Nyt navn, samme ambitioner i Tietgenfonden: “Vi skal tænde gnister og være en katalysator for forandringer”

Denne uge har budt på en af de mere særegne nyheder i fondsverdenen. Nordea Bank-fonden har nemlig skiftet navn til Tietgenfonden. 
 
Det er et navn, der knytter stærke bånd til fondens raison d’être, forklarer fondens administrerende direktør, Henrik Lehmann Andersen.
 
“Vi har valgt et navn, der knytter sig til det fonden arbejder med. Vi vil gerne signalere, at vi gør en indsats for virkelyst, vækst og godt håndværk i dansk erhvervsliv. Nu får vi en fortælling, der knytter sig til de ting.”
 
Fondens nuværende fokusområde er at fremme attraktionsværdien af erhvervsuddannelser, og til det formål må det nye navnetræk siges at være passende.
 
Navnet stammer fra den virksomme erhvervsmand C.F. Tietgen, grundlægger af Privatbanken som fonden udsprang af i sin tid, og det skal give Tietgenfonden en profil, der er nemmere at afkode for fondens målgrupper og interessenter, forklarer Henrik Lehmann Andersen.
 
“Hvis vi uden meget store kommunikative muskler skal kunne etablere et stærkt kendskab til fonden, så er det her vejen frem,” siger han.
 
“Det er hos de faglige aktører, uddannelsesinstitutionerne, civilsamfundsorganisationerne, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne, alle dem, der kan ende som ansøgere, at den her resonans skal skabes.”
 
Navnet ændres, men strategien bliver
Selvom Tietgenfonden har fået nyt navnetræk, så er strategien stadig den samme som før.
 
“I denne omgang er det kun navnet, der bliver ændret,” forklarer Henrik Lehmann Andersen og uddyber.
 
“Vi arbejder med treårige strategier for uddelinger, og i denne periode er det stadig ønsket om at stimulere interessen for erhvervsuddannelser, der er vores stærkeste fokus.”
 
Til det formål uddeler fonden 20 millioner kroner om året, hvilket placerer Tietgenfonden som den 53. mest uddelende fond i Danmark.
 
Det lyder måske ikke af alverden, når man vil skubbe til en stor samfundsudfordring, men Henrik Lehmann Andersen tror på fondens fremgangsmåde.
 
“20 millioner om året ændrer ikke hele verden, men vores erfaring på området er, at vi kan bidrage til at starte en udvikling. Vi skal tænde gnister og være en katalysator for forandringer, som gør, at der bliver sat nogle større, tungere og mere systemiske bevægelser i gang.”
 
Mangfoldighed og diversitet på dagsordenen
Det er særligt hos de unge i 9. og 10. klasse, at Tietgenfonden gerne vil tænde gnister.
 
Fonden har støttet brobygningsaktiviteter og projekter, der skal vise de unge vejen til erhvervsuddannelserne, og i den forbindelse er FNs verdensmål blevet tænkt ind i flere af aktiviteterne, fortæller Henrik Lehmann Andersen.
 
Han nævner som eksempel projektet Modern Hands, som Tietgenfonden har støttet med fire millioner kroner, hvor rollemodeller gennem workshops, kurser og en årlig håndværksfestival sætter spot på de klassiske håndværksfag. 
 
Her kan de unge møde rollemodeller som Sandra og Laura Feline, der har uddannet sig til henholdsvis murer og tækker. 
 
De er gode rollemodeller, mener den administrerende direktør, for der er behov for mangfoldighed og diversitet på erhvervsuddannelserne.
 
“Det er vigtigt at skabe plads til diversitet og mangfoldighed på arbejdsmarkedet. Det er en helt generel indsats, der er behov for, for de her fag lider af en mangel på arbejdskraft, og der kan mangfoldighedsdimensionen og diversiteten få stor betydning for rekrutteringsgrundlaget i de kommende år.”
 
Klimaet på plakaten
Klimadagsordenen fylder også mere og mere i Tietgenfonden. Det er ikke et must, at klimaet skal være tænkt ind i projektet, hvis man vil ansøge om midler hos fonden, forklarer Henrik Lehmann Andersen, men alligevel ser han det oftere og oftere.
 
“Det er ikke sådan, at vi har et særligt fokus på at støtte projekter, der har klimaet på dagsordenen, men man kan nærmest sige, at det kommer af sig selv på den måde, at det er et fokuspunkt i mange ansøgninger.”
 
Derfor fokuserer fonden i stigende grad på at hjælpe projekterne med at indoperere et klimahensyn, forklarer direktøren.
 
“Vi prøver hele tiden at befordre et hensyn til klimaet, men det er ikke sådan, at vi går ud og siger, at de skal gøre det ene eller det andet. Vi hjælper projekterne med at få tænkt tankerne og skabt aktiviteterne. Det er deres egen inspiration, vi prøver at skubbe til,” siger Henrik Lehmann Andersen og runder af.
 
“Vi går ikke ud og sætter en dagsorden og siger, at vi vil redde verden på en specifik måde, men når der er nogle store dagsordener, med en bred opbakning, så sætter vi ind, for der kan vi være med til at katalysere en større bevægelse.”