Klimarådets formand advarer mod at skrotte danske klimamål: "Det er jo alle økonomers våde drøm"

En række af Danmarks førende økonomer mener, at det mere ambitiøse EU bør overtage ansvaret for den danske klimapolitik. Men nu stempler Klimarådets formand ind i debatten. Det er for tidligt at overlade de grønne tøjler til Bruxelles, lyder det fra Peter Møllgaard.

Klimarådets formand, Peter Møllgaard, er i modsætning til en række af sine prominente økonomkolleger ikke klar til at opgive de danske klimamål. 
Klimarådets formand, Peter Møllgaard, er i modsætning til en række af sine prominente økonomkolleger ikke klar til at opgive de danske klimamål. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Simon Friis Date

Det er nærmest som om, tiden er løbet fra Danmarks klimalov.

For få år siden solede Danmark sig i verdens mest ambitiøse 2030-mål og en række førstepladser i internationale rangeringer af klimapolitiske frontløberlande.

I dag er det ikke længere klimaloven, men de europæiske klimamål, der presser Danmark. Og flere af landets førende økonomer er begyndt at tale med stadig større iver om helt at droppe de danske klimamål.

Det er på den baggrund, at Altinget mødes med Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

Stemningen omkring dansk klimapolitik er vendt. Den handler ikke længere først og fremmest om Danmark.

Læs også

Men spørger man Peter Møllgaard, er det endnu for tidligt at give slip på ideen om nationale klimamål.

"Det er jo alle økonomers våde drøm, at vi bare får en global regulering af drivhusgasserne," siger Møllgaard, der selv er økonom og desuden dekan for SDU's samfundsvidenskabelige fakultet.

"At føre klimapolitik på EU-niveau er også langt mere effektivt end på nationalt plan – hvis det virker. Men det er det store hvis."

For selv om EU's klimapolitik i disse dage høster store lovord, har den historisk set et temmelig blakket ry.

Jeg tror ikke, vi skal opgive vores danske klimapolitik, før vi har set, at EU kan gøre det bedre

Peter Møllgaard
Formand, Klimarådet

For hurtige økonomiske konklusioner

I mange år var EU's kvotesystem for handel med CO2 et klimapolitisk smertensbarn. En overflod af gratiskvoter gjorde, at nogle af EU's mest udledende energi- og industrivirksomheder i praksis kunne afbrænde fossil energi uden at betale en krone for det. Uden for kvotesektoren havde EU frem til 2019 et reduktionsmål for 2030 på beskedne 40 procent.

Men så kom det store skift. Med Europa-Parlamentsvalget i 2019 kom en EU-Kommission, den europæiske grønne pagt og ikke mindst den store klimapolitiske lovpakke, Fit for 55.

Ifølge de økonomiske vismænd er det uhensigtsmæssigt, at Danmark har sin egen klimapolitik, men samtidig skal leve op til EU's krav. Derfor konkluderede vismændene i februar i Altinget, at dansk klimapolitik bør overlades til EU, fordi det er EU, der har de strengeste krav.

I et interview med Børsen er økonomiprofessor Michael Svarer gået så langt som til at kalde klimaloven "overflødig", når den blev holdt op imod EU's klimapolitik. "Klimaloven er ikke vigtig længere," sagde Svarer i interviewet.

Læs også

At Danmark på mange måder er blevet overhalet af omverdenen, kunne også læses i den rapport, Svarers ekspertgruppe for en drivhusgasafgift på landbruget udgav tidligere på året. Uanset hvilken af de tre afgiftsmodeller, politikerne gik med, ville Danmark nå sine nationale klimamål for 2030. Med den mildeste af Svarers modeller, den såkaldte model 3, ville Danmark nå klimalovens 2030-mål komfortabelt. Det er EU-kravene, der begrænser politikerne og presser dem til at regulere landbruget hårdere.

"Efter vi har fået Fit for 55, er EU på flere punkter blevet mere drivende for klimapolitikken end vores nationale mål," medgiver Peter Møllgaard. "Men det betyder ikke, at det nødvendigvis vil være sådan i fremtiden."

Er dine økonomkolleger for hurtige til at konkludere, at EU's klimapolitik bare virker nu?

"Ja, og at den automatisk bare vil blive udbredt til hele økonomien. Lad os se det ske, og så kan vi genoverveje det. Jeg tror ikke, vi skal opgive vores danske klimapolitik, før vi har set, at EU kan gøre det bedre."

Klimaloven er mere end et tal

Meget er sket siden 2020, hvor hverken politikere, grønne ngo'er eller erhvervslivet kunne få armene ned over klimalovens tårnhøje ambitionsniveau, til i dag, hvor fremtrædende økonomer kalder den ligegyldig.

Peter Møllgaard har været formand for Klimarådet siden 2018.
Peter Møllgaard har været formand for Klimarådet siden 2018.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Men ifølge Peter Møllgaard er der en tendens til at gøre den danske klimapolitik lig med 70 procents-målet i 2030.

Når man kun fokuserer på det ene punktmål, glemmer man, at klimaloven også sætter fokus på Danmarks globale aftryk. Ifølge Møllgaard bør man heller ikke undervurdere de nationale politikeres muligheder for at påvirke andre lande, for eksempel i EU, når unionens ministre mødes og diskuterer retningen for EU's klimapolitik.

Den danske klimalov stiller også krav om, at Danmark i løbet af 2025 skal fastsætte et reduktionsmål for 2035. Og hvordan det skal se ud, er Klimarådet i gang med at analysere. Konklusionen på de overvejelser bliver efter planen udgivet til efteråret, hvor eksperterne sender deres forslag til regeringen. Og det er ingen triviel øvelse.

"Der er ikke noget EU-mål for 2035," siger Peter Møllgaard. "Derfor har vi muligheden for igen at være ambitiøse og måske være med til at drive en målsætning i EU."

Lektionen fra lavbundsjordene

Det store spørgsmål lige nu, er om det mest ambitiøse vil være at fortsætte ad den sti, som klimaloven udstikker. Eller om de første fire år med afsæt i netop den aftale har lært Klimarådet noget afgørende nyt om, hvordan man fører den bedst mulige klimapolitik.

Der er ikke noget EU-mål for 2035. Derfor har vi muligheden for igen at være ambitiøse og måske være med til at drive en målsætning i EU

Peter Møllgaard
Formand, Klimarådet

Da Folketinget og den nyvalgte S-regering i 2019 forhandlede om den danske klimalov, kom Klimarådet på banen med deres anbefalinger til, hvordan et godt reduktionsmål kunne skrues sammen.

Dengang havde Peter Møllgaard og kollegerne den klare holdning, at Danmark burde styre efter et såkaldt punktmål, som blev holdt op mod udledningerne i 1990. Den anbefaling blev fulgt og blev til 70 procentsmålet, som vi kender det.

At Danmark skulle styre efter et punktmål, frem for at indføre drivhusgasbudgetter, var ifølge Klimarådet en god idé, fordi erfaringerne fra EU og Storbritannien dengang viste, at hvis man havde årlige budgetter for klimareduktion, så kunne tilfældige konjunkturudsving – for eksempel en recession – være nok til, at man automatisk nåede sine mål. Også selv om man ikke har gennemført ny klimapolitik.

"Det interessante er, at vi nu lidt har oplevet det samme med vores punktmål," siger Møllgaard.

Det, Klimarådet frygtede ved et budgetmål skete nemlig, da der først på året landede nye tal for lavbundsjorde.

Læs også

I mål ved et tilfælde

Tallene viste, at drivhusgasserne fra lavbundsjorde er gasset hurtigere af end ventet, hvilket betyder, at Danmark har højere historiske udledninger end hidtil antaget. Det betyder til gengæld også, at der er færre drivhusgasudledninger tilbage fra lavbundsjordene. Derfor kan Danmark pille nogle udledninger ud af regnskabet.

Regeringen havde ikke gennemført ny klimapolitik, men "pludselig var 2025-målet tæt på at være indfriet," som Møllgaard siger.

Og det var en klimapolitisk god nyhed?

"Ja, i forhold til opnåelsen af 2025-målet var det," siger Møllgaard og tilføjer, at Klimarådet ikke har analyseret, hvilken betydning de nye tal for lavbundsjorde ville have haft for et dansk budgetmål.

Men klimaloven har til formål at styre efter Parisaftalens mål om at begrænse bidragene til den globale drivhusgasudledning. Så er det vel en dårlig nyhed for klimaet, at man har udledt mere end vi vidste?

"Det er en god pointe. Og det er noget, vi skal analysere mere," siger Møllgaard.

"Men det er jo et eller andet sted historieskrivning. Det påvirker kun, hvor stor en andel af de globale udledninger, vi har stået for."

Men det kan vel også være vigtigt?

"Det kan det bestemt. Der er en god anledning til at se på om punktmålet eller budgetmål er det rigtige, set i lyset af de erfaringer vi har gjort os."

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Møllgaard

Rektor, CBS, formand for Klimarådet
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ph.d. (EUI Firenze 1993)

0:000:00