
"Jeg har 'endelig' fået tilbudt drømmejobbet."
Sådan starter Niddal El-Jabri sit Linkedin-opslag.
"For næsten et år siden ringede jeg til Anders Dybdal og fortalte ham, at jeg gerne ville være en del af det forandingsbureau han og de andre hos Operate har skabt. På mandag sker det så," fortsætter han.
Niddal El-Jabri er nemlig den nyeste seniorrådgiver i kommunikationsbureauet Operate, der rådgiver virksomheder, fonde, organisationer og myndigheder med at løse komplekse problemer.
"Operate er netop udkommet med en ny strategi, der blandt andet handler om at lave 1000 små revolutioner, for blandt andet ligestilling i hele samfundet, social mobilitet og tryghed for alle. Dagsordener, der har optaget det meste af min tid de sidste knap ti år," skriver Niddal El-Jabri, der hos Operate skal have fokus på kampagner.
Og det er sandelig ligestilling, social mobilitet og tryghed, der har fyldt i El-Jabri professionelle liv. Fra 2016 - 2020 var han administrerende direktør i civilsamfundsorganisation Mino Danmark, der arbejder for at styrke minoritetsetniske danskeres muligheder, stemmer og samfundsdeltagelse.
Siden har den nye seniorrådgiver blandt andet været tilknyttet Liberate Agency og Develop Diverse.
Niddal El-Jabri er uddannet i procesøkonomi og værdikædeledelse fra VIA University College.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Ny ordfører vil fremme lokalmedier og foreningsliv: “Hverdagskulturen skal styrkes”


























