5 A'er: Ny bog er et skatkammer af viden om dansk udlændingepolitik

De 14 artikler er organiseret i tre kapitler. Det første handler om flygtningenes liv og hverdag. Mange frygter hjemsendelsen, fordi deres sag hvert eller hver andet år revurderes af myndighederne.

Det skaber frygt for, at beskyttelsen forsvinder og tvivl om integrationens vigtighed. Svarer det sig at lære dansk og tage en uddannelse? Eller som en flygtning spørger: ”Kan det betale sig at købe en ny vaskemaskine?”

Splittelse af familier

Nogle flygtningefamilier har et stort dilemma, når familiemedlemmerne har forskellig opholdsstatus og kan frygte en splittelse, når sagerne revurderes.

Ved skilsmisser, som vi jo normalt anbefaler, hvis ægteskabet er præget af vold og mistrivsel, kan kvinden bringes i en vanskelig situation, hvis hun har en svagere opholdstilladelse end manden. Hvad nu hvis hun sendes hjem og børnene bliver? Hvilke råd skal en sagsbehandler give?

Det andet kapitel handler om konsekvenserne for staten og velfærdssamfundet. Artiklerne her beskriver blandt andet, hvad flygtningepolitikken gør ved os som nation og samfund.

Det ellers så tillidsfulde fællesskab, vi lever i, møder flygtninge med mistillid i forhold til deres flugtmotiver

Andreas Kamm
Tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Det homogene samfund er tilbøjelig til at forstå flygtninge som fremmedlegemer, der enten skal ”laves om” via integrationsarbejdet eller sendes hjem, hvor de hører til, så snart det kan lade sig gøre.

Det ellers så tillidsfulde fællesskab, vi lever i, møder flygtninge med mistillid i forhold til deres flugtmotiver. De kommer sikkert til Danmark af økonomiske grunde, og de er nok ikke troværdige, når de fortæller myndighederne om deres flugt. 

Kapitlet peger i øvrigt på frontmedarbejdernes dilemma. Hvad enten der er tale om dem, der skal gennemføre hjemrejse-motiverende samtaler på centrene (de skal hjem, men de tør ikke) eller de sagsbehandlere, som gerne vil finde arbejde og uddannelse til flygtningene.

De mærker, at dagsordenen også er, at de skal rejse hjem, hvis det er muligt. En særlig foranstaltning omgærder madlavningen på udrejsecentrene, hvor forbuddet mod at flygtningene selv laver mad fratager dem en meningsfuld aktivitet med mulighed for værtskab og gæstfrihed overfor besøgende.

Integration eller hjemsendelse

Tredje og sidste kapitel analyserer konsekvenserne for arbejdsmarkedet og civilsamfundet og det giver næsten sig selv, at både flygtninge og arbejdsgivere er fanget i kløften mellem integration og hjemsendelse.

Giver det mening at finde praktik og arbejde, når man risikerer snart at blive sendt hjem – og betaler det sig at ansætte og ”on boarde” en flygtning i virksomheden, når vedkommende måske snart rejser igen. Vi kunne godt ønske os flere SOSU-medarbejdere, men vil det lykkes?

Et par artikler beskæftiger sig med de frivilliges forhold og det er tydeligt, at det er blevet vanskeligere at være frivillig. Det er vanskeligt og belastende at være konfronteret med flygtningenes vilkår – med frygten for hjemsendelse og usikkerhed om fremtiden.

Lovene er komplekse og ændres hyppigt, så mange frivillige er bange for at give råd, fordi forkerte råd kan være fatale for den enkelte.

De tre kapitler bringer os hele vejen rundt om flygtningepolitikkens konsekvenser og giver os betydningsfuld viden om liv og levevilkår, ligesom artiklerne belyser omgivelsernes dilemmaer.

Det er en vigtig bog, som tager et kvalitativt spadestik ned under de almindelige statistiske tabeller. Mange af paradigmeskiftets konsekvenser har været diskuteret blandt flygtninge, blandt sagsbehandlere, frivillige og andre, der beskæftiger sig med området, men nu har vi konkret viden om forholdene.

Bogen er interessant, velskrevet og velorganiseret. Den fortjener en central plads i debatten om den danske udlændingepolitik. Den er et skatkammer af viden om, hvordan politikken påvirker det enkelte menneske – flygtning, sagsbehandler, arbejdsgiver og frivillig.