Kronik

Kraft & Partners: Fondene rykker tættere på den politiske verden

KRONIK: Lige nu er der et ”pull” fra den danske politiske verden og et ”Push” fra fondene for et tættere politisk samarbejde. Hvordan det skal foregå er endnu usikkert, men det kan have store konsekvenser for fondenes rolle i udviklingen af Danmark, skriver Michael Christiansen og Markus Bjørn Kraft.

Der er et gensidigt ønske fra fonde og den politikerne om mere samarbejde. Der er ligefrem ”konkurrence” om at være mest fondsvenlig, mener Markus Bjørn Kraft og Michael Christiansen.
Der er et gensidigt ønske fra fonde og den politikerne om mere samarbejde. Der er ligefrem ”konkurrence” om at være mest fondsvenlig, mener Markus Bjørn Kraft og Michael Christiansen.Foto: Kraft & Partners
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Christiansen og Markus Bjørn Kraft
Bestyrelsesformand, Kraft & Partners, og stifter og partner, Kraft & Partners

Fondene har historisk været meget imod at kunne ses som værende en del af det politiske liv. Deres uddelinger har været forsigtige for ikke at kunne ses som værende ”politiserende”,  og fondene har tidligere ikke ønsket at tiltrække sin politisk opmærksomhed.

Da Kraft & Partners lavede Trendanalysen om fonde (2017) var den politiske indflydelse kun en mindre tendens blandt danske fonde og foregik mest i lukkede rum.

I dag vil det være fair at vurdere, at de 30 mest uddelende fondes politiske indflydelse er stærkt stigende. Endvidere har rollefordelingen mellem stat, marked og civilsamfund ændret sig.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Forandringer i forholdet til det politiske system
I de sidste år er der sket en markant ændring i fondenes relation til det politiske system. Linjen mellem fonde og stat/region/kommune er blevet mere udvisket.

Den Danske Fondsanalyse 2020 viser, at der er sket en række forandringer der tyder på, at denne position er ved at flytte sig fra en tendens til en trend.

Fondene er i stigende grad fokuseret på at fastholde og løbende udvikle deres relationer til politikerne for at kunne præge den samfundsmæssige udvikling og få effekt af deres uddelinger.

Michael Christiansen og Markus Bjørn Kraft
Bestyrelsesformand og stifter, Kraft & Partners

Her er et par aktuelle eksempler:

  • Egmontfondens småbørns initiativ satte dagsorden og er efterfølgende blevet adopteret af regeringen.
  • Danmark befinder sig i en sundhedsmæssig krise med covid-19. Fondene har været meget agile og har bidraget markant med løsninger på denne krise. Men fondene har i denne proces også været helt inde i regeringens maskinrum og har rådgivet regeringen samt koordineret indsatser.
  • Da Novo Nordisk Fonden offentliggjorde deres indsats på folkeskoleområdet var der flere ordførere, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Dansk Folkeparti, der mente, at der er behov for tættere politisk opsyn/styring med fondenes milliarder til folkeskolen.
  • Det vagte opsigt, da Kim Nøhr Skibsted, direktør i Poul Due Jensens Fond, efterlyste tættere dialog mellem regering, Folketinget, myndigheder og fonde om samfundets akutte behov: “Jeg efterlyser en ny samfundskontrakt mellem fondene og staten, så vi får mere pejling på, hvor der er brug for hjælp. Hvis regeringen siger, det er her, vi har brug for de store fonde, så skal fondene bøje nakken og sige, så gør vi det. Noget for noget,” sagde Kim Nøhr Skibsted til Jyllands-Posten i maj.
  • Lego Fonden ønsker et tæt samarbejde med regeringer: “Lego Fondens mål er at nå flest mulige børn i verden med læring gennem leg, og vi udvikler og investerer i programmer, der er bæredygtige, skalerbare og mulige at replicere."
  • Carlsbergfondet ser det som sin rolle at levere fakta (science based politics) i tider med ”fake news”. Carlsbergfondet har tidligere underskrevet en protest, sammen med 80 medlemmer af European Foundation Center, overfor den ungarske regering mod deres undertrykkelse af civilsamfundet i Ungarn.

Læs også

Politisk trend for samfundsmæssige forandringer
For at være transparent og på forkant af denne trend er en række fonde lige nu ved at udvikle public affairs strategier. Endvidere har for eksempel fonde som Bikubenfonden og Lundbeckfonden ansat ressourcer med public affairs kompetencer.

Der er således et ”push” blandt fonde for at få en politisk indflydelse. Der er vigtigt at slå fast at ingen fonde i Danmark søger politisk indflydelse for partipolitiske grunde, men for at skabe samfundsmæssige forandringer.

Der er fra politisk side et ønske om et tættere samarbejde med fondene omkring løsning af samfundets udfordringer – et ”pull”. For eksempel har Social- og Indenrigsministeren inviteret en række fonde til et tættere samarbejde.

Denne ”Ministerielle fondsstrategi” indeholder blandt andet et ønske om vidensalliancer, hvor ministeriet tilbyder faglig rådgivning til fondes udvikling og implementering af indsatser, men også inddragelse af fondene i den politiske proces.

Det gælder herunder en invitation til fonde om at indgå̊ i interessentinddragelse og åbenhed for, at fondes processer omkring innovation og vidensdeling kan bidrage til politiske udspil. Det vil sige, at fondene bliver en integreret del af regeringens politik, udvikling og implementering.

I Kraft & Partners internationale analyse af fonde og politik (2020) indgår en dybere analyse af danske politikeres forhold til fonde, herunder ønsket om tættere samarbejde.

En klar trend er, at folketingspolitikere generelt ønsker at involvere fonde mere i deres politikudvikling og -implementering.

Det internationale perspektiv
Internationalt er der andre traditioner for politisk indflydelse end i Danmark. Der er to versioner af tyske fondes involvering i politik.

Den første repræsenteres af en fond som Bertelsmann Foundation, som i høj grad fungerer som politisk rådgiver og policy tænketank for den mere liberale del af det politiske spektrum.

Den anden politiske rolle er at implementere politik ved at rådgive om nye modeller til for eksempel uddannelsessystemet. Volkswagen Stiftung ser sin rolle som rådgiveren, men anerkender at lobbyisme spiller en stigende rolle for fondene i Tyskland.

I Joseph Rowntree Foundation, JRF, har de som noget nyt ansat et hold af lobbyister, som skal forsøge at påvirke politikerne til at gøre noget ved fattigdom i England.

Politikagendaen er det væsentligste nye organisationstiltag for JRF i de sidste par år. De har også̊ ansat ressourcer der kan transformere forskningsresultatet til policy papirer.

Amerikanske fondstrategier
I USA ses det endnu oftere at fonde arbejder strategisk med politisk indflydelse, selvom det er ulovligt at give penge direkte til politiske partier.

I USA ser mange fonde deres bedste mulighed for at være katalytiske ved i højere grad at være politiske og påvirke politiske beslutningsprocesser.

David Rockefeller Fund finder, at de får mest effekt ved at ”unlock public resources” til deres fokusområder gennem politisk indflydelse.

Internationalt er der en erkendelse af hvis fondene skal skabe store samfundsmæssige forandringer er de også nødt til at være en aktiv del af det politiske liv.

Fondene er i stigende grad fokuseret på at fastholde og løbende udvikle deres relationer til politikerne for at kunne præge den samfundsmæssige udvikling og få effekt af deres uddelinger.

De har altid haft gode relationer til politikerne, men har indenfor de seneste par år tydeligt opgraderet deres opmærksomhed og sat dem i en mere systematisk struktur.

Fremtiden for danske fonde
Herhjemme har der fra politisk side også̊ været markant større opmærksomhed omkring fondene de seneste par år.

Der er generelt en meget positiv stemning blandt politikerne på Christiansborg, og der har endda været en mindre rød – blå̊ blok ”konkurrence” om at være mest fondsvenlig.

Der er dog fra politisk side et stærkt ønske om, at fondene i endnu højere grad tager en dialog med politikerne og tager et fælles ansvar.

Hvorvidt fondene ønsker at blive integreret i politikudvikling og fælles løsninger med skiftende regeringer eller vælger en mere selvstændig politisk vej, må være en af de væsentligste drøftelser i fondsverden i det næste år.

Der er tre veje fremadrettet for fondene i forhold til deres relation til det politiske liv. For det første kan fondene vælge at være dagsordensættende for det politiske liv som Egmontfonden var på deres småbørns initiativ.

Den anden vej er at være en mere integreret del i politikudvikling som regeringen lægger op til.

Den tredje vej er at holde sig helt væk fra det politiske liv med mere politiske passive uddelinger og indsatser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Markus Bjørn Kraft

Stifter og partner, Kraft & Partners
cand.scient.pol.

0:000:00