Nina Smith
Karen-Inger ThorsenTænketanken Frej udpeger to nye bestyrelsesmedlemmer
Tænketanken Frej har fået to nye bestyrelsesmedlemmer.
Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.
Ved torsdagens generalforsamling i Tænketanken Frej var det vigtigste punkt på dagsordenen, at der skulle udpeges to nye bestyrelsesmedlemmer.
Her faldt valget på henholdsvis økonomiprofessor Nina Smith og Karen-Inger Thorsen, der netop er fratrådt som direktør i Fødevarebanken. To tilføjelser, der glæder bestyrelsesformanden:
"Jeg er meget stolt af, at Frej kan tiltrække så store profiler til vores bestyrelse. Det siger meget om, hvor langt Frej er kommet. Nina Smith er en superstjerne på bestyrelsesarenaen, og hun kan vælge og vrage mellem den slags tilbud, men hun vælger os!” udtaler bestyrelsesformand Helene Regnell i meddelelsen og fortsætter:
”Karen-Inger er en ildsjæl, der sammen med de mange frivillige og ansatte i Fødevarebanken har opbygget en landsdækkende organisation, der gør en stor forskel både for socialt udsatte og på madspild.”
Nina Smith og Karen-Inger Thorsen overtager medlemsposterne for de nu fratrådte medlemmer Bo Lidegaard og Christina Pamela Kreutzmann Bøndergaard.
Desuden er en ny frivilligrepræsentant blevet udpeget til bestyrelsen. Her er valget faldet på Ida Rye Johansen, som studerer Bioteknologi ved Københavns Universitet.
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Navneskifte på civilsamfundsuddannelse giver håb om flere ansøgere: “Det er stadig fugle på taget”
- Forbund: Små foreninger skal selv søge indflydelse i kommunerne





















