Sådan vil regeringen afskaffe store bededag

2.700 færre offentligt ansatte, løntillæg til månedslønnede og et farvel til helligdagstillægget for timelønnede.

Det er en del af regeringens plan for at afskaffe store bededag efter 338 år med helligdagen i kalenderen. Det fremgår af et netop fremlagt lovforslag.

Forslaget kommer efter længere tids kritik af regeringen fra både fagbevægelsen og begge fløje af oppositionen. Det lander samtidig midt i overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked, hvor det ventes at kunne puste til en potentiel storkonflikt.

Regeringen har "stor respekt" for den danske arbejdsmarkedsmodel og arbejdsmarkedets parter, understreger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

"Men situationen gør, at vi er nødt til at foretage de nødvendige prioriteringer. Derfor har vi besluttet at afskaffe store bededag, som er en særlig dansk helligdag, og som i modsætning til de øvrige helligdage ikke er knyttet til de kristne højtider. Med lovforslaget vil store bededag herefter blive en normal arbejdsdag," siger hun i en pressemeddelelse.

2.700 færre offentligt ansatte

Ifølge regeringens beregninger vil forslaget føre til et årligt provenu på omkring tre milliarder og øge arbejdsudbuddet med 8.500 flere fuldtidspersoner om året.

De beregninger har flere økonomer været skeptiske overfor. Men Finansministeriet, der har foretaget udregningerne bag lovforslaget, holder fast i, at det vil have effekter på arbejdsudbuddet at afskaffe en helligdag.  

Regeringen vil kompensere månedslønnede for den ekstra dags arbejde med et løntillæg svarende til en arbejdsdag. Helt konkret bliver der tale om et beløb svarende til 0,45 procent af årslønnen.

Timelønnede vil som kompensation få almindelig timeløn. Men andre goder – som tidligere helligdagstillæg – forsvinder.

Og for at få timeregnskabet til at gå i nul, når alle skal arbejde en dag mere, skal der være færre offentligt ansatte. Regeringen forventer nemlig ikke, at der skal være flere arbejdstimer samlet for offentligt ansatte.

I alt vil det betyde 2.700 færre offentligt medarbejdere. Det er dog "rent beregningsteknisk", understreger ministeriet i pressemeddelelsen.

Forslaget vil også medføre en række øgede udgifter til for eksempel vuggestuer og børnehaver, der skal holde åbent.