Velfærdsentreprenør: Lad projekterne dø, så koncepterne kan spire

INTERVIEW: Projekter skaber ikke varige løsninger, men skaber derimod en usund konkurrence mellem ngo'er, mener Claus Bindslev, direktør i Nextstep. Han opfordrer til at lægge projekter i graven og tænke i koncepter i stedet. 

Vi vader og bader i projekter. Både på socialområdet og udviklingsområdet. Men de skaber ikke den forandring, der skal til. Så nu er tiden kommet til endegyldigt at lægge projekterne i graven og i stedet tænke i koncepter, som kan kopieres og skaleres. Det mener Claus Bindslev, direktør i firmaet Nextstep, som arbejder med velfærdsinnovation.

”Igennem 20 års arbejde med politikere, ngo’er og erhvervsliv kan jeg se, at det helt definitivt er sådan, at det er koncepterne, der har skabt bedre velfærd og bedre business. Det kan godt være, der også er projekter, der har skabt noget, men koncepterne står meget stærkere,” siger han.

”Projekter skaber for små forbedringer”
Claus Bindslev og hans firma yder strategisk rådgivning til organisationer, opbygger og leder alliancer som Demensalliancen, Nordic Safe Cities, Hjem til Alle alliancen og senest Velkomstalliancen. Herudover er han bestyrelsesformand i foreningen Fair Fishing, der arbejder med at opbygge en fiskerisektor i Somalia.

Han er bekymret over, at der flyder milliarder af kroner ind i kortsigtede projekter på det sociale område, kulturområdet og i udviklingsbistanden. De penge kunne bruges bedre og skabe langt større effekt, mener han.

”Projekter skaber småbitte, midlertidige forbedringer for nogle få mennesker. Uanset om det er flygtninge, kulturoplevelser eller sårbare borgere, som virkelig har brug for nogle varige forbedringer, er det helt grotesk, at vi bliver ved med at hælde så mange penge ud i projekter, der igen og igen vil løse de samme problemer uden at få skabt radikale forbedringer,” siger Claus Bindslev.

Han peger for eksempel på satspuljen, som efter hans opfattelse burde lægges helt om.

”Der burde indføres en 80/20-model. 80 procent til at skabe nye koncepter, alle kan kopiere, og 20 procent til at lede og skalere projekterne for alle andre, der vil anvende dem,” siger han.

Et koncept kan krydres forskelligt
Forskellen på et projekt og et koncept kan synes lille for det utrænede øje. Men både på metoden og på bundlinjen er der synlige forskelle.

Et projekt, forklarer Claus Bindslev, er karakteriseret ved at have en startdato og en slutdato. Det er altid ledet af en ildsjæl eller organisation, der midtvejs evaluerer sig selv så godt, at der kan søges nye midler, tilføjer han og konkluderer, at næsten alle projekter dør, når pengene er brugt. Og erfaringerne følger med ildsjælen videre til det næste projekt. 

”Du kan ikke kopiere et projekt, og du kan ikke skalere det. Projekter er ofte bundet til én målgruppe, én by, ét problem. Skal andre bruge projektet, skal du skaffe nye penge og en ny projektleder,” siger Claus Bindslev.

Anderledes med koncepter, som basalt set bare er opskrifter, anfører han – og peger på, at de ligesom lasagne kan krydres forskelligt afhængig af de lokale eller konkrete behov.

”Det handler om at have en undersøgelsesperiode, hvor man får defineret et problem. Så arbejder man sig frem til opskriften på en løsning. Og så kan andre tage opskriften og give den det krydderi, der skal til for at løse problemer i Vordingborg, og et andet krydderi i Vejle,” siger Claus Bindslev.

Et godt koncept er økonomisk selvbærende
Eksemplerne på gode, bæredygtige koncepter er talrige. Vi tænker bare ikke over dem, pointerer Claus Bindslev. X Factor er et koncept, stort set alle kender.

”Ti fredage, tre musiktosser som dommere og en hel masse talenter,” siger Claus Bindslev. Krydderiet er afviklingen i de enkelte lande – for eksempel med liveband i Danmark.

Fodbold er et andet koncept: 2 gange 11 mand, 1 bold og 2 mål i 2 gange 45 minutter. Det kan skaleres ned til 2 gange 3 mand, 1 bold og 2 mål i 2 gange 20 minutter i Fælledparken, hvis det er det, man har behov for.

Resultatet af at gå over til koncepttænkning i stedet for projekttænkning er, at man skaber en langtidsholdbar virkning i stedet for en kortvarig, midlertidig effekt, påpeger Claus Bindslev. For mens projekterne letter hverdagen for nogle sårbare mennesker i projektperioden, vil et vellykket koncept skabe varige løsninger på problemer.

”Hvis man er god til at udvikle koncepter, kan man skabe nogle løsninger, som andre – for eksempel politikere, virksomheder og kommuner – er parat til at betale for, fordi de skaber varige forbedringer,” siger Claus Bindslev og tilføjer:

”Staten, regionerne og kommunerne kunne spare vanvittigt mange penge ved at have fælles koncepter.”

Farvel til dykkerkonkurrencen i projektgrøden
Ifølge Claus Bindslev medfører projekttænkningen samtidig en usund kultur, hvor for eksempel ngo'er og kulturinstitutioner konstant skaber nye projekter – mere af hensyn til deres egen økonomi end af hensyn til de problemer, de skal løse.

”Jeg synes, det skaber en frygtelig projektgrød, hvor organisationerne bliver ekstremt fokuserede på at skabe projekter for at få den der livsforlængende finansiering,” siger Claus Bindslev.

Endnu en skadevirkning er, at organisationerne kommer ind i en voldsom konkurrence med hinanden om at få del i de offentlige projektmidler, der findes.

I en mere konceptuel tænkning handler det omvendt om at skabe løsninger, der kan bruges af alle, påpeger han.

”Det betyder, at man går fra at være god til at søge om penge til at konkurrere om at være god til at skabe langvarige forbedringer,” siger Claus Bindslev.

Helt henvist til historiens mødding er projekter dog ikke. Hårdt presset medgiver Claus Bindslev, at projektmetoden kan være anvendelig, når den vel at mærke bruges som et værktøj i den første fase af innovationsforløb til at finde og teste nye koncepter. 

Han peger på, at Bikubenfondens tilgang med at finansiere en undersøgelsesfase forud for udvikling af koncepter til løsning af sociale problemer er den helt rigtige vej at gå. Og den bør tjene til inspiration for både fonde og politikere. 

”Jeg drømmer om, at vi for alvor løser store problemer med enkle koncepter og giver virkelig mange mennesker et bedre liv i meget længere tid,” siger Claus Bindslev.

Forrige artikel Frivilligrådet: Slip de sociale foreninger fri af statens fangarme Frivilligrådet: Slip de sociale foreninger fri af statens fangarme Næste artikel Frivilligrådet: Whistleblowerordning skal skabe tillid til den frivillige sektor Frivilligrådet: Whistleblowerordning skal skabe tillid til den frivillige sektor
  • Anmeld

    Chresten Sloth Christensen · Pensionist

    Ildsjæle

    Claus Bindslev har desværre en pointe. Til gengæld bliver konsekvensen af hans analyse, at frivilligt arbejde fremover udføres af lønnet personale i iprofessionelle organisationer finansieret af borgernes indbetalte skattemidler. Den sti kan man frygte, at landet Frivilligcentre allerede er i færd med at betræde, så ildsjælene brændes af langt før de brænder ud.

  • Anmeld

    Morten Ronnenberg · Direktør, Center for God Forvaltning

    Stærkt opråb

    Et stærkt input og det er så godt at få den diskussion bragt op. Dog kan man jo også betragte konceptet 'projekt' som en metode, der har vundet temmelig godt indpas. Faktisk et sindsygt godt koncept, der kan skaleres fra milliard-størrelse til mikro-størrelse. Ikke kun fordi projekt-konceptet skaber brød på bordet til dem der har fundet på projektet, men også fordi, det er let at organisere sig omkring og forstå.
    Der bliver et stykke arbejde med at formidle, at nu arbejder vi med konceptudvikling i stedet og en stor udfordring i at skille det fra projektudvikling fordi, det er det folk er vant til.