Mai Mercado: “Inshallah” hører ikke hjemme i det danske sprog

Jeg glæder mig altid til at læse de nye ord, der er optaget i den danske ordbog. Blandt andet for at gætte på, hvilke hverdagsudtryk der nu bliver brugt så meget, at de er blevet til allemandseje. For eksempel blev udtrykket "i den bedste af alle verdener" optaget sidste år.
For mig er de nye formuleringer en god anledning til at markere vores danske sprog og glæden ved at opleve, hvordan det udvikler sig. Men sådan forholder det sig desværre ikke længere.
For fremmedord er begyndt at fylde – og det er bestemt ikke ord eller vendinger, som kan siges at være allemandseje.
Hvorfor skal et arabisk-religiøst ord pludselig optages i Den Danske Ordbog?
Mai Mercado (K)
Medlem af Folketinget
Det er netop blevet offentliggjort, at Den Danske Ordbog nu indeholder ordet "inshallah" – et arabisk udtryk, der betyder "hvis Gud vil".
Det rejser et principielt spørgsmål: Hvad er egentlig meningen med en dansk ordbog, hvis den begynder at optage udenlandske ord, der hverken er nødvendige eller særligt udbredte i det danske sprog?
En unødvendig tilpasning til multikultur
Dansk er et rigt og levende sprog, og naturligvis optager vi af og til nye ord – især når de udfylder et sprogligt tomrum.
Men "inshallah" er ikke et ord, der mangler en dansk ækvivalent. Vi har allerede udtryk som "forhåbentlig" eller "hvis alt går vel". Så hvorfor skal et arabisk-religiøst ord pludselig optages i Den Danske Ordbog?
Det virker som en unødig tilpasning til identitetspolitik og multikulturalisme snarere end en reel sproglig nødvendighed. Jeg er dybt imod den udvikling.
Skal vi i fremtiden optage flere arabisk-religiøse ord, bare fordi nogle bruger dem i små lukkede miljøer? Eller er det stadig meningen, at Den Dansk Ordbog først og fremmest skal afspejle det danske sprog?
Jeg mener naturligvis det sidste.
Sproget risikerer at blive udvandet
Og det stopper heller ikke med arabiske ord – for udover at indeholde ord som "inshallah", så er der også en række engelsksprogede ord, der nu er optaget, som man undres over. Også ord, som fremstår helt unødvendige i en dansk kontekst, for eksempel "finetuning".
Det er på tide, at vi tager en diskussion om, hvor grænsen går.
Mai Mercado (K)
Medlem af Folketinget
Her er der meget fine danske ækvivalenter som "finjustering" eller "forfine". Sproget er en vigtig del af vores kultur og identitet. Det bør ikke gradvist udvandes af ord, der ikke hører naturligt hjemme i det danske ordforråd.
Det er på tide, at vi tager en diskussion om, hvor grænsen går.
Skal Den Danske Ordbog være et opslagsværk for dansk – eller en rodebunke af fremmedord?
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger


































