Debat

Ungdommens Røde Kors: Staten skal investere i civil foretagsomhed

DEBAT: Lad dette års finanslovsforhandlinger være anledning til at gøre op med de kortsigtede sociale investeringers tid og skabe en ambitiøs civilsamfundsstrategi, skriver næstformand i Ungdommens Røde Kors Søren Bøllingtoft Knudsen

Foto: Teitur Jonasson/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Bøllingtoft Knudsen
Næstformand i Ungdommens Røde Kors

Stadig flere myndigheder eksperimenterer med at løse offentlige opgaver i partnerskaber med civilsamfundsaktører. Ofte med stor succes – fordi civilsamfundet kan noget særligt med relationer og fællesskaber, innovativ opgaveløsning og frivillige kræfter, der får ressourcer til at række langt. Alligevel bruger alt for mange civilsamfundsaktører alt for mange ressourcer på at finde finansiering frem for at skabe fællesskaber. Lad dette års finanslovsforhandlinger være anledningen til at gøre op med de kortsigtede sociale investeringers tid.

Der investeres i udvikling snarere end bevaring
Mange civilsamfundsorganisationer oplever, at de ”løber efter pengene”: Bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på ansøgninger, puljeræs og kaffemøder, som fører til projekter, der alt for ofte passer bedre til fonde, firmapolitik og finanslov end til de foreningsfællesskaber, der skal løfte opgaverne.

Det er et vilkår – vil nogen mene. Men kun fordi fundatser, forretningsdirektører og finans- eller ressortministre fra skiftende regeringer vil det sådan. Eller rettere: Fordi der fra flere sider investeres i udvikling snarere end bevaring. Det betyder, at civilsamfundets innovative muskel får suverænt god træning. Men også at gode projekter alt for ofte må redefineres eller ligefrem lukkes, fordi investorers og donorers strategiske vinde er vendt.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Filantropiske fonde og firmaer er selvsagt i deres gode ret til at investere, som de vil. Med et rimeligt og forventeligt fokus på egen CSR-politik, den gode fortælling og måske ligefrem direktørens mærkesager eller kæpheste. Finansministeren, derimod, forvalter fællesskabets midler og står til ansvar for os borgere. Derfor bør vi med rette foreslå og opfordre vores fælles kassemester til at investere en markant større del af fælleskassen i civile fællesskaber. - Samt bedømme ministeren og regeringen på, om vores skattekroner investeres klogt nok.

Vores fælles midler investeres ikke så klogt som de kunne
Der findes allerede flere fornuftige strukturer, hvorigennem civilsamfundets aktører – fra idræt til social- og kulturområdet – støttes. Men der findes desværre fortsat alt for mange foreninger og organisationer, der falder uden for disse strukturer. Eksempelvis fordi de er for små, for eksperimenterende, for alternativt organiseret, eller fordi midlerne er for få. Nogle får fra år til år støtte fra satspuljen eller andre puljer – eller mister støtten herfra. Det kan naturligvis være helt rimeligt. Men når jeg ser på de gode tiltag og organisationer, der kæmper for overlevelse og løfter meget for få midler, må jeg slutte, at vores fælles midler ikke investeres så klogt, som de kunne.

Når forudsætningen for velfærdsstaten – civilsamfundet – tager fat og løfter opgaver, må det således være i fællesskabets interesse at støtte foretagsomheden. Langsigtet og bæredygtigt.

Søren Bøllingtoft Knudsen
Næstformand i Ungdommens Røde Kors

Lad mig uddybe: Staten, det offentlige, er noget, vi som samfund i fællesskab har skabt og valgt at opretholde. For borgernes, mulighedernes, retfærdighedens og foretagsomhedens skyld. Både almennyttigt og forretningsorienteret. Når forudsætningen for velfærdsstaten – civilsamfundet – tager fat og løfter opgaver, må det således være i fællesskabets interesse at støtte foretagsomheden. Langsigtet og bæredygtigt.

Sådan må det være, fordi investeringer i civil foretagsomhed er med til at skabe sammenhængskraft og tillid. Når vi mennesker engagerer os sammen og i hinanden frivilligt, bliver vi klogere på os selv og hinanden og bedre til at sætte os ud over forskelligheder. Samtidig opbygger frivillige fællesskaber tro på, at vi sammen og gennem konkrete handlinger kan skabe de forandringer, vi drømmer om.

Civilsamfundet skaber rammer for aktive fællesskaber
Civile aktører har desuden typisk flere muligheder end offentlige myndigheder for at gå kreativt og eksperimenterende til problemløsning. Tag arbejdsmarkedsvinklen som eksempel, hvor det kan være vanskeligt for myndigheder at inkludere samfundets mest udsatte grupper i ligeværdige fællesskaber, men hvor civilsamfundet kan skabe rammer, der flytter borgere fra rollen som passiv modtager til aktiv medskaber. Sådan som den socialøkonomiske virksomhed Vaskeriet i Brabrand gør det med udviklingshæmmede. Vaskeriet er den træningsbane og det fælleskab, der får flere af de engagerede til at indse, at de selv er i stand til at gøre rent, tage på ture ud af huset og købe ind. Det skaber selvværd, handlekraft og livskvalitet – og luft i det kommunale budget. Til flere investeringer i lignende projekter, forhåbentlig.

Og så må vores fælles kassemester ikke glemme, at civile tiltag som hovedregel er langt mere omkostningseffektive end rent offentlige. Fordi projekterne løftes af frivillige kræfter, der nok støttes af ansatte ildsjæle i foreningernes eller organisationernes maskinrum.

Tre forslag til næste års finanslov
Regeringen har præsenteret ét forslag til næste års finanslov. Jeg har tre:

For det første forslår jeg, at regeringen genbesøger sin ambitiøse civilsamfundsstrategi, tænker på sin tid i forenings-Danmark og beslutter sig for helt grundlæggende at skrue betragteligt op for investeringerne i samfundets civile muskel. I erkendelse af hvilken afgørende rolle lokale initiativer har i alle livets sfærer: Fra børn, der møder rollemodeller, og unge, der bygger fælleskaber, til voksne, der tager initiativ, og ældre, der bevarer livsglæden.

For det andet foreslår jeg, at investeringernes karakter ændres. Frem for fra år til år at leve med usikkerheden i korte bevillinger fra diverse puljer, ikke mindst satspuljen, foreslår jeg, at alle projekter, der har skabt betydelig folkelig opbakning, værdi – på tillidens, medmenneskelighedens, sammenhængskraftens eller andre samfundskonti – samt vist sig i stand til at skaffe egenfinansiering via medlemskontingenter, privat fundraising og donationer, socialøkonomisk virksomhed eller noget fjerde, løftes ud af puljeræset og ind på rette paragraf på finansloven. Med fortsat fokus på værdien af projektet, men i et helt anderledes tillidsbaseret og læringsorienteret miljø.

Samtidig bør alle fremtidige bevillinger medfølges af klare hensigtserklæringer om, at bevillingerne vil blive flyttet varigt til finansloven, såfremt investeringerne skaber tilstrækkelig værdi. Løsningen kan også være, at der afsættes flere midler til (flere) stabile og forudsigelige udlodningssystemer, hvor civile aktører støttes og eventuelt selv forvalter og fordeler midler iblandt sig. Med muligheden for at løfte blikket og sigte mod varig forandring frem for korte bevillinger.

For det tredje foreslår jeg et paradigmeskifte for fremtidige investeringer fra offentlige puljer, hvor sådanne puljer fortsat må bestå. Ikke blot bør bæredygtighed og langsigtet forandringsperspektiv vægtes tungere. Der bør ligeledes arbejdes mere strategisk med partnerskaber inden for og på tværs af sektorer. Myndigheder vil således skulle afsætte flere ressourcer i form af tankekraft, tid og hårde kapitaler til at eksperimentere med udvikling og eksekvering af opgaveløsning sammen med civilsamfundsaktører.

Samlet vil disse forslag øge den civile foretagsomheds fokus på langsigtet forandring, bæredygtig organisering, samarbejde og læring samt udvikling af nye sociale og deleøkonomiske forretningsmodeller.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Bøllingtoft Knudsen

Specialkonsulent, Erhvervsministeriet, politisk næstformand, Ungdommens Røde Kors, hovedbestyrelsesmedlem, Dansk Røde Kors, bestyrelsesmedlem, Dansk Ungdoms Fællesråd
cand.scient.pol

0:000:00