16. juni 2015 kl. 12.25
Tidligere håndboldspiller Lars Christiansen blev ved månedens begyndelse valgt til ny vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse.
Han erstatter således Jes Dorph-Petersen, der har siddet på posten de sidste tre år.
Christiansen indstillede håndboldkarrieren i 2012 og arbejder i dag som partner i firmaet CHJ Management A/S. Han optræder desuden som håndboldekspert på TV2 og holder foredrag.
Nu håber han at kunne bidrage til at forbedre hverdagen for kræftpatienter:
”Jeg er stolt af at være en del af Kræftens Bekæmpelse. Kræft er en sygdom, som mange af os har tæt inde på livet, og jeg håber, at jeg på denne måde kan være med til at gøre en forskel for kræftpatienterne,” udtaler han i en pressemeddelelse.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Foreningsleder: Giv alle danskere fri på grundlovsdag
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april



























