Debat

Reden og Bedre Psykiatri: Inddrag foreninger i arbejdet med satspuljens afløser

DEBAT: Det er uhørt at flytte rundt på de bærende søjler i det frivillige sociale Danmark uden at inddrage branchen, skriver Kira West og Thorstein Theilgaard.

Kira West og Thorstein Theilgaard er utilfredse med, at aftalen om deres rammevilkår for deres arbejde laves bag lukkede døre.<br>
Kira West og Thorstein Theilgaard er utilfredse med, at aftalen om deres rammevilkår for deres arbejde laves bag lukkede døre.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kira West og Thorstein Theilgaard
Hhv. Forstander for Reden og Reden International og generalsekretær i Bedre Psykiatri.
Begge er medinitiativtagere til Dansk Erhvervs branchenetværk for frivillige sociale foreninger

Satspuljens afskaffelse var årtiers største vilkårsændring for det frivillige sociale Danmark.

Alligevel blev beslutningen truffet bag lukkede døre af en gruppe mennesker med begrænset viden om frivilligt socialt arbejde.

Man kan mene meget om satspuljerne - ikke mindst, at man tager fra de fattige for at uddele til de fattige. Derfor er der heller ikke mange af os blandt modtagerne af satspuljemidlerne, der har været tilhængere af konstruktionen.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Men det ændrer ikke ved, at det er uhørt at flytte rundt på de bærende søjler i det frivillige sociale Danmark uden at inddrage os i et sådant arbejde.

Tænk hvis man gjorde noget lignende med landbrugsstøtten, uden at nogen på Axeltorv var informeret eller inddraget. Og til sammenligningen hører med, at civilsamfundet udgør syv procent af BNP mod landbrugets to procent.

Det er af indlysende grunde uholdbart, at staten finansierer sit arbejde med puljepenge, som er tiltænkt de udsatte mennesker, som får hjælp hos frivillige sociale foreninger.

Kira West og Thorstein Theilgaard
Hhv. Forstander for Reden og Reden International og generalsekretær i Bedre Psykiatri

Vores arbejde skal ikke være en kastebold
Opsigelsen af satspuljeforliget skal genbekræftes efter det kommende folketingsvalg, sådan er den parlamentariske praksis for sådanne forlig, men vi kommer ikke til at anbefale status quo.

Det gør vi ikke, fordi ånden er ude af flasken, og at det derfor er mere end svært at forestille sig, at vi blot kan fortsætte, som om intet var hændt.

Derfor opfordrer vi også Folketingets øvrige partier til at tilslutte sig denne del af finanslovsaftalen og søge indflydelse på, hvordan den livsnødvendige støtte til os skal være i fremtiden.

Vores branche – og ikke mindst de tusindvis af udsatte mennesker, der søger vores hjælp - har brug for ro og en bred politisk opbakning bag rammevilkårene for vores arbejde.

Vi har ikke brug for, at rammevilkårene og dermed vores arbejde bliver en kastebold i det parlamentariske spil på Christiansborg.

Flere spørgsmål end svar
I skrivende stund efterlader aftalen flere spørgsmål end svar i forhold til, om det potentielt er en rimelig aftale for det frivillige sociale område. Lad os gennemgå nogle af de væsentligste spørgsmål:

Brug 100 procent af tilbageløbsmidlerne
Aftalen lægger op til at bruge 70 procent af de såkaldte tilbageløbsmidler på de områder, som satspuljerne i dag dækker.

Vi mener, at det er på sin plads at bruge de 100 procent.

Det er jo ikke sådan, at satspuljerne i dag er udtryk for, at det flyder med mælk og honning på området. Tværtimod.

Brug for forpligtende aftaler
I de to første år er der stort ingen penge i aftalen.

Det skaber stor utryghed i øjeblikket – ikke mindst hos de mindre foreninger, der kun har haft midlertidige projektmidler fra satspuljerne.

Der er en blød hensigtserklæring i finansloven om, at hullet skal adresseres, men der er brug for mere forpligtende aftaler, og det kan ikke nødvendigvis afvente et folketingsvalg.

Mangler afklaring om det sociale område
Aftalen er noget uklar om, hvor meget der skal bruges på det sociale område.

Det er helt afgørende med en mere præcis afklaring.

Ligesom det er afgørende at få klarlagt, hvorvidt fremtidige regeringer kan finansiere deres politiske aftaler og projekter som skilsmissepakker og ghettoplaner via den nye pulje.

Hvis det er tilfældet, betyder aftalen i realiteten, at det frivillige sociale område kan stå tilbage stort set uden finansiering.

Puljepenge skal ikke finansiere statens arbejde
Det er også helt afgørende for vores vurdering af en ny aftale, hvorvidt de fremtidige midler målrettes foreninger og projekter.

Er det fortsat tanken, at Socialstyrelsen forlods kan få tildelt midler, sådan som det har været tilfældet med de nuværende satspuljer?

Altinget har afdækket, at Socialstyrelsen over de sidste 10 år har fået næsten 1,5 milliarder kroner på denne konto.

Der kom sikkert udmærkede projekter ud af nogle af de mange penge, men det er af indlysende grunde uholdbart, at staten finansierer sit arbejde med puljepenge, som er tiltænkt de udsatte mennesker, som får hjælp hos frivillige sociale foreninger.

For få midler til små og nye projekter
Det er nødvendigt at blive konkret på, hvordan små og/eller nye projekter har mulighed for at opnå støtte i en ny model.

Sidste år var der 20 millioner kroner i udviklingspuljen, men der blev søgt for 400 millioner.

Misforholdet vidner om et kæmpe innovativt socialt potentiale, som skriger på at blive frisat.

Nej, selvfølgelig er det ikke alle projekterne bag de ansøgte 400 millioner kroner, som vil vise sig at være bæredygtige i længden.

Men til gengæld viser al erfaring, at der blandt projekter, som igangsættes med støtte fra satspuljen, udvikles unikke nye løsninger på sociale problemer.

Tilbageskridt for varig støtte til sociale indsatser
Der er lagt op til, at organisationer og projekter, som dækker et vigtigt behov, og hvor der derfor er grundlag for varig finansiering, fremover skal direkte på finansloven – som vi kender det fra den eksisterende driftsstøtte.

Det er dog svært at forestille sig, at det er realistisk, at en mindre, men vigtig organisation skal ind og konkurrere på lige vilkår med jyske motorveje, store museer, landbrugsreformer og meget andet, når finansloven skal forhandles på plads.

Det er et skridt tilbage i forhold til behovet for varig støtte til nødvendige sociale indsatser, og det er afgørende, at der i en ny model tages højde for, hvordan processen skal foregå.

Lyt til arbejdsgruppens anbefalinger
Hvad angår administrationen af den statslige støtte til frivillige socialt arbejde, blev der sidste år nedsat en arbejdsgruppe, som for nylig er udkommet med en række vigtige anbefalinger om fremtidens offentlige støtte af det frivillige sociale område.

Anbefalingerne rummer mange vigtige forslag til, hvordan vilkårene for det frivillige sociale Danmark forbedres, så flere af ressourcerne kan bruges på det sociale arbejde.

Sideløbende med arbejdsgruppen blev der gennemført en brugerundersøgelse blandt frivillige sociale organisationer om tilfredsheden med puljeadministrationen i Socialstyrelsen.

190 organisationer kom med i alt 1500 forbedringsforslag!

Det er helt afgørende, at arbejdsgruppens anbefalinger og brugerundersøgelsens resultater – og naturligvis grundig dialog med branchen - bruges som grundlag for at beslutte, hvor og hvordan støttesystemet fremover skal administreres.

Vi vil være med til at finde løsningen
Hvis vi skal finde en bedre og mere hensigtsmæssig måde at understøtte det frivillige sociale arbejde på, er der brug for at invitere branchen ind i et forpligtende samarbejde om løsningen frem for at lave endnu en aftale om vores rammevilkår bag lukkede døre.

Det er for os at se helt oplagt at invitere Frivilligrådet og vores netværk under Dansk Erhverv for frivillige og sociale foreninger med til bordet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kira West

Formand, Rådet for Social Udsatte, direktør, Hjem til Alle Alliancen
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), diplomuddannelse i ledelse (2012)

Thorstein Theilgaard

Direktør for public affairs, Holm Kommunikation, fhv. MF (SF)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00