Nyt Europa: Kommende EU-budget kan få store konsekvenser for civilsamfundet

Budgettets grundlæggende struktur smelter mange små puljer sammen til nye superpuljer i et forsøg på at skabe monetær omstillingsparathed.

Men det er også bekymrende, for hvad sker med det europæiske civilsamfund, når vi skal til at dele pengekasse med erhvervsstøtten, europæisk forretningsinnovation og konkurrenceevne?  

Risikoen her er, at civilsamfundet, borgerengagementet og det langsigtede forandringsarbejde taber til sektorer med store lobbyer, mange penge og gårsdagens løsningsmodeller. Og sådan taber det europæiske demokrati både nu og i fremtiden.

Et budget til pynt

Budgetudkastet er på flere måder sigende for den tid, vi befinder os i. Resiliens, robusthed og modstandskraft er nøgleordene, men ordene mister deres kraft, hvis vi overser den infrastruktur, der gør demokratiet stærkt. 

Den infrastruktur, som understøtter vores tillid til samfundet, frie medier, engagerende borgerfællesskaber, lokale initiativer, vores fundamentale rettigheder og retssikkerhed.

Her bliver skåltaler om demokratisk deltagelse til virkelighed.

Rukiatu Sheriff og Lone Loklindt
Politisk rådgiver, Nyt Europa og bestyrelsesforperson, Nyt Europa

Her spiller det europæiske civilsamfund, rule of law-mekanismer og ligestillingsindikatorer som EIGE en afgørende rolle. 

Vi har brug for flere stærke horisontale principper i det nye budget – ikke færre. De er fundamentet for et modstandsdygtigt og robust Europa, som også står stærkt indadtil. 

Europaministeren har mange gange sagt, at vi også må huske den åndelige oprustning. Det er nu, vi skal vise, at vi også har tænkt os at arbejde for den.

For demokratiarbejdet kan ikke være afgrænset til én pulje, som de næste par år kan nå at skrumpe betydeligt, mens forhandlingerne om det endelige budget står på. Vi skal også holde fast i og styrke de andre og mere institutionelle værktøjer, vi har.

Et af de demokratiske værktøjer og kraftfulde strukturer for civilsamfundets deltagelse er partnerskabsprincippet. Her bliver skåltaler om demokratisk deltagelse til virkelighed.

Partnerskabsprincippet binder medlemsstaterne til at inddrage civilsamfundet i planlægningen og overvågningen af midler, især hvad angår samhørighedspolitiken (The Cohesion Policy), som skal sikre EU’s økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

Partnerskabsprincippet er grunden til, at civilsamfundet sidder med ved bordet, når nationale og regionale myndigheder fordeler EU-midler og laver prioriteringer.

Arbejdet her giver ikke bare indsigt og indflydelse, men også mulighed for at fungere som demokratisk vagthund – en kerneopgave for civilsamfundet og afgørende for at sikre den demokratiske modstandskraft.

Klimatiltag bliver kvalt 

Det er her mange af de lokale, grønne og sociale civilsamfundsaktører får muligheden for reelt at præge den politiske dagsorden og fordelingen af EU-midler.

Men flere medlemslande nedprioriterer eller helt forbigår partnerskabsforpligtelserne uden at blive sanktioneret.

Og så er det klare fokus på governance og deltagelse blevet kraftigt reduceret i det nye forslag til EU’s samhørighedspolitik.

Arbejdet her giver ikke bare indsigt og indflydelse, men også mulighed for at fungere som demokratisk vagthund.

Rukiatu Sheriff og Lone Loklindt
Politisk rådgiver, Nyt Europa og bestyrelsesforperson, Nyt Europa

Og dén udvikling sammenholdt med udkast til EU’s budget, som samler EU’s prioriteringer i nogle enorme puljer, er bekymrende.

Ét af de programmer, som ser ud til at blive nedlagt i programsammensmeltningerne, er LIFE. Midt i Europas ambitioner om grøn omstilling og større biodiversitet, lægger EU-Kommissionen altså op til at nedlægge et af de første, største og mest substantielle grønne tiltag.

LIFE-programmet har eksisteret siden 1992 og har været afgørende for fundamental forandring til fordel for både miljø og menneskeliv på tværs af Europa.

LIFE-programmet er den eneste EU-fond, der udelukkende er dedikeret til natur, miljø og klimaindsats.

I stedet skal programmet indgå som en uspecificeret del af en bred konkurrencefond, hvor grønne projekter er i samme pulje som industri og innovation. Det risikerer at underminere den grønne omstilling både på EU-plan og lokalt.

En nedlæggelse af LIFE-programmet vil ikke kun svække de langsigtede grønne projekter, men også ramme de mange civilsamfundsorganisationer, der i dag bruger programmet til at udvikle løsninger på natur- og klimakrisen.

Og således taber både borgerdemokratiet og klimaet.

Foreninger, NGO’er og lokale aktører mister en afgørende kilde til støtte, som har gjort det muligt at engagere borgere, skabe partnerskaber og løfte projekter, der ellers ikke ville finde finansiering.

Risikoen er, at civilsamfundets rolle i den grønne omstilling bliver marginaliseret netop på et tidspunkt, hvor behovet for bredt samarbejde og folkelig forankring er større end nogensinde.

Discount demokrati

Alle som arbejder for et stærkt, demokratisk Europa bør følge forhandlingsfasen af EU’s nye budget tæt og sørge for, at demokratiets fodsoldater, civilsamfundet, sikres og loves øremærket finansiering på samme måde, som man allerede har øremærket landbrugsfinansiering.

I forhandlingerne om midler og prioriteringer er det afgørende, at civilsamfundets rolle ikke reduceres til en flot kommunikationskampagne, mens de reelle beslutninger træffes uden vores deltagelse.

Europaministeren vil have europæisk åndelig oprustning. Som formandsland har vi lige nu en unik platform.

Rukiatu Sheriff og Lone Loklindt
Politisk rådgiver, Nyt Europa og bestyrelsesforperson, Nyt Europa

I forslaget til det nye budget indeholder ét nyt program, AGORA-programmet, stort set hele civilsamfundsarbejdet med demokrati og bevarelsen af de europæiske værdier.

Hvis programmet ender som ‘EU’s demokratiprogram’, men ikke kobles meningsfuldt til de større strukturelle rammer som samhørighedspolitikken, investeringsmidlerne og de horisontale principper, risikerer programmet i bedste fald at blive et afgrænset rum for værdipolitisk konsensus og i værste fald en afledningsmanøvre, der underkender det europæiske demokrati.

Vi skal insistere på, at den demokratiske deltagelse af både borgere og civilsamfund ikke kun handler om at være en del af særligt udvalgte programmer eller modtage finansiering. Det skal tværtimod bygges ind i selve kernen af EU’s politiske og økonomiske styring og være en eksplicit del af arbejdet i samtlige puljer og programmer. 

Vi kan ikke få rabat på vores demokrati. Det er dyrt købt, men det er også fuldstændigt afgørende for at sikre succesen af hver eneste fælleseuropæiske mål – både internt og geopolitisk.  

Europaministeren vil have europæisk åndelig oprustning. Som formandsland har vi lige nu en unik platform til at vise, at vi også er klar til at arbejde for den.