Rami Zouzou: Krisen blotlægger den manglende vilje til integration

DEBAT: Beboere i udsatte boligområder blæser på anbefalinger, som myndighederne udstikker i coronatiden. Det skyldes ikke-vestlige indvandreres manglende integrationsvilje, skriver Rami Zouzou.

Af Rami Zouzou
Cand.mag. og selvstændig konsulent

Under coronakrisen har vi kunnet læse om flere episoder som for eksempel bønnekaldet i Gellerup.

Senest har man i Berlingske den 15. maj kunnet læse, at ikke-vestlige indvandrere på den københavnske vestegn er hårdt ramt af corona, fordi man lader hånt om myndighedernes anbefalinger.

Historierne skriver sig ind i rækken af kedelige fortællinger fra de såkaldte udsatte boligområder om alt fra social kontrol til manglende evne til at følge samfundets sociale og kulturelle regler.

Manglende vilje
Forklaringerne fra diverse forskere og eksperter tilskrives ofte følelsen af "udenforskab" og mislykket integration. Men udfordringerne i de udsatte boligområder skyldes ikke manglende integrationstiltag.

De kan alene henledes til ikke-vestlige indvandreres manglende vilje til at blive en del af de sociale og kulturelle fællesskaber.

I sin klumme i Berlingske den 18. april skriver politisk kommentator Thomas Larsen, at "forfatteren og debattøren, Ahmad Mahmoud, har givet udtryk for sin bekymring. Han mener, at coronakrisen blotlægger, hvor meget integrationen har fejlet i de indvandrermiljøer, som lever isoleret og afsondret fra det omgivende danske samfund."

Det kan Ahmad Mahmoud måske have ret i. Men kigger man på historien i de udsatte boligområder, bør de gentagende episoder ikke længere tilskrives samfundets manglende vilje til integration, men snarere de enkelte beboeres manglende vilje til at lade sig integrere.

Konstante forsøg på at inkludere
For ser man på boligområder som for eksempel Gellerup og på den københavnske vestegn, tegner der sig ikke umiddelbart et billede af områder, hvor nogle beboere er blevet efterladte på sidelinjen uden opmærksomhed fra det omkringliggende samfund.

Der tegner sig tværtimod en fortælling om et samfunds konstante forsøg på at inkludere beboerne i de sociale og kulturelle fællesskaber gennem en kakofoni af alverdens indsatser, så man kan integrere, inkludere og forebygge.

Det er historien om, hvordan de store idrætsforbund og lokale foreninger har forsøgt at sluse unge med anden etnisk herkomst ind i demokratiske fællesskaber.

For eksempel er Get2Sport-indsatsen under Danmarks Idrætsforbund, der kæmper for, at børn i boligområderne tager del i foreningslivet, i dag til stede i 23 udsatte boligområder i 16 kommuner. 

Integrationen har ikke slået fejl
Det er fortællingen om, hvordan man med helhedsplaner har forsøgt at forebygge, at de unge ender ud i bandekriminalitet.

Som led i satspuljeaftalen for 2018 blev der blandt andet nedsat en bande taskforce i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som i samarbejde med Socialstyrelsen skulle støtte kommunerne i udviklingen af en tværfaglig og tværsektoriel helhedsorienteret indsats.

Det er skildringen af bydelsmødre, der skal hjælpe isolerede og sårbare kvinder med at skabe netværk og måske bryde den sociale kontrol.

Men på trods af årtiers omkostningstunge forsøg med alverdens indsatser trives den uhensigtsmæssige adfærd stadig i bedste velgående.

Derfor vil jeg med historien som vidne hævde, at vi lever i et samfund, der gennem årene har gjort alt, hvad man kan, for at få folk til at føle sig som den del af fællesskabet. Men der er sjældent en vej, uden at der er en vilje.

Det er derfor ikke er integrationen, der har slået fejl, men derimod viljen til at blive en del af de sociale og kulturelle fællesskaber, der aldrig har været til stede.

Skygger for den reelle problematik
En rapport udarbejdet for tænketanken Unitos dokumenterer, at færre immigranter i anden generation bliver gift med en etnisk dansker set i forhold til immigranter i første generation.

Så når beboere i udsatte boligområder lader hånt om de love og anbefalinger, som myndighederne i en coronatid udstikker, er det derfor ikke et spørgsmål om manglende, integrerende tilbud.

Derfor er vi nødt til at stoppe med at tale om udfordringerne som integrationsproblemer. De skygger for den reelle problematik.

Nemlig at de vedvarende og kedelige episoder ene og alene må tilskrives manglende vilje til at følge det danske samfunds sociale, kulturelle og politiske spilleregler. Og det har alverdens indsatser ikke ændret på.

Forrige artikel Venstre-duo: Indendørsidræt skal med nye løsninger også sættes i gang Venstre-duo: Indendørsidræt skal med nye løsninger også sættes i gang Næste artikel Isobro: Organisationer kan vende krisen til fornyelse og innovation Isobro: Organisationer kan vende krisen til fornyelse og innovation
IT-startup: Vi vil give en milliard mennesker adgang til uddannelse

IT-startup: Vi vil give en milliard mennesker adgang til uddannelse

IMPACT: Alle har ret til ordentlig uddannelse, mener Andreas Piculell. Han har bygget en læringsplatform, der retter sig ind efter elevernes niveau. Nu beder han ngo'er om hjælp til at brede platformen ud på steder, hvor der ikke er adgang til uddannelse.