Her er overblikket over regeringens nye ældreudspil

På pressemødet var statsministeren flankeret af både forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og ældreminister Mette Kierkgaard (M). 

Altinget giver dig her et overblik over de vigtigste elementer i udspillet. Du kan læse hele aftalen her. 

Mere selvbestemmelse for de ældre

• Regeringen vil indføre en ny ældrelov. Den vil i særlig grad være baseret på tillid til medarbejdernes faglighed, selvbestemmelse for den ældre og lokale fællesskaber i samarbejde med pårørende samt civilsamfund. Loven vil omfatte personer, der har nået pensionsalderen og skal ifølge regeringen bidrage til afbureaukratisering af ældreplejen.
• Den danske ældrepleje skal fremover baseres på helhedspleje. Det betyder konkret, at én leverandør af pleje skal have det samlede ansvar for borgerens forløb. Derudover skal den ældre kun visiteres i starten af et forløb, hvorefter den ældre og medarbejderne løbende kan fastlægge plejens omfang.
• Som en del af den nye ældrepleje skal den ældre fremover være tilknyttet faste teams af medarbejdere. Dermed vil det være de samme relativt få sosumedarbejdere, som yder den ældre pleje.
• Fremover skal det frie valg udvides, så det også omfatter genoptræning og rehabilitering efter den nuværende servicelov.
• Der skal udarbejdes en såkaldt 'positivliste', der omfatter de hjælpemidler, som den ældre uden visitation kan få udleveret.

Større tillid til medarbejdere og ledelse

• Der skal gennemføres en omfattende tilsynsreform på ældreområdet. Det vil indebære, at de 98 kommunale tilsyn nedlægges, mens at forsøgsordningen med statslige ældretilsyn afskaffes. I stedet skal der etableres et tværkommunalt tilsyn, samtidigt med at alle tilsynsmyndigheder fremover skal foretage et årligt tilsyn på den samme dag.
• Den nye ældrelov skal være simpel og værdibaseret. Dermed håber regeringen at nedbringe mængden af bureaukrati i ældreplejen.
• Helhedsplejen og den borgernære visitation skal på samme måde bidrage til mindre bureaukrati og mere konkret pleje.
• Fremover skal der ikke længere være krav til dokumentation af medarbejdernes udførelse af personlig pleje og omsorg.
• Regeringen indgik i december 2023 en ny trepartsaftale med KL, Danske Regioner, FH og Akademikerne om løn og arbejdsvilkår for blandt andre medarbejderne i ældreplejen. Dermed forbedres sosu-uddannelserne og vilkårene for sosumedarbejdere generelt.
• Der skal etableres en opsøgende indsats, der kan hjælpe sosuskolerne med at tilrettelægge AMU-forløb for ufaglærte sosumedarbejdere.

Samspil med de pårørende, de lokale fællesskaber og civilsamfundet

• Kommunerne skal fremover have mulighed for at etablere 'frisatte lokalplejehjem'. De vil ligne de private friplejehjem, da borgerne her vil få mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser.
• Der skal indføres en fast overhead-sats, som kan bruges til afregning af private leverandører. 
• Kommunerne skal én gang årligt beregne og efterregulere priserne på ældrepleje, så private leverandører kan foretage korrekt afregning.
• Regeringen vil oprette en uafhængig kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som skal sikre ensartet og korrekt beregning af priser for private leverandører.
• Regeringen vil arbejde på at øge transparensen i plejehjemmenes økonomi, så de bedre kan sammenlignes.
• Friplejehjem skal fremover være omfattet af en ordning, der giver 100 procent statsgaranterede lån og obligationer til finansiering af almene boliger.
• Den årlige kvote for priplejeboliger øges fra 225 til 300, så der kan etableres flere.
• Regeringen vil på en ikke nærmere bestemt måde dæmme op for 'sale and lease back-aftaler' og dermed undgå, at investorer kan få adgang til offentlig støtte.
• Friplejehjem skal desuden i udgangspunktet ikke kunne afvise borgere, så plejehjemmene ligestilles med de almindelige kommunale plejehjem.
• Regeringen ønsker, at de pårørende fremover skal hjælpe den ældre med at tilrettelægge plejen i dialog med den relevante medarbejder.
• Der afsættes 150 millioner kroner fra 2025 til 2027 til en national strategi for indførelse af velfærdsteknologi i ældreplejen. Denne implementering skal ske med inddragelse af relevante samfundsaktører på ældreområdet.
• Der skal desuden oprettes og uddannes frivillige ældrekorps i Ældre Sagen, som skal hjælpe ældre med at anvende velfærdsteknologi.

Understøttelse og implementering

• Ældreloven skal fremsættes i Folketingssamlingen 2024/2025, så den kan træde i kraft 1. juli 2025.
• Regeringen vil afsætte 200 millioner kroner fra 2024 til 2027 øremærket implementering for borgere, medarbejde og ledere lokalt.
• Hele ældrereformen skal evalueres efter tre og fem år.

Økonomien i ældrereformen

• Regeringen vil årligt bruge én milliard kroner ekstra på ældreplejen i Danmark. Pengen indfases løbende frem mod 2027, hvorefter bevillingen er varig.
• Konkret vil regeringen i udgangspunktet afsætte 0,3 milliarder kroner i 2024, 0,5 milliarder kroner i 2025, 0,7 milliarder kroner i 2026 samt én milliard kroner i 2027. Efter 2027 fortsætter det varige løft på én milliard kroner. Udspillet er desuden finansieret inden for rammerne af regeringens generelle økonomiske politik. 
• I tillæg hertil vil regeringen som tidligere nævnt også afsætte 555,4 millioner kroner fra 2024 til 2027 og 15,3 millioner kroner fra 2028 og frem, som skal gå til lokalplejehjem og velfærdsteknologi.