Scleroseforeningen: Ekstremt ærgerligt, at socialministeren igen udskyder forhandlinger om grundfinansiering af civilsamfundet

Forhandlingerne om en ny grundfinansiering af civilsamfundet er desværre blevet udskudt, og det er ekstremt ærgerligt.
Faktisk bør vi snarere kalde det en grundinvestering, for det handler om noget så essentielt som at tænke langsigtet. Og det er nu engang sådan, at jo tidligere man kommer i gang med at investere, des større bliver udbyttet.
Hvis landets politikere skaber bedre rammevilkår for civilsamfundsorganisationer, herunder for organisationer som Scleroseforeningen og andre patientforeninger, kan vi sikre en tilsvarende øget samfundsmæssig værdi og støtte til den enkelte borger, bidrage til at mindske ulighed og aflaste et presset sundhedsvæsen.
Aflaster det offentlige
I Danmark spiller civilsamfundet en unik rolle, idet det både komplementerer og aflaster det offentlige. Patientforeninger yder hver dag støtte og rådgivning til tusindvis af sårbare borgere.
For at kunne planlægge og udvikle bæredygtige initiativer har vi brug for en stærkere finansieringsplatform.
Adm. direktør, Scleroseforeningen
Alene i Scleroseforeningen leverer vi årligt over 5.000 gratis psykologrådgivningstimer til både børn og voksne, terapiforløb, psykosociale indsatser og lokale aktiviteter, som skaber trygge fællesskaber for dem, der lever med alvorlig sygdom tæt inde på livet.
Vores psykologers indsats alene sparer samfundet for cirka syv millioner kroner årligt – en økonomisk udgift, der ellers ville belaste sundhedsvæsenet yderligere.
Dertil kommer den vigtige indsats fra vores socialrådgivere, som hjælper mennesker med at blive på arbejdsmarkedet og fastholdes i uddannelse, så de kan leve et godt og aktivt liv trods en uhelbredelig og fremadskridende sygdom.
For det enkelte medlem udgør egenbetalingen blot et par hundrede kroner om året. Det kan kun lade sig gøre, fordi danskerne vælger at støtte patientforeninger gennem bidrag og donationer, når de har overskud til det.
En investering i velfærd
For civilsamfundet bærer i dag en stor del af finansieringen – i Scleroseforeningen kommer 95 procent af midlerne fra private bidrag og virksomheder. Vi er stolte af vores evne til at rejse midler og sikre vigtige indsatser på den måde. Men vi ved også, at civilsamfundet ikke kan løfte opgaven alene, hvis vi skal sikre langsigtede løsninger for de mest sårbare borgere.
For at kunne planlægge og udvikle bæredygtige initiativer har vi brug for en stærkere finansieringsplatform. Det gavner ikke bare patientforeninger og civilsamfundet som helhed. Det gavner frem for alt nogle af de mest udsatte borgere, der hos os finder en livsnødvendig støtte.
Civilsamfundet vil også fremover arbejde på at være så selvfinansierende som muligt. Det ligger i vores DNA. Men hvis vi skal kunne indgå i de sundheds- og socialpolitiske partnerskaber, som mange politikere ønsker, kræver det stærkere rammevilkår.
Det vil gøre det muligt for os at gøre en reel forskel for de mest sårbare og samtidig være med til at skabe et mere retfærdigt og sammenhængende samfund.
En stærkere civilsamfundsplatform er kort sagt en investering i hele Danmarks velfærd.
Når Sophie Hæstorp Andersen (S) genoptager forhandlingerne om sektorens rammevilkår til foråret, er det derfor mit meget store håb, at det vil udmønte sig i reelle forbedringer og forandringer til gavn for civilsamfundet og til gavn for de mest udsatte borgere i Danmark.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger




































