Nagieb Khaja: Civilsamfundet skal på gaden for at stoppe radikalisering

GADEPRÆDIKANTER: Civilsamfundet skal nå de unge på gaden, før de bliver radikaliserede, mener Nagieb Khaja. PET er enige. Man har ikke levet godt nok op til sit civile ansvar, erkender Frivilligrådet.

Civilsamfundets organisationer spiller en vigtig rolle i antiradikaliseringen. Men for at udleve den rolle skal de blive bedre til at opsøge utilpassede unge på gaden.

Det mener Nagieb Khaja, der er journalist og i mange år har fulgt terrorrelaterede miljøer i København.

“Vi ser, at organisationer som Kaldet til Islam har været meget aktive og møder de unge på gaden,” siger Nagieb Khaja og fortsætter:

“Vi andre i civilsamfundet laver nogle foldere og venter på, at de unge kommer. Men det gør de ikke.”

PET mener også, at det er vigtigt, at civilsamfundet er til at finde på gaden:

“Det er utrolig vigtigt, at civilsamfundet har en stemme, og den må gerne være tydelig og aktiv. Hvis det skal udleve sin rolle, er det vigtigt, at det er aktivt til stede,” siger centerchef i PET’s forebyggelsescenter Anders Vogelsang.

Hvorvidt civilsamfundet skal være mere opsøgende på gaden, er Vibe Klarup, formand for Frivilligrådet, forsigtig med at udtale sig om. Hun medgiver dog, at civilsamfundet har et ansvar i arbejdet med antiradikalisering.

“Kan man sige, at vi har svigtet? Ja, jeg synes ikke, at nogen kan gå ram forbi. Vi har en fælles opgave i civilsamfundet om at invitere alle med i vores fællesskaber. Og det tror jeg ikke, at vi har været gode nok til,” siger hun.

Civilsamfundet skal invitere indenfor
Radikalisering har mange ansigter. Et af dem er militant islamistisk radikalisering. PET’s Center for Terroranalyse vurderer, at netop truslen fra islamistiske miljøer udgør den vigtigste faktor i trusselsbilledet mod Danmark.

Anders Vogelsang fra PET ser her civilsamfundet som en vigtig aktør, fordi det blandt andet har et nærvær på gaden, som myndighederne ikke har:

“Civilsamfundet er hverdagens helte, så at sige. De har en legitimitet og rækkevidde, der i nogle sammenhænge ligger uden for myndighedsdanmarks evner. Om det så er PET, politiet eller kommunen,” siger han.

Nagieb Khaja og Vibe Klarup mener begge, at de umiddelbare trusler fra islamisk radikalisering ikke kan løses af civilsamfundet. Men de ser begge to muligheder for, at civilsamfundet kan gøre en forskel i det forebyggende arbejde.

“Civilsamfundet skal agere som gadeprædikanter og vise, at man interesserer sig lige så meget for de unge, som de radikale miljøer gør. Berøringen med de unge gør, at deres fordomme bliver manet til jorden,” siger Nagieb Khaja og bakkes op af Vibe Klarup:

“Det er vigtigt, at de unge føler, at de indgår i fællesskaber. Og det er vigtigt, at nogen griber fat i dem og spørger ind til deres drømme,” siger hun.

Ud over at spille en vigtig rolle i forebyggelsesarbejdet, påpeger PET også, at civilsamfundet har en – til tider – overset rolle i afradikaliseringen.

“Civilsamfundet har en helt central rolle i at være støttestruktur i arbejdet med dem, der skal tilbage i samfundet efter at have været radikaliseret,” siger Anders Vogelsang.

Forbilleder med et job
En gruppe af de radikaliserede kommer fra det kriminelle miljø, forklarer Nagieb Khaja. En af grundene til, at de søger islamistiske veje, er, at de gerne vil råde bod på deres synder.

“Springet over til at blive jihadist er nogle gange kortere end til at blive en lovlydig borger i det danske samfund,” siger Nagieb Khaja.

Årsagen, mener han, skal findes i, at de kriminelle drenge gerne vil opretholde deres status. Og det harmonerer dårligt med den dobbeltstigmatisering, der ligger i at stå i kø på jobcenteret og samtidig være ‘perker’, som Nagieb Khaja udtrykker det.

“Det, der er svært for dem, er, at de går fra at være bandemedlemmer, som har status, respekt og penge til at blive helt almindelige arbejdsløse,” siger han.

Han og Vibe Klarup er enige om, at det er nødvendigt at opstille fællesskaber, som kan tiltrække disse drenge. Og de er også enige om, at det handler om, at de fællesskaber skal have nogle forbilleder, som drengene kan spejle sig i.

“Det kan være noget så simpelt som drenge fra blokken, der klarer sig godt og har et arbejde,” forklarer Nagieb Khaja.

De personer findes i forvejen, mener Vibe Klarup. Men der er et behov for flere af den slags.

“Jeg tror, at der er brug for, at vi bakker op om dem, der er. Og så håbe på, at det giver mod til, at endnu flere kommer til,” siger hun.

Stærkere organisering af nøglepersoner
Nagieb Khaja mener, at der findes gode kræfter i civilsamfundet, som gør en aktiv indsats for at skubbe de unge i den rigtige retning. Han savner dog en sammenkøringsordning, hvor man organiserer ressourcestærke mentorer.

Det er Vibe Klarup er ikke nødvendigvis uenig i, men hun ser det som en svær mission at gennemføre.

“Ofte er der nogle, som ønsker, at vi skal koordinere bedre. Men civilsamfundet er fuldstændig ustyrligt i sin natur. Der er masser af aktiviteter, og man kan aldrig få sig et samlet overblik over dem alle,” afslutter hun.

Forrige artikel 75-årig skal bevare freden mellem kitesurfere, ornitologer og orker 75-årig skal bevare freden mellem kitesurfere, ornitologer og orker Næste artikel Mai Mercado lancerer nyt frivilligråd: Det skal være foreningernes eget råd Mai Mercado lancerer nyt frivilligråd: Det skal være foreningernes eget råd
  • Anmeld

    Birger Josephsen · x

    TOSSEGODHED

    Nej hårdt i mod hårdt i fængsel med forbryderne, og udvisning både dem og deres familie Ingen fremtid overførsels indkomst til indvandre ... De hører ikke til i det Danske samfund de er en økonomisk belastning økonomisk ca 30 milliarder om året i overførsels indkomst De er en belastning med deres påklædning og deres mærkværdig u danske opførsel .. Forlad vores samfund hvis ikke i kan tilpasse jer Danske normer og værdier eller så er der nok nogen i fremtiden der skal hjælpe jer afsted .. tolerancen /langmodigheden er snart opbrugt .. Dette kommer også til udtryk i retoriken i folketinget tålmodigheden er opbrugt

  • Anmeld

    Katina Ali Rasmussen · Forkvinde Amal Hayat Denmark

    Civilsamfundets rolle i antiradikaliseringsarbejdet.


    Amal Hayat Denmark afholdt torsdag d. 23/11-2017 en vellykket konference i et af folketingets mødelokaler. fra klokken 13.00-17.00
    Der var deltagere fra mange forskellige aktører fra mange forskellige organisationer. Derudover var der 5 spændende oplægsholdere og efterfølgende en spændende debat blandt deltagerne.

    Deltagere til høringen:
    Nagieb Khaja, Debattør, Krigskorrespondent.
    Troels Ravn, Debattør, MF Socialdemokratiet.
    Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme Indspark fra Mark Bang Kjeldgaard og Ayse Göksu, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, Udlændinge- og Integrationsministeriet om NCFEs arbejder.”
    Ulia Berczyk, Debattør, Hayat Deutschland.
    Finn Nørgaard Foreningen. Forening har til formål at uddele midler til projekter og initiativer, der støtter udsatte børn og unge
    Anne Sundberg, Forfatter,har skrevet en bog om sit liv som jihadist i 16 år.Bogen handler om hendes gamle liv som jihadist, da hun kaldte Um Anas og var gift med terroristleder Said Arif, der blev dømt til ni års fængsel i Frankrig i 2006. I dag har Anna Sundberg forladt sit gamle liv.

    Baggrund for høringen:

    Der er enighed om, at civilsamfundet spiller en central rolle i antiradikaliseringsarbejdet. Foreninger og lokale aktører har ofte lettere end myndighederne ved at skabe en tillidsfuld kontakt til radikaliseringstruede unge og deres forældre, og aktører i civilsamfundet har mulighed for at involvere de unge i lokale fællesskaber.
    Derfor er det et centralt element i bekæmpelsen af ungdomskriminalitet og radikalisering at skabe sammenhængskraft i samfundet, så alle borgere kommer med i fællesskabet. Det forudsætter, at civilsamfundet i den unges lokalsamfund mobiliseres sideløbende med de offentlige systemer.
    I Amal Hayat Denmark har vi erfaring med at skabe et fuldt tillidsforløb med de unge mennesker og deres pårørende. Amal Hayat Denmark tilbyder et frirum med rådgivning og støtte, hvor unge og pårørende får redskaber til at håndtere udfordringen i at sikre en bedre fremtid for familien og den enkelte ved at anvise et alternativ til radikaliserede miljøer, som fører til en tryg dagligdag på den lyse side af samfundets skillelinje.
    Vores vigtigste opgave i Amal Hayat er:
    At rådgive og støtte unge og deres pårørende i spørgsmålet om radikalisering og dermed forebygge, at unge ender med at tilslutte sig antidemokratiske og radikaliserede miljøer. Det gør vi bl.a. ved at gøre opmærksom på, hvilke tegn på radikalisering, man skal holde øje med som pårørende, og samtidig indgå i en tæt dialog. Vi garanterer 100 pct. anonymitet for de involverede i hele processen. Det gør vi alt sammen for at hjælpe unge og deres pårørende med at vise en alternativ vej til et bedre og mere perspektivrigt liv. Derudover vil Amal Hayat bygge bro mellem de unge mennesker, deres pårørende og de offentlige instanser.
    Formålet med høringen er at sætte fokus på:
    1. Hvordan vi skal inddrage civilsamfundet i afradikalisering, og hvordan man skaber rammer for, at civilsamfundet kan udvikle sig og være medspiller i afradikalisering.
    2. Hvordan der kan etableres et samarbejde mellem civilsamfundsaktører og kommuner om forældre og pårørendes inddragelse i forebyggelsesindsatsen.
    3. Hvordan samarbejdet mellem civilsamfundet og myndighederne skal se ud i praksis.
    4. At forebyggelse også kan drage fordel af en partnerskabstilgang. Dette er ikke kun en problemstilling for politiet og domstolene; hvis der skal gøres en effektiv indsats, må andre sektorer og civilsamfundet også inddrages. En eller flere organisationener i lokalområder kan for eksempel spille en nøglerolle med deres unikke indsigt til at modvirke afradikalisering og samtidig være en vigtig partner for de offentlige instanser.

    De bedste hilsner
    Katina Ali Rasmussen
    Forkvinde Amal Hayat Denmark

    M: info@amal.dk

    T: +4553825925
    W: http://www.Amal.dk

    https://www.facebook.com/AmalHayatDenmark/