Organisationer vil skabe nyt ”kraftcenter” for grøn omstilling i Danmark

En række grønne organisationer går sammen om at oprette et nyt kontorfællesskab i København. Den fælles ambition er at sparke yderligere liv i den grønne omstilling ved løbende at inspirere hinanden gennem udveksling af viden, erfaringer og idéer.

"Når organisationerne er samlet under ét tag, bliver det tydeliggjort, at de er fælles om at udgøre en krumtap i det grønne omstillingsarbejde i Danmark," siger Connie Hedegaard. 
"Når organisationerne er samlet under ét tag, bliver det tydeliggjort, at de er fælles om at udgøre en krumtap i det grønne omstillingsarbejde i Danmark," siger Connie Hedegaard. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

Fremover vil både Concito, Plastic Change, Tænketanken Hav, Haver til Maver, DeltagerDanmark og KR Foundation holde til på samme adresse i København.

De grønne organisationer er nemlig gået sammen om at skabe et nyt kontorfællesskab for bedre at kunne trække på hinandens forskellige erfaringer og faglighed samt styrke engagementet i den grønne omstilling.

Organisationerne deler også hus med Centre for Applied Ecological Thinking, som er et nyt forskningscenter tilknyttet Københavns Universitet.

0:000:00