Sundhedsplejersker får hovedrolle i integration af flygtninge

Hvordan kan vi få flere flygtninge til at tage et arbejde eller en uddannelse? Hvorfor sakker flygtningebørn bagud i folkeskolen. Og hvorfor er der så mange sygemeldte flygtningekvinder?

Spørgsmålene har skabt masser af overskrifter i medierne. Nu skal sundhedsplejersker over hele landet bidrage til at finde svaret.

Nordea-fonden har nemlig bevilget 21 millioner kroner til projektet ”Sundhedsplejersker styrker integrationen”. Igennem et skræddersyet forløb vil Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark (FALS) opkvalificere 700 af de mennesker, som nytilkomne flygtningefamilier har mest at gøre med – sundhedsplejerskerne. Forløbet skal give sundhedsplejerskerne et bedre indblik i flygtningenes kultur, baggrund og særlige udfordringer.

Det er vigtigt, at de mindre børn i flygtningefamilierne hurtigt bliver en del af det danske fællesskab, siger direktør i Nordea-fonden Henrik Lehmann Andersen.

”Der spiller sundhedsplejerskerne en central rolle ved at introducere familierne til sunde livsvaner og til børnehave, skoleliv, bibliotek, svømmehal, sundhedsvæsen og de mange andre muligheder, som styrker børnenes trivsel og sundhed”, siger han.

Alle landets kommuner er inviteret
Projektet er målrettet flygtningefamilier med børn under seks år, og som har fået asyl i Danmark siden 2015. Og FALS har inviteret de ledende sundhedsplejersker og ledere af sundhedsplejen i alle landets kommuner til at deltage i foreningens nye initiativ.

”Baseret på geografi, fordeling mellem land- og bykommuner samt antallet af flygtninge vil vi udvælge 12-15 kommuner i projektet,” fortæller Ullah Dupont, bestyrelsesformand for FALS og ledende sundhedsplejerske i Vejle Kommune.

Gratis kursus og besøgspakker
De 700 udvalgte sundhedsplejersker, som udgør cirka 40 procent af alle landets kommunale sundhedsplejersker, kommer på fire dages gratis kursus med fokus på interkulturelle kompetencer. Forløbet gennemføres af Metropol og VIA University College, der i forvejen har årelang erfaring i at efteruddanne sundhedsplejersker og undervise i forhold omkring etniske minoriteter.

Derudover skal der udvikles fem såkaldte ’Besøgspakker’, som i løbet af de næste tre år skal komme omkring 2400 nytilkomne flygtningefamilier til gavn. Besøgspakkerne indebærer, at flygtningefamilierne får tilbudt flere og længere hjemmebesøg end normalt, inklusiv fuld tolkebistand.

”Besøgspakkerne giver sundhedsplejerskerne god tid til og mulighed for at sætte flygtningefamilierne grundigt ind i relevante temaer som tilknytning, opdragelse, kønsroller, sund kost, sprogudvikling, motorik, dagtilbud og skolegangen i Danmark,” siger Ullah Dupont.

Indsatsen kan gavne 10.000 børn
Flere end de 2400 flygtningefamilier, som deltager direkte i projektet, vil at få gavn af de efteruddannede sundhedsplejersker. Det mener chefkonsulent i VIA University College, Claus Lundholm, som er ansvarlig for gennemførelse af projektet.

”Vi regner med, at rundt regnet 10.000 flygtningebørn får glæde af projektet i løbet af de næste tre år, fordi også de børn, som møder de opkvalificerede sundhedsplejersker på deres skoler, vil få gavn af projektets intentioner om en forbedret integration,” siger han.

Professor Morten Sodemann fra Syddansk Universitet er næstformand i Dansk Selskab for Indvandrersundhed. Han glæder sig over initiativet, men understreger, at det ikke kan stå alene.

”Jeg synes, at det er rigtigt fedt, at FALS har fået så stor støtte i deres projekt og kommer også sikkert til at hjælpe nogle mennesker. Men det skal ses i sammenhæng med de stramninger og besparelser, der i øvrigt sker på flygtningeområdet. For eksempel har man lige afskaffet det obligatoriske sundhedstjek, som nytilkomne flygtninge tidligere skulle gå igennem”, siger Morten Sodemann.

Projektet bygger på tidligere erfaringer
FALS har tidligere stået for lignende initiativer i Hjørring, Skanderborg og Slagelse, hvor man har opnået positive resultater. Nu er ideen at sprede erfaringerne ud til flere kommuner.

”En af de særlige udfordringer er, at mange flygtningefamilier holder deres børn hjemme op til børnehavealderen, fordi de kommer fra lande uden tradition for børn i daginstitutioner. Konsekvensen bliver så, at mange af disse børn lærer eksempelvis ikke de danske normer og det danske sprog og får svært ved at udvikle sig motorisk i samme grad som de danske jævnaldrende børn”, siger Ullah Dupont.

Hun tilføjer, at sundhedsplejerskerne her kan spille en central rolle som brobyggere til blandt andet vuggestuer, børnehaver og skoler.

Projektet skal rundes af med en ekstern effektmåling, der blandt andet skal vise, om styrkelsen af samarbejdet mellem kommunale sundhedsplejersker og flygtningefamilier gavner samfundsøkonomien på den lange bane.

”Sundhedsplejersker styrker integrationen” går i luften i februar og forventes at slutte ved udgangen af 2019.