
En større åbenhed om finansiering vil øge tilliden til demokratiet og fjerne det stigma, som organisationer advarer imod. Det er lovende, at EU starter arbejdet med at bekæmpe strategisk valgpåvirkning. Men det er en større opgave end blot at følge pengene, og der er brug for civilsamfundet på holdet, skriver Jette F. Christensen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix29. januar 2024 kl. 05.00
Tænk, hvor dejligt det ville være, hvis man kunne vedtage demokrati og forbyde valgpåvirkning. Desværre er det ikke helt sådan.
I det historiske valgår 2024, hvor halvdelen af verdens befolkning skal til stemmeurnerne i rekordmange – 64 – lande, og EU selv afholder valg, er virkemidlerne til at påvirke valgene historisk mange.
I forsøget på at veje op for det, står EU i fare for at brænde broer til sine vigtigste støttespillere.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Civilsamfund
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Ny ordfører vil fremme lokalmedier og foreningsliv: “Hverdagskulturen skal styrkes”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april

























