Kultur-ngo: Frivillige fællesskaber i kulturen er ofte en lukket fest

Derudover tilbyder vi faglige aktiviteter for både frivillige og kulturaktører. Om vi er en af de unavngivne indsatser, som Esben Danielsen omtaler som kommunale hjælperkorps, ved jeg ikke.

Men vi bærer nogle af de samme karakteristika: Hos os kan frivillige tilmelde sig foruddefinerede opgaver, og vi er kommunalt finansierede (af Københavns Kommune).

Adgang til frivillighed er afgørende
Danielsen ser det at rekruttere frivillige til specifikke frivilligopgaver som en del af en tendens, der står i modsætning til de frivilliges fællesskaber.

Det leder tankene hen på Roskilde Festival, Alive Festival, Smukfest og andre markante kultur- og musikfestivaler, hvor selvstyrende, kreative og højt motiverede teams af frivillige er helt uundværlige.

Selvom unge internationale og danskere 55+ har lyst og tid, mangler de et netværk, der kan åbne døren til frivillighed.

Martin Qwist
Daglig leder, Kulturens Frivillige

Jeg anerkender fuldt ud, at det ikke er småting, der kan udrettes i sådan et fællesskab.

Men der er mange, der ikke har det personlige netværk, som ofte er nødvendigt for at blive en del af kulturfrivillighedens fællesskaber.

Kulturens Analyseinstituts undersøgelse af festivalfrivillige viser, at de fleste fandt vej til frivilligheden via deres eksisterende netværk – gennem familie, venner, klubkammerater og kolleger.

Hos Kulturens Frivillige møder vi mange, som har lysten, tiden og evnerne til at være frivillige, men som mangler adgangen.

To grupper skiller sig særligt ud: Unge internationale, der er i Danmark for at studere eller arbejde, og danskere på 55+, der har overskud til at bidrage.

Selvom de har lyst og tid, mangler de et netværk, der kan åbne døren til frivillighed.

Der er flere måder at give flere adgang til frivillighed på. Opgaver kan for eksempel løses i grupper der, hvor enkeltpersoner ikke kan gøre det alene. Det sker hos Hverdagsaktivisterne i København og flere andre steder.

På vores platform formidler vi veldefinerede opgaver, som gør det lettere for flere at blive frivillige. Og det står ikke i modsætning til at deltage i frivillige fællesskaber.

En dynamisk frivillighed
Vejen til frivillighed skal være let, tydelig og tryg, så nye frivillige får anledning, lyst og mod til at blive frivillige.

Og samtidig skal vi støtte frivillige i at tage mere ansvar og få mere indflydelse – for eksempel som det sker på de danske kultur- og musikfestivaler.

Der er altså flere og mere nuancerede fællesskabsforståelser på spil, når frivillige vælger, hvor de skal engagere sig.

Martin Qwist
Daglig leder, Kulturens Frivillige

Men vi bør også respektere og give mulighed for, at nogle frivillige har brug for at tage et skridt ned i deres engagement, når de mærker, at det er tid til det.

Hvis vi skal være frivillige et helt liv i vores omskiftelige tidsalder, må vi finde den dynamiske udgave af frivilligheden.

De frivillige fællesskaber kan noget helt unikt. De er intense, personlige og kreative. De er "anti-dagligdag."

Og vil vi have flere med, som for eksempel unge internationale og de lidt ældre danskere, der har tid og lyst, men ikke adgang, skal vi arbejde med, hvordan vi inviterer dem ind i fællesskaberne.

Det er ikke nok bare at tage venner, familie og kolleger under armen. Vi skal også aktivt skabe adgang og muligheder for at nye kræfter har lyst til at deltage.

Selvfølgelig skal vi værne om frivillighedens helt særlige fællesskaber. Danielsen giver i sit indlæg fællesskabet mellem de frivillige en særlig plads.

Men vi møder også mange frivillige, for hvem selve oplevelsen er den centrale motivation.

Det vigtige for dem er at være en del af det store fællesskab, der omfatter både publikum, alle backstage og hele stemningen til en kultur- eller sportsbegivenhed.

Der er altså flere og mere nuancerede fællesskabsforståelser på spil, når frivillige vælger, hvor de skal engagere sig.

Vi bør nu se på, hvordan kulturens frivillige fællesskaber i anno 2024 kan trives uden at blive en lukket fest.