Svensk udkants-integration inspirerer danske landsbyer

BLIND VINKEL: Flere landsbysamfund ser flygtninge som en mulighed for at sparke nyt liv i skoler og redde huse fra forfald. Ekspert ser uforløst integrations-potentiale i de omkring 1.000 danske landsbyer.

Flygtninge er i høj kurs i mange landsbyer, som kæmper for at undgå negativ befolkningstilvækst, butiksdød og skolelukninger.
Flygtninge er i høj kurs i mange landsbyer, som kæmper for at undgå negativ befolkningstilvækst, butiksdød og skolelukninger.Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix
Søren Elkrog FriisCarsten Terp Beck-Nilsson

I det centrale København forsøger regeringen, arbejdsmarkedets parter og kommunerne lige nu at få de sidste ender til at mødes i en aftale, som skal knække integrations-udfordringen.

Men set fra gadekæret i mange af de danske landsbyer, som er truet af affolkning, butiksdød og skolelukninger, udgør flygtninge ikke kun en udfordring, men i høj grad også en løsning.

Det er blandt andet tilfældet i Hovborg, der er en landsby i udkanten af Vejen Kommune med 376 indbyggere.

"Vi er i forvejen meget glade for de østeuropæiske familier, som har valgt at slå sig ned. Så det ville da være fantastisk, hvis vi kunne få tre-fire syriske familier herud," siger Kirsten Bruun, der er formand for lokalrådet i Hovborg samt ansat som seniorkonsulent i Landdistrikternes Fællesråd.

Vi har da tre-fire huse, som har været til salg meget længe. Der er ingen tvivl om, at det er, fordi at de virkelig trænger til en kærlig hånd.

Kirsten Bruun
Formand for borgerforening i Hovborg

Inspireret af svensk landsby 
Altinget skriver i dag om den svenske by Röstånga, hvor lokale kræfter har taget udviklingen i egen hånd for at afværge landsbydøden. Indbyggerne har dannet et aktieselskab, der opkøber gamle, forfaldne huse og sætter dem i stand med hjælp fra flygtninge fra de to nærliggende asylcentre. 

Læs også: Her er den svenske kur mod landsbydød: Asylansøgere og aktiesalg 

Ud over værdifuld erfaring med det svenske arbejdsmarked får flygtningene mulighed for efterfølgende selv at flytte ind i de istandsatte huse. Det ser man gerne i lokalsamfundet, som er sultne efter flere indbyggere og børn til at holde den lokale skole i gang.

I Hovborg skæves der nysgerrigt mod Röstånga.

"Det er faktisk en skide god ide, som vi ikke selv har tænkt på. Vi har da tre-fire huse, som har været til salg meget længe. Der er ingen tvivl om, at det er, fordi at de virkelig trænger til en kærlig hånd," siger Kirsten Bruun, som nu vil præsentere ideen for lokalrådet.

For beboerne i Hovborg ligger det ikke fjernt at skyde penge i byens fremtid. Man har allerede en gang vist sig i stand til at rejse 750.000 kroner gennem salg af anpartsbeviser, som blev brugt til at købe det nedlagte autoværksted for næsen af en rockerklub på udkig efter nyt klubhus.

17 nye elever puster nyt liv i skolen
Også i Vestjylland betragtes flygtninge som en ressource, der kan bruges til at vende den negative udvikling.

Landsbyen Vemb i Holstebro Kommune har indtil videre modtaget 16 flygtninge, som alle er kommet i praktik hos lokale virksomheder.

Gennem familiesammenføring forventes en sidegevinst i form af 17 nye elever til den lokale folkeskole.

"Normalt har vi her i vores område haft 15-25 fødsler om året. Men bare sidste år blev der kun født ni. Og det giver altså nogen problemer for skolen. Derfor kunne vi rent kynisk se en fordel i, hvis vi kunne støtte nogen mennesker i deres hverdag, som så samtidig fik familiesammenføring," fortæller borgerforeningens formand Leif Carøe.

Befolkningstilvækst afgørende for landsbyer
Ifølge Pia Heike Johansen, der er lektor på Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, ligger der et uforløst potentiale i forhold til integration af flygtninge i de omkring 1.000 danske landsbyer.

"Mange mindre lokalsamfund oplever, at det er svært at sælge huse, et vigende antal medlemmer i foreningslivet, for lidt omsætning hos købmanden og for få elever til at holde skolerne i gang. Befolkningstilvækst er afgørende, hvis disse samfund skal overleve," siger hun.

Men man skal kigge langt efter almennyttigt boligbyggeri på landet – og det udgør en barriere for at give flygtninge en fremtid uden for de større byer.

Svenskernes ide med at lade flygtninge redde håndværkertilbud fra at ende som ruiner, er derfor heller ikke tosset i en dansk kontekst, vurderer Pia Heike Johansen.

"Der er helt sikkert nogle muligheder, som vi ikke har udforsket særlig grundigt. Det kunne være til gavn for alle, hvis man i højere grad betragtede flygtninge som en ressource, som kan være med til at skabe liv i landdistrikterne – i stedet for en belastning," siger hun.

Lokalsamfund mangler økonomisk råstyrke
Organisationen Danmark på Vippen arbejder for en mere ligelig fordeling af vækst og velstand i Danmark. Her er næstformand Kim Ruberg enig i, at flygtninge og asylansøgere kan udgøre en fordel for de små lokalsamfund.

Men selv om lokale ildsjæle til tider kan udrette mirakler, mangler lokalsamfundene grundlæggende den økonomiske råstyrke til virkelig at sætte skub i integrationen, mener han.

Det skyldes ifølge Kim Ruberg, at de værdier, som skabes lokalt, i langt overvejende grad havner i København. 

"Enkelte steder ude på landet vil en indsats som den i Sverige kunne lade sig gøre. Men det bliver nålestik. I sidste ende skal der noget større til, end at man omdanner et frysehus til en kunsthal og hænger nogle billeder på væggene. Derfor skal vi sikre, at de værdier, der skabes lokalt, bliver der," siger han. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Heike Johansen

Lektor, Center for Landdistriktsforskning, Institut for Sociologi, Miljø og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet
ph.d. (SDU. 2007), cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2003)

0:000:00