Patientforeninger kæmper med raslebøsser

INDSAMLING: Mens giganten Kræftens Bekæmpelse med stor succes sender titusindsvis af indsamlere på gaden år efter år, har andre patientforeninger sværere ved at komme ud og stemme nok dørklokker. Det kan koste dem tilladelsen, vurderer ekspert.

Patientforeningerne skal have gang i den helt store mobilisering af frivillige, hvis de skal få succes med satsningen på husstands-indsamlinger.  
Patientforeningerne skal have gang i den helt store mobilisering af frivillige, hvis de skal få succes med satsningen på husstands-indsamlinger.  Foto: Scanpix / Mads Jensen
Rasmus Dahl LøppenthinLasse Lange

2,2 millioner kroner fik Diabetesforeningen i bøsserne ved sin seneste landsindsamling.

Det er ikke ret meget, hvis man sammenligner med mastodonter som Kræftens Bekæmpelse og Røde Kors, der i 2015 samlede henholdsvis godt 37 millioner og 25 millioner kroner ind ved sine landsindsamlinger.

Det relativt pauvre resultat for Diabetesforeningen betyder, at den sammen med andre patientforeninger, der har svært ved at mobilisere frivillige indsamlere i samme målestok som Kræftens Bekæmpelse og Røde Kors, på sigt kan trække det korteste strå og miste deres licens til at banke på folks døre med indsamlingsbøsser i hånden.

Det vurderer indsamlingsekspert Stig Fog.

Det bliver en udfordring, fordi vi ikke har lige så mange frivillige som flere af de andre spillere på området. Derfor er vi også gået sammen med Gigtforeningen og fokuserer i to regioner, hvor vi er stærkt repræsenterede.

Klaus Høm
Direktør, Scleroseforeningen

"Nøglen til at få succes med husstandsindsamlinger er at have tilstrækkeligt med frivillige. Og her har de sygdomsbekæmpende organisationer en massiv udfordring, fordi de har væsentligt relativt færre frivillige i forhold til medlemstallet end eksempelvis Røde Kors," siger han.

18 organisationer laver husstandsindsamlinger i 2016, men Stig Fog anslår, at et naturligt leje snarere er på 12-13. Derfor må nogle organisationer opgive ævred, og taberne kan meget vel gå hen at blive patientforeningerne, lyder det.

"Indsamlingsnævnet stiller strenge krav til de her indsamlinger, og derfor vil flere af patientforeningerne måske have svært ved at beholde licensen efter de første tre år," siger han.

Risikerer at miste licens
Loven om indsamling siger, at bestemte organisationer, der er godkendt af skatteministeren, kan opnå tilladelse til indsamle ved at stemme dørklokker en gang om året i forbindelse med indsamlinger, der kan indbringe et “godt indsamlingsresultat” og har “den fornødne folkelige forankring”.

Ifølge bemærkningerne til det lovforslag, der blev fremsat i forbindelse med revideringen af indsamlingsloven i 2014, skal kriterierne forstås på den måde, at indsamlinger blandt andet skal have en dækningsgrad på minimum en fjerdedel af landets husstande, ligesom minimum to tredjedele af de indsamlede midler skal gå til formålet.

Det er op til det såkaldte Indsamlingsnævn at vurdere, om en konkret indsamling ser ud til at være tilstrækkeligt indbringende og folkeligt forankret. Og ifølge Robert Hinnerskov, der er generalsekretær i Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro, og medlem af Indsamlingsnævnet, kan organisationer, der ikke samler godt nok ind, miste deres indsamlingslicens.

"Organisationerne har tre år til at leve op til de måltal, de har givet Indsamlingsnævnet. Og formår de ikke det, kan de miste licensen," siger Robert Hinnerskov.

Han siger, at den helt store udfordring for indsamlingsorganisationerne ligger i arbejdet med de frivillige.

"De allerede eksisterende frivillige vil have en opgave i at finde nogle lokale folk, som denne ene dag kan gå disse få timer,” forklarer han.

Mangel på frivillige
I Diabetesforeningen erkender man, at det er svært at få frivillige til at stille op som indsamlere.

Mens Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse i 2015 havde 22.000 og 28.500 indsamlere, måtte Diabetesforeningen, der har 83.000 medlemmer, klare sig med blot 3.500, hvoraf kun omkring de 1.000 var frivillige medlemmer. De øvrige 2.500 var medlemmer af blandt andet fodboldklubber og spejderkorps, der hjalp til mod at beholde 15 procent af de penge, de indsamlede.

“Det er rigtigt nok, at vi har en udfordring i forhold til at finde frivillige nok. Men vi forsøger at løse det på en måde, der giver mening i forhold til sagen,” siger projektleder Ulrik Bjørn fra Diabetesforeningen, der står for organisationens landsindsamling.

Han afviser, at patientforeninger generelt har et problem, når det kommer til landsindsamlinger og folkelig forankring.

“Kræftens Bekæmpelse rydder landet en gang om året. Det har de gjort i 20 år, og de er også en patientforening,” siger Ulrik Bjørn, der desuden henviser til undersøgelser, der viser, at mange danskere foretrækker at støtte formål, der ligger tæt på dem selv.

Han er ikke urolig for, om Diabetesforeningen kan miste sin indsamlingslicens.

“Så længe vores indsamling i juni måned ikke falder sammen med nogen andres, så er der ikke nogen grund til at tage vores licens,” siger Ulrik Bjørn, der fortæller, at Diabetesforeningen lever op til kriteriet om en overskudsgrad på lige godt 67 procent.

Det er de velgørende organisationer selv, der står for at fordele årets indsamlingsdage mellem sig, og så sent som i november fordelte de datoerne for 2017. Kun i det tilfælde, at organisationerne ikke kan blive enige internt, vil Indsamlingsnævnet træde til og bestemme, hvilke af de licenshavende organisationer der er bedst egnet til at holde indsamling. Indtil videre er det dog ikke kommet dertil.

Diabetesforeningen, der i 2015 indsamlede 2,2 millioner, har som mål at indsamle 3,5 millioner i år, mens foreningen om tre år vil op på 7 millioner kroner.

Hjerteforeningen stadig langt fra målet 
Flere sygdomsbekæmpende organisationer planlægger at holde deres første husstandsindsamling i år. Det gælder Gigtforeningen og Schleroseforeningen, der planlægger en fælles indsamling til september, og Hjerteforeningen, der samler ind allerede i slutningen af april.

Og Hjerteforeningens fundraisingchef Søren Hafsjold Mohr fortæller, at lige netop rekrutteringen af frivillige er svær.

“Vi mangler en del frivillige for at nå et tilfredsstillende resultat her i 2016. Vi har 1.100 frivillige. En del af dem og forhåbentligt størstedelen vil være med. Men i et år er det utopi at tro på dækning i hele landet. Men vi tilstræber at komme vidt og bredt ud,” siger Søren Hafsjold Mohr.

Han ønsker dog ikke at fortælle om, hvordan foreningen vil forsøge at overkomme frivilligudfordringen.

“Vi er meget åbne i forhold til andre brancher. Men vi er også i en situation, hvor det ikke giver nogen mening at lægge det fuldstændig åbent ud, hvordan vi tilgår opgaven om at rekruttere indsamlere,” siger Søren Hafsjold Mohr fra Hjerteforeningen.

Netop vanskeligheder med at rekruttere frivillige er en medvirkende årsag til at Gigtforeningen og Schleroseforeningen har valgt at gå sammen om en fælles indsamling i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

“Det bliver en udfordring, fordi vi ikke har lige så mange frivillige som flere af de andre spillere på området. Derfor er vi også gået sammen med Gigtforeningen og fokuserer i to regioner, hvor vi er stærkt repræsenterede,” siger Klaus Høm, direktør i Schleroseforeningen.

Han fortæller, at de to organisationer først gør sig forhåbninger om at nå ud i hele landet i forbindelse med, at deres licens skal fornys efter tre år.

18 foreninger og organisationer vil i 2016 udstyre frivillige med indsamlingsbøsser og stemme dørklokker hos danskerne.

Antallet er en kraftig stigning i forhold til 2015, hvor 11 godgørende organisationer satsede på en såkaldt husstandsindsamling. Og i midten af 00’erne var der ikke mere end en håndfuld foreninger ude på alléer, villaveje og trappeopgange årligt.

Årsagen til boomet i antallet af landsindsamlinger er en liberalisering af indsamlingsloven, der har givet plads til flere spillere, som gerne vil have en del af kagen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00