Vesselbo: Der er stadig et oprydningsarbejde efter satspuljen

DEBAT: Administrationen af satspuljen var rodet, og eneste udvej var at nedlægge puljen. Men det er stadig nødvendigt at klarlægge, om der bliver udbetalt midler til projekter, der ikke længere eksisterer, skriver tidligere V-folketingsmedlem Eyvind Vesselbo.

Af Eyvind Vesselbo
Tidligere folketingsmedlem og socialordfører for Venstre

Midlerne til de udsatte borgere bør sættes direkte på Finansloven, samtidig med at man sikrer, at midlerne når ud til dem, der hjælper de udsatte grupper. Derudover bør der oprettes en pulje på socialområdet, som årligt får tilført mindst en milliard kroner, som ikke skal tages fra overførselsindkomsterne.

Det skal være en pulje, som kun kan søges af de private organisationer til projekter, som har til formål at hjælpe de udsatte grupper. De enkelte ministerier skal således ikke kunne søge midler fra denne pulje.

Det bør heller ikke være embedsmænd, som skal tage stilling til disse ansøgninger. I stedet bør der nedsættes et udvalg, som tager stilling til ansøgningerne. Sammensætningen af dette udvalg kunne bestå af socialpolitikerne fra Folketinget og repræsentanter fra de udsatte grupper. 

Ubrugte beløb skal klarlægges
Der bør samtidig foretages en grundig undersøgelse af, hvor de cirka 16 milliarder kroner i permanente tilskud, som er akkumuleret gennem de sidste cirka 25 år, går hen. Derudover bør det klarlægges, hvor stort et beløb som er afsat, men som ikke er blevet brugt. Disse midler skal føres tilbage på en sådan måde, at de nu kommer ud at arbejde for de udsatte grupper.

Hvert år er der blevet udbetalt store beløb til projekter, som er blevet godkendt for mange år siden. I 2014 fandt daværende finansminister Bjarne Corydon (S) 1,6 milliarder kroner i satspuljen, som enten ikke var blevet brugt til det bevilgede formål, eller penge, som stadig blev udbetalt til projekter, som ikke længere var i live, og hvor pengene retmæssigt burde være gået tilbage til satspuljen.

Trods denne viden skete der ingen ændringer. Dette bør der sættes en stopper for nu i forbindelse med omorganiseringen af midlerne i satspuljen. Det er helt uacceptabelt, hvis der stadig bliver udbetalt skattekroner til projekter, som ikke længere eksisterer.

Nedlæggelse var eneste udvej
Med den udvikling, som administrationen af satspuljen har taget, var der kun en udvej, nemlig at nedlægge den. Kun en meget lille del af midlerne er gået til projekter, som har gavnet de udsatte grupper.

Det har blandt andet betydet, at Socialstyrelsen i de seneste ti år har fået udbetalt mere end 1,4 milliarder kroner af midlerne i satspuljen til lønninger til embedsmænd og konsulenter. Alene i 2017 drejede det sig om cirka 240 millioner kroner.

Formålet med satspuljen var heller ikke, at en stor del af midlerne skulle bruges til at dække de økonomiske huller, som skiftende regeringer ikke ønskede at prioritere på finansloven.

Satspuljen blev oprettet med det formål at sætte gang i projekter, som kunne hjælpe de udsatte grupper. Man kaldte det for ”De udsattes finanslov”. Det er svært at forstå, hvorfor de udsatte grupper skulle havde deres egen finanslov.

Hele systemet er under anklage
I starten gik pengene faktisk til projekter, som i en fire-årig periode skulle sætte gang i nogle initiativer, som kunne finde nye veje til at hjælpe de mange forskellige grupper af udsatte borgere i Danmark.

Så længe pengene i satspuljen faktisk gik til at hjælpe de udsatte grupper, var argumentet mod at nedlægge ordningen, at man her var sikker på, at der hvert år var omkring en milliard kroner til uddeling til disse grupper.

Dette argument holder ikke længere. Midlerne i satspuljen er blevet misbrugt, fordi de ikke bliver brugt efter den oprindelige hensigt. Her drejer det sig ikke bare om en enkelt person, som muligvis uretmæssigt har flyttet midler fra satspuljen over på sin egen konto.

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har i mange år gjort opmærksom på uregelmæssigheder i administrationen af satspuljemidlerne, uden at der er sket noget. Der er tale om et kæmpe systemsvigt i Socialministeriet og Socialstyrelsen. De ansvarlige chefer bør derfor stilles til regnskab. Det er således hele systemet, der er under anklage. Det er ikke bare en enkelt person.

Forrige artikel Frivilligrådet om satspulje-forløbet: Regeringen værdsætter ikke frivillige Frivilligrådet om satspulje-forløbet: Regeringen værdsætter ikke frivillige Næste artikel Mødrehjælpen: Fra satspulje til civilsamfundspulje Mødrehjælpen: Fra satspulje til civilsamfundspulje
Flere danskere vil gå til spejder

Flere danskere vil gå til spejder

BOOM: Spejderne har knækket kurven og oplevet medlemsfremgang de senere år. Interessen er nu så stor, at 2.000 står på venteliste, fordi der mangler frivillige ledere.