Bliv abonnent
Annonce
Om  
David Spence
Sama Sadat Ben Haddou

Mino Danmark henter ny organisationsdirektør fra IBM

David Spence tiltrådte allerede stillingen som organisationsdirektør i juli 2022 som en del af en delt ledelse sammen med generalsekretær S​ama Sadat Ben Haddou.
David Spence tiltrådte allerede stillingen som organisationsdirektør i juli 2022 som en del af en delt ledelse sammen med generalsekretær S​ama Sadat Ben Haddou.Foto: Mustafa (@almightymusse)
19. oktober 2022 kl. 14.14

Mino Danmark har ansat David Spence som ny organisationsdirektør. Ansættelsen er en del af Mino Danmarks ambition om at blive den vigtigste organisation for minoritetsetniske danskere. 

Det skriver Mino Danmark i en pressemeddelelse.

David Spence kommer fa en stilling som leder for data science og AI-salg i teknologi- og konsulentvirksomheden IBM. Han har siden januar 2022 som frivillig hjulpet generalsekretær Sama Sadat Ben Haddou med genetablering af Mino Danmark og startede som organisationsdirektør i juli som en del af en delt ledelse sammen med generalsekretæren. 

"David kom ind i en organisation, der stod i en meget svær situation. Han smed, hvad han havde i hænderne for at sikre Mino Danmarks eksistens i samarbejde med Sama og bestyrelsen. David har formået at skabe et overblik, som Mino Danmark har manglet – økonomisk, organisatorisk og strategisk. Han er gået visionært til værks og været drevet af en grundtanke om Mino Danmark som en af de vigtigste, forandringsskabende organisationer," skriver Mino Danmark.

Den positive udvikling har kun været mulig, fordi der er så mange dygtige og dedikerede mennesker, der har hjulpet og troet på Mino Danmark, skriver Mino Danmark i pressemeddelelsen, hvor de også sender en tak til bestyrelsen, de frivillige i Mino Ung og Mino Karrierenetværk, sine medlemmer samt Tuborgfondet og Foreningen Roskilde Festival.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026