Bliv abonnent
Annonce
Kommentar af 
Marianne With Bindslev

Rådgiver til ngo'er: Drop den partipolitiske berøringsangst i valgkampen

Det afgørende er ikke, om ngo'er deltager i den politiske debat – men at de gør det på en måde, der er fagligt funderet, transparent og konsekvent, skriver Marianne With Bindslev.
Det afgørende er ikke, om ngo'er deltager i den politiske debat – men at de gør det på en måde, der er fagligt funderet, transparent og konsekvent, skriver Marianne With Bindslev.Foto: Pressefoto/White Cloud
20. marts 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Synes ikke, det er hensigtsmæssigt, at xxxx favoriserer et bestemt parti. Det bør være neutralt som organisation. Personligt synes jeg, det er moralsk og etisk forkert."

Sådan lød det i kommentarsporet rettet mod en mellemstor ngo, der havde rost et regeringsbærende parti for et udspil på et af de store velfærdsområder, som lå i tråd med organisationens egne anbefalinger.

Situationen er interessant, fordi den afspejler en relativ udbredt berøringsangst og kritisk tilgang til public affairs, som jeg særligt oplever blandt mindre ngo'er.

Læs også

I mit seneste indlæg argumenterede jeg for, at man med begrænsede ressourcer med fordel kan gemme kampagnekrudtet og i stedet bruge valgkampen til at positionere sin organisation frem mod næste folketingssamling ved at lytte, opsøge og gå i dialog med politikere, der interesserer sig for sagen.

Se din organisation som en fortaler for en sag – ikke som en aktør, der i nattens mulm og mørke lister rundt og banker på hos partierne.

Marianne With Bindslev

Men hvis man vælger at gå i dialog med politiske partier og politikere – on- og offline – tjener man så bestemte partipolitiske interesser? Svaret er både ja og nej. Det afhænger af, hvordan det gøres.

Her er mine fem bedste råd:

1. Sæt altid sagen først

Det lyder banalt, men er helt afgørende. Det kræver, at I går i dialog med alle relevante partier og stiller jeres viden til rådighed bredt. Sagen kommer før person og partifarve.

Se din organisation som en fortaler for en sag – ikke som en aktør, der i nattens mulm og mørke lister rundt og banker på hos partierne i et forsøg på at navigere taktisk i et politisk spil. Stil jeres viden til rådighed, og fortæl, hvordan I arbejder med målgruppen hver eneste dag, og hvordan vi som samfund kan gøre det anderledes og bedre i morgen.

Transparens og åbenhed styrker troværdigheden. Hvis I konsekvent kobler jeres budskaber til jeres sag og faglighed, bliver det tydeligt, at I ikke taler for et parti – men for en løsning.

Mange organisationer i valgkampen kommunikerer, som om de står alene i verden – som en person i et hjørne med en megafon, der råber ud i æteren.

Marianne With Bindslev

Politik er ikke odiøst. Det er en arena, hvor din sag kan få gennemslag.

2. Tal ind i noget – ikke ud i intetheden

Mit daglige LinkedIn-feed viser, at mange organisationer i valgkampen kommunikerer, som om de står alene i verden – som en person i et hjørne med en megafon, der råber ud i æteren.

Men politik er en løbende samtale. Og god kommunikation starter med modtageren: Hvem skal flytte adfærd eller holdninger? – ikke med afsenderen: Hvad vil du gerne fortælle verden?

Spørg derfor dig selv: Hvem taler du til? Hvilken dagsorden taler du ind i?

Et godt eksempel er PlanBørnefonden. I et debatindlæg med overskriften "PlanBørnefonden: Friis Bach og Dahls kritik af udviklingsbistanden er misvisende" kobler de sig på udmeldinger fra Liberal Alliance og Venstre. Her argumenterer de fagligt og sagligt for, hvorfor kritikken er misvisende – og hvorfor der fortsat er brug for udviklingsbistand i en stadig mere urolig verden.

Læs også

Indlægget viser, hvordan man kan knytte sine budskaber til konkrete udspil, aktuelle debatter og politiske positioner frem for blot at gentage egne mærkesager i et vakuum.

Hvis man er hurtig og skarp, er det også oplagt at sende sine perspektiver – eller takes – til nyhedsmedier sammen med fakta i forbindelse med en sag eller et udspil. Det kan markant øge rækkevidden på tværs af platforme.

Det øger ikke bare relevansen. Det gør også, at politikere faktisk lytter.

Læs også

3. Undgå at "gifte” dig med bestemte politikere

Relationer er nødvendige – afhængighed er risikabelt.

Det kan være både legitimt og strategisk rigtigt at anerkende politikere, der fremmer din sag. Men pas på med at knytte jeres organisation for tæt til enkeltpersoner eller bestemte partikontorer.

Kritik kan være nødvendig – men den står stærkere, når den følges af løsninger.

Marianne With Bindslev

Politikere skifter positioner, udvalg, indflydelse – og endda partier. Hvis jeres gennemslagskraft hviler på få relationer, bliver I sårbare.

Tænk i stedet bredt: Opbyg relationer på tværs af partier, niveauer og personer. Det giver både robusthed og større rækkevidde på den lange bane.

Læs også

4. Vær konstruktiv og løsningsorienteret

Kritik kan være nødvendig – men den står stærkere, når den følges af løsninger.

Organisationer, der alene peger på problemer, risikerer at blive fravalgt i den politiske proces. Politikere efterspørger input, der kan omsættes til handling.

Spørg derfor jer selv: Hvad er jeres konkrete bud? Hvad kan man gøre i morgen?

Når jeres forslag er vidensbaserede, realistiske og anvendelige, bliver I ikke bare en stemme i debatten – men en reel samarbejdspartner.

Om skribenten

Foto: Pressefoto

Marianne With Bindslev (f. 1978) er rådgiver om strategisk kommunikation og public affairs.

Hun er tidligere kommunikationschef i Hjem til Alle Alliancen og chef for public affairs i Bikubenfonden.

Under valgkampen 2026 skriver hun fast til Altinget Civilsamfund.

5. Vær tydelig om jeres rolle – og stå ved den

Noget af berøringsangsten over for at gå i dialog på sociale medier og i debatindlæg bunder i en uklarhed om rolle: Er I en neutral aktør – eller en politisk stemme?

Men det er en falsk modsætning.

Som civilsamfundsorganisation er I sat i verden for at påvirke samfundsudviklingen. Det gør I ikke kun gennem projekter og partnerskaber, men også ved at bringe jeres viden, erfaringer og værdier ind i den politiske samtale.

Valgkampen er ikke kun en kamp om stemmer. Den er også en mulighed for civilsamfundet for at blive hørt, opbygge relationer og sætte retning.

Marianne With Bindslev

Neutralitet betyder ikke tavshed. Det betyder troværdighed. Og troværdighed opstår netop, når I er åbne om jeres ståsted, jeres faglighed og jeres formål.

Derfor kan – og skal – I både være en seriøs samarbejdspartner og en tydelig stemme. Det indebærer at tage stilling, gå i dialog og nogle gange også bakke op om konkrete forslag – uanset hvor de kommer fra.

Alternativet er værre: Hvis I ikke selv sætter ord på jeres perspektiver, gør andre det for jer. Og så mister I både indflydelse og relevans.

Det afgørende er ikke, om I deltager i den politiske debat – men at I gør det på en måde, der er fagligt funderet, transparent og konsekvent.

Læs også

"Vi er i dialog med alle partier"

Lad os vende tilbage til kommentaren på LinkedIn, som indledte dette indlæg. Samme organisation, der roste et politisk udspil – som i øvrigt havde været undervejs gennem dialog længe før valget – fremhævede to dage senere en politiker fra et oppositionsparti, der besøgte en af organisationens lokale aktiviteter.

Og hvad var direktørens svar på kritikken på LinkedIn?

"Vi har dialog med alle partier om (sagen), og det vil vi fortsætte med."

Valgkampen er ikke kun en kamp om stemmer. Den er også en mulighed for civilsamfundet for at blive hørt, opbygge relationer og sætte retning – hvis man vil.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026