Kritik: Fonde bruger pumpede tal i kamp for skattefradrag

En gruppe af Danmarks største fonde er gået i aktion for at få hævet deres skattefradrag. Med i baglommen har de beregninger, der viser, at de har betalt 401 millioner kroner ekstra i skat i 2016. Og det er dobbelt så meget som de 200 millioner kroner, regeringen havde lagt op til.

Men beregningerne har ikke hold i virkeligheden, lyder kritikken. For Skats opgørelser viser, at fondenes faktiske indbetalinger kun er steget med 20 millioner kroner i forhold til året før. Altså langt mindre end de 200 millioner kroner, regeringen forventede at få ind. Derfor er beregningerne dybt problematiske, mener partner i revisionsfirmaet KPMG Peter Rose Bjare.

”Man laver en mekanisk beregning af fondenes skat ud fra nogle forudsætninger, som har vist sig at være meget langt fra virkeligheden,” siger han og fortsætter:

”Den slags regnestykker står desværre i vejen for konstruktive løsninger – især når de nu udlægges, som om regeringen har snuppet 200 millioner kroner ekstra fra fondene.”

Der kan være mange andre årsager end lige konsolideringsfradraget til, at fondene ender på en bestemt skattebetaling.

Kim Füchsel
Partner, PwC

Fonde ønsker højere fradrag
Beregningerne kommer lige op til en evaluering fra Skatteministeriet af fondenes såkaldte konsolideringsfradrag. Det er det fradrag, fondene får, når de foretager almennyttige uddelinger.

I 2015 skar regeringen fradraget ned fra 25 til 4 procent. Med beregningerne lægger fondene politisk pres på for at få hævet fradraget igen.

Man laver en mekanisk beregning af fondenes skat ud fra nogle forudsætninger, som har vist sig at være meget langt fra virkeligheden.

Peter Rose Bjare
Partner, KPMG

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) lovede nemlig dengang at rette procentsatsen til, hvis beskæringen af fondenes fradrag gav mere end 200 millioner kroner i skattekassen.

”Vi kan konstatere, at der blev et større provenu samlet set. Og hvis man skal holde sig til den aftale, der blev indgået, svarer det til, at man kan sætte fradraget til 15 procent,” siger Søren Kaare-Andersen. Han er direktør for Bikubenfonden og medlem af en arbejdsgruppe, der også tæller A.P. Møller Fonden, Novo Nordisk Fonden, Velux Fonden og Knud Højgaards Fond.

PwC: Vi er tro mod de oprindelige beregninger
Det affødte skarpe protester fra fondene, da regeringen under finanslovsforhandlingerne i 2015 ledte efter penge til at lempe arveafgiften ved overdragelse af en virksomhed og udså sig fondenes skattefradrag som finansieringskilde.

Ikke mindst de beregninger, som Skatteministeriet lagde til grund for lovindgrebet, blev kritiseret for at være upræcise. Og både fonde og eksperter spåede, at der ville komme langt mere end de ønskede 200 millioner kroner i kassen.

Nu har PwC med de selvsamme forudsætninger regnet sig frem til, at fondene som følge af indgrebet har lagt ikke bare 200 millioner ekstra, men 401 millioner kroner ekstra i skattekassen. Det har revisionsfirmaet gjort på basis af tallene fra 22 fondes selvangivelser for 2016.

”Når man laver provenuberegning i forbindelse med et lovarbejde, så bør man bruge den samme metode til at følge op på virkningen af lovarbejdet. Så når vi laver vores beregning her, er vi tro mod den oprindelige beregning fra lovforslaget,” siger Kim Füchsel.

I en præsentation for fondenes direktørnetværk konkluderer PwC, at det havde været tilstrækkeligt at sænke konsolideringsfradraget til 15 procent. Og nu er det oplagt at se på fradraget igen, pointerer Kim Füchsel.

”Skatteministeren har tilkendegivet, at der ikke skulle komme en provenuvirkning på mere end 200 millioner kroner. Og når der nu kommer det, så er det nærliggende at bruge evalueringen til at sige, at så kan vi ændre på procenten igen,” siger han.

Skatteministeriet: PwC-beregninger er teoretiske
Da Skat lavede sine forudsætninger, kendte man selvsagt ikke fondenes økonomi for 2016 – og dermed heller ikke deres skattebetaling. Det gør man derimod i dag.

Skatteministeriet oplyser til Altinget, at alle fonde til sammen har betalt 180 millioner kroner i skat. Det er 20 millioner kroner mere end året før og altså langt mindre, end PwC kommer frem til. Ministeriet har da heller ikke meget til overs for beregningerne fra revisionsfirmaet.

”Vi kan se, at fondene samlet betalte 180 millioner kroner i skat mod 160 millioner i 2015. PwC kommer frem til et noget andet resultat, fordi de regner ud fra nogle teoretiske forudsætninger, mens Skatteministeriets beregninger er baseret på faktiske tal,” skriver ministeriet i en mail til Altinget og tilføjer i mailen, at PwC afviger fra gængse og anerkendte regnemetoder.

Revisor: Beregningerne mudrer billedet
Og ministeriet får opbakning fra Peter Rose Bjare, som er partner i et andet revisionsselskab, KPMG.

Han forstår ikke behovet for at bruge teoretiske beregninger, når man kender fondenes faktiske skattebetaling.

”Jeg synes ikke, det giver nogen mening at regne videre på de oprindelige forudsætninger, når man kan se, at de langt fra svarer til billedet af, hvad fondene har betalt i skat i 2016. Det er kun med til at give et mudret billede,” siger Peter Rose Bjare og tilføjer: 

"Fondene er med deres store uddelinger væsentlige bidragsydere til samfundsøkonomien, så der er brug for nu, at alle vasker tavlen ren og bidrager med en mere holistisk tilgang."

PwC: Man skal sammenligne korrekt
Hos PwC er man opmærksom på, at fondenes faktiske skattebetaling er langt mindre end de 401 millioner kroner.

Det fremgår ikke af præsentationen til fondenes direktørnetværk. Men i publikationen ”Fondshåndbogen 2019” skriver revisionsfirmaet, at fondene i 2016 betalte fondsskat på samlet 195 millioner kroner. Altså ikke nøjagtig det samme beløb, som Skatteministeriet oplyser til Altinget, men tæt på – og ganske langt fra de ekstra 401 millioner kroner, PwC kommer frem til i sin beregning. Men der er en forklaring på den difference, lyder det fra Kim Füchsel.

”Én ting er jo at se på, hvad der er betalt som følge af fondenes konkrete forhold. Noget andet er at følge den beregning, som Skat lavede sin provenuberegning ud fra, da loven skulle vedtages,” siger han.

Men hvorfor overhovedet lave den beregning? Man ved jo, hvad fondene faktisk har betalt i skat?

”Ja, det er rigtigt nok. Men der er mange andre årsager end lige konsolideringsfradraget til, at fondene ender på en bestemt skattebetaling. Man kan ikke konkludere, at en regel har virket ved at sammenholde den med noget, den ikke kan sammenholdes med.

Hvad kunne det være for årsager?

”Der vil være individuelle forhold, som et år medfører en særlig skattebetaling, for eksempel tidsforskydning eller hensynet til at det kan være nødvendigt at have danske skattebetalinger for at få lempelse på udenlandske skatter,” siger Kim Füchsel. Han tilføjer:

”Og så er der fonde, som simpelthen ønsker at betale skat, selv om de ikke nødvendigvis behøver at gøre det.”

Så jeres ærinde har været at sikre, at man sammenligner på det samme grundlag før og efter vedtagelsen af loven?

”Ja, det er nu engang det sædvanlige, når man laver provenuberegning i forbindelse med et lovarbejde,” siger Kim Füchsel.