Bogen Syv år for PET, der udkom i efteråret 2016, har nu medført, at Jakob Scharf bliver sigtet for brud på straffelovens §152. Det skriver DR Nyheder.
Straffen for at bryde tavshedpligten er i værste fald op til seks måneders fængsel eller to år under skærpede omstændigheder.
Bogen Syv år for PET er Scharfs beretning om sin tid hos Politiets Efterretningstjeneste. Bogen er skrevet af journalist Morten Skjoldager.
I følge Scharf selv står der "(...) ingenting i den bog, der blotlægger hemmelige operationer eller andre tilsvarende oplysninger fra min tid som PET-chef".
Men PET er altså ikke enige i den udlægning og fik allerede inden udgivelsen stoppet bogen ved hjælp af et fogedforbud.
Forbuddet medførte, at Dagbladet Politiken udgav bogen som et særtillæg 9. oktober 2016, hvorefter PET opgav fogedforbuddet og til gengæld meldte Scharf til politiet for brud på tavshedspligten.
Nu, næsten halvandet år efter han blev meldt, er Scharf blevet sigtet.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Foreningsleder: Giv alle danskere fri på grundlovsdag
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april



























