
Radikale Venstre mister to medlemmer til Moderaterne.
Det skriver Moderaterne i en pressemeddelelse torsdag.
De to medlemmer er tidligere folketingsmedlem Susan Kronborg og kommunalbestyrelsesmedlem i Herlev Kommune Deniz Kücükavci.
Susan Kronborg er tidligere medlem af Radikale Venstres hovedbestyrelse og var i perioden mellem 2020-2022 medlem af Folketinget. I sin folketingsperiode var hun boligordfører, indfødsretsordfører, fiskeriordfører og indeklimaordfører for partiet.
"Danmark har brug for en reel forandring fra midten, og den bidrager jeg gerne til. Moderaterne er et parti, der følger devisen ”når kort og terræn ikke passer sammen, skal man følge terrænet”. Det er en pragmatisk og fornuftig tilgang at have til politik", siger Susan Kronborg om sit partiskifte.
Hun bliver gjort selskab af Deniz Kucukavci, som også tager afsked med Radikale Venstre og melder sig under de moderate faner.
"Moderaterne er det parti, hvor jeg bedst kan indfri mine politiske ambitioner," fortæller Deniz Kucukavci
Deniz Kucukavci bliver dermed Moderaternes 24 kommunalbestyrelsesmedlem fordelt på 18 kommuner.
Deniz har siddet i kommunalbestyrelsen i Herlev siden kommunalvalget 2021, hvor han blandt andet er medlem af familie- og forebyggelsesudvalget og kultur- og fritidsudvalget.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling




































