Realdania har ansat Nina Kovsted Helk på 43 år som filantropidirektør. Det skriver Realdania.
Hun kommer fra et job som administrerende direktør for arkitektvirksomheden JJW Arkitekter. Tidligere har hun blandt andet arbejdet som ejendomschef i Hvidovre Kommune, hvor hun var leder for godt 200 medarbejdere.
Nina Kovsted Helk skal sammen med den øvrige direktion stå for videreudviklingen af Realdania. Hun kommer til at stå i spidsen for implementeringen og eksekveringen af Realdanias filantropistrategi.
Om sit nye job siger hun:
“Jeg tror på, at vi gennem det byggede miljø kan skabe et bedre Danmark, og at de bedste løsninger skabes i brede og tværfaglige samarbejder. At få muligheden for at stå i spidsen for Realdanias filantropiske arbejde er derfor en helt unik mulighed, som jeg er fantastisk glad for at få."
Nina Kovsted Helk afløser som filantropidirektør Anne Skovbro, der i august tiltrådte jobbet som administrerende direktør i By & Havn. Læs mere om det her.
Tiltrædelsesdatoen er ikke endeligt på plads, men hun tiltræder i løbet af årets sidste to måneder og senest den 1. januar 2019.
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling

































