Landdistrikternes Fællesråd: Folkemødet kommer hjem til civilsamfundet

Af Steffen Damsgaard
Formand, Landdistrikternes Fællesråd

Folkemødet på Bornholm har bidt sig fast. Det er blevet den blanding af Roskilde festival, politisk dyrskue og sommerhøjskole, som Bertel Haarder (V) sagde, det skulle være.

Antallet af arrangementer var i 2015 igen næsten fordoblet og besøgstallet mangedoblet i forhold til de første år. Et utal af debatter, events, workshops, kulturarrangementer og meget, meget andet bliver afholdt i de fire junidage, Folkemødet løber af stablen.

Den danske filosof Hal Koch definerede demokrati som samtale. At tale sammen. Og det er netop hvad Folkemødet er, nemlig en politisk festival, hvor politikere og borgere mødes, debatterer og udveksler synspunkter.

Selvom ingen kan være i tvivl om, at Folkemødet indtil nu har været en ubetinget succes, så skal man turde forandre for at forbedre.

Steffen Damsgaard
Formand for Landdistrikternes Fællesråd

En fast demokratisk institution
Landdistrikternes Fællesråd har været med alle årene, og denne gang har vi et stort telt på "den lille cirkusplads" i Danchells Anlæg sammen med 11 af vores medlemskommuner og Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer. Vi er overbeviste om, at Folkemødet har været med til at puste nyt liv i vores folkestyre. Det er ingen erstatning for det repræsentative demokrati, men en mulighed for demokratisk samtale, vi ikke har haft tidligere.

Vi mener faktisk ikke, at det er en overdrivelse at sige, at Folkemødet er ved at blive en fast demokratisk institution, der år efter år er med til at højne forståelsen, dialogen og respekten politikere og borgere imellem. Den uformelle stemning har nemlig været med til at bringe politikerne tættere på borgernes virkelighed, og borgerne tættere på politikerne. Det er en styrke for vores samfund og noget helt unikt, som vi skal værne om.

I en tid hvor politikerleden synes stor, er de uformelle rammer i Allinge nemlig med til at nedbryde de grænser og fordomme, som den medieskabte virkelighed har bidraget til at opbygge mellem borgere og politikere og mellem land og by.

Fokus væk fra stenbroen
Netop rammerne på Bornholm har også medvirket til, at der helt naturligt er kommet et stadig større fokus på de udfordringer der er på Bornholm og i andre yderområder.

Som repræsentanter for 41 danske land- og yderkommer, 150 landsbyer og en række landsdækkende organisationer hilser vi dette fokus velkommen og glæder os over, at Folkemødet har bragt landdistrikternes problemstillinger tæt på livet af vores folkevalgte og højere på dagsordenen i de medier, der til dagligt holder til på stenbroen i København.

Et godt eksempel er det borgmestertopmøde, vi afholder fredag 17. juni, hvor 11 borgmestre, erhvervs- og vækstministeren og Landdistrikternes Fællesråd med chefredaktør Troels Mylenberg som ordstyrer skal diskutere, hvad der skal til for, at vi får et Danmark i balance.

Hjem til civilsamfundet
Bornholms Regionskommune har gjort en stor indsats ved at være fødselshjælper, og med oprettelsen af Foreningen Folkemødet går festivalen en ny æra i møde. Det bliver spændende at følge de nye muligheder, der kommer, både i forhold til at styrke det forretningsmæssige fundament, men samtidig også engagere de frivillige, som jo er civilsamfundets drivkraft.

På den måde kan man sige, at Folkemødet – efter flere års velfungerende organisering - kommer hjem til civilsamfundet.
Foreningen skal i fremtiden drives af både professionelle og frivillige kræfter. Den nye bestyrelse er sammensat af en række stærke kompetencepersoner fra hele landet. Og foreningens overskud skal bruges på at videreudvikle festivalen og samtidig styrke det lokale foreningsliv. Det er en win-win situation.

Selvom ingen kan være i tvivl om, at Folkemødet indtil nu har været en ubetinget succes, så skal man turde forandre for at forbedre.