Sådan fordeler Folketinget 1,1 milliarder på socialområdet

NY AFTALE: Satspuljekredsen har landet en aftale om fordelingen af puljen på det sociale område, der fordeler 1,1 milliarder til blandt andet udsatte børn og voldsramte samt finansierer en ny whistleblowerordning.

Flere penge til udsatte børn og unge, bedre indsatser for voldsramte og etableringen af et nyt sæt spilleregler samt en whistleblowerordning for foreninger, der modtager satspuljemidler.

Det var hovedoverskrifterne, da børne- og socialminister Mai Mercado samt alle Folketingets partiers socialordførere – på nær Enhedslisten, der står uden for satspuljekredsen – torsdag formiddag præsenterede dette års satspuljeaftale på socialområdet.

Med satspuljeaftalen afsættes der blandt andet 258 millioner til et socialt investeringsprogram målrettet indsatser for udsatte børn og unge. Indsatserne på området skal blandt andet komme anbragte unge samt forældre til børn og unge med handicap til gavn.

”Investeringsprogrammet er et af de vigtige ryk for at lave en mere gennemsigtig satspulje. Her er det vigtigt, at der er større klumper af penge, der kommer ud og arbejder for blandt andet udsatte børn i vores velfærdssamfund,” siger Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.

Mercado: Flere penge til sociale investeringsprogrammer
Udmøntningen af dette års satspulje betyder også, at der afsættes 65 millioner til udarbejdelse af en handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold.

Samtidig afsættes der mere end 36 millioner til at finansiere driften af en række eksisterende indsatser på det sociale område. Her kan Fonden for Socialt Ansvar, Reden Aalborg, Sind Ungdom og Idræt for Sindet se frem til at modtage satspuljemidler i de kommende år.

Ifølge børne- og socialminister Mai Mercado er udmøntningen af dette års satspulje en forløber for, hvordan satspuljemidlerne bliver fordelt i fremtiden.

Mai Mercado gav efterfølgende over for Altinget udtryk for, at ministeren ønsker en bevægelse mod færre drypvise ”knopskydninger” af midler til diverse tiltag og i stedet vil prioritere flere penge til sociale investeringsprogrammer.

”Jeg tror, det er rigtig godt, at vi er kommet væk fra det (de drypvise bevillinger, red.), og at der i dag er et armslængdeprincip, hvor man prioriterer pengene til nogle store temaer, hvor foreningerne kan søge fra, og hvor det er de bedste projekter, der får pengene,” siger Mai Mercado.

Den retning ser ministeren gerne fortsætter i fremtiden.

”Jeg vil gerne have, at vi i endnu højere grad laver store investeringsprogrammer, og der er vi ikke helt endnu. Men der er noget at tage fat på til næste år,” siger Mai Mercado.

Nye spilleregler for satspuljemodtagere
Som Mai Mercado indledningsvis bemærkede, har svindelsagen i Socialstyrelsen kastet skygger over satspuljeforhandlingerne.

Blandt andet derfor var der stor fokus på den del af satspuljeaftalen, der er rettet mod at afsætte midler til etableringen af en whistleblowerordning og et nyt sæt spilleregler for den frivillige sektor, der skal sikre større gennemsigtighed hos de organisationer, der modtager midler fra satspuljen.

Særligt det punkt på årets satspuljeaftale glæder Frivilligrådets formand, Mads Roke Clausen, der som formand for Frivilligrådet allerede i sommer i Altinget lancerede de to forslag som en måde at sikre en større troværdighed i den frivillige sociale sektor.

”Jeg er rigtig glad for, at det er kommet med i satspuljeaftalen,” siger Mads Roke Clausen og fortsætter:

”Whistleblowerordningen og etableringen af good governance-reglerne skal sikre, at den frivillige sociale sektor fortsat er en troværdig ambassadør for sårbare og udsatte mennesker.”

Du kan læse hele udmøntningen af satspuljeaftalen for det sociale område her.

,

Forrige artikel Natteravnenes fond er reddet: Men kan se frem til endnu et år i skærsilden Natteravnenes fond er reddet: Men kan se frem til endnu et år i skærsilden Næste artikel Ugens tal: Fondsprioriteter Ugens tal: Fondsprioriteter
  • Anmeld

    John Ebbestrup Hansen · Tidligere udviklingschef i KFUM's Sociale Arbejde

    Satspuljens dilemmaer

    Satspuljen på den sociale område er blevet fordelt.
    Indledningsvis vil jeg nævne at jeg er inderligt imod eksistensen af satspuljen, da midlerne som bekendt tages fra reguleringen af forsørgelsesydelser for bl.a. socialt udsatte. Alternativet er at der afsættes midler til indsatser for socialt udsatte grupper direkte på finansloven, hvilket ikke går ud over forsørgelsesydelserne og sikrer mere stabilitet for de NGO ér, der modtager midler fra staten.
    Når det er sagt og når nu satspuljen fortsat eksisterer er årets fordeling af satspuljen et skridt i den rigtige retning, hvor politikerne vælger at prioritere driftstilskud til eksisterende indsatser og projekter som benævnes sociale investeringsprogrammer. I NGO verdenen har man længe ønsket en form for stabil grundfinansiering for at sikre trykhed om at hjælpen til socialt udsatte ikke er afhængig af politikernes skiftende prioriteter og årrebestemte bevillinger.
    Blot har jeg svært ved at forene mig med investeringstankegangen, som jeg ikke synes hører hjemme i en socialpolitisk diskurs, hvor det jo meget enkelt jo bare handler om at sikre ordentlige livsbetingelser for socialt udsatte borgere.
    Men trods alt ros til politikerne for at gøre op med de drypvise "knopskydninger".

Filosof i ny bog: Bureaukratiet er hemmeligheden bag den danske frivillighed

Filosof i ny bog: Bureaukratiet er hemmeligheden bag den danske frivillighed

CIVIL FOR DUMMIES: I ny bog afsøger filosof og idrætskonsulent Preben Astrup hemmeligheden bag den danske frivillighed. Og konkluderer, at noget så usexet som vores stærke bureaukratiske tradition er årsagen til, at næsten to millioner danskere er engageret i frivilligt arbejde. Altinget har mødt ham til en snak om perspektiverne.