
Forhenværende folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, kan nu kalde sig for formand for Nye Borgerlige.
På et ekstraordinært årsmøde i Fredericia Idrætscenter besluttede partiets medlemmer tirsdag aften at gå imod tidlige formand og partistifter Pernille Vermunds anbefaling om at nedlægge partiet endegyldigt.
Dermed skulle der være kampvalg om, hvem der skulle føre partiet videre. Og her tildelte et flertal Martin Henriksen formandskasketten.
Det skriver Ritzau ifølge TV 2.
"Nu skal vi i gang med arbejdet. Der er ikke nogen tvivl om, at der står et stort arbejde foran os," lød det tirsdag fra Martin Henriksen på talerstolen.
Den nyvalgte formand vandt duellen mod den mindre kendte profil Daniel Fischer fra Sydfynskredsene.
Kampen mod eliten
Med Martin Henriksen for bordenden vil Nye Borgerlige fortsætte sin kurs med stram udlændingepolitik og en blå fordelingspolitik.
De fleste mennesker føler, at de beslutninger, der bliver truffet, de bliver truffet hen over hovedet på dem
Martin Henriksen (NB)
Partiformand
Desuden skal partiet i højere grad kæmpe mod eliten i Danmark, lyder det.
"Der mangler et systemkritisk parti over for magteliten i Danmark. Der er stor afstand mellem politikere og så folk ude i samfundet. De fleste mennesker føler, at de beslutninger, der bliver truffet, de bliver truffet hen over hovedet på dem," udtaler han ifølge Ritzau.
Martin Henriksen var medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti i perioden 8. februar 2005 til 5. juni 2019 og er mest kendt for sin tid som udlændingeordfører.
Det er ikke første gang, at Martin Henriksen er gået efter en formandspost. I januar 2022 tabte han formandsvalget i Dansk Folkeparti til Morten Messerschmidt, hvorefter han meldte sig ud af partiet.
Henriksen bor selv på Stevns og har siden kommunalvalget i 2021 siddet i byrådet i Stevns Kommune, hvor han blandt andet er næstformand i Social- og Sundhedsudvalget.
Efter en tænkepause sluttede han sig til Nye Borgerliges faner i juni 2023 og har siden hen kæmpet for partiets eksistensberettigelse, ligesom han på blot få måneder blev partiets spidskandidat til europaparlamentsvalget.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger




































