En enig bestyrelse i Mission Øst har udpeget Betina Gollander-Jensen som ny generalsekretær.
Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Hun kommer fra en stilling som international chef i Caritas, og hun overtager posten fra medstifter Kim Hartzner, der har stået i spidsen for Mission Øst i 29 år.
Fra bestyrelsesformand Torben Andersen lyder det, at den samlede bestyrelse har en "tro på fremtiden" med Betina Gollander-Jensen som ny generalsekretær.
"Vi glæder os over hendes store og brede erfaring med hjælpearbejde ude i verden. Vi oplever, at hun også rent menneskeligt matcher os og vores værdier," siger han.
Det samme oplever hovedpersonen selv.
"Jeg kender jo til Mission Øst og det ry, de har for at lave et godt stykke arbejde for at hjælpe de svageste længst ude, hvor få andre organisationer kommer," siger Betina Gollander-Jensen og fortsætter:
"Jeg er selv en af dem, der har været nødt til at være mønsterbryder. Og jeg har nydt godt af at vokse op i et samfund med muligheder."
Betina Gollander-Jensen har tidligere arbejdet i Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Statens Serum Institut samt været udsendt af både FN's Flygtningeorganisation UNHCR og Det Danske Udenrigsministerium til Syd- og Østafrika.
Hun tiltræder stillingen som generalsekretær 1. januar 2021.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Foreningsleder: Giv alle danskere fri på grundlovsdag
- Ny ordfører vil fremme lokalmedier og foreningsliv: “Hverdagskulturen skal styrkes”





























