Baba: Tag fædrene i “farskole” og få sunde rollemodeller

Fædre er en ressource, ikke bare i en enkeltstående familie, men også som rollemodeller i udsatte boligområder. Fonden for Socialt Ansvar driver initiativet Baba, der hjælper fædre med at finde deres superkræfter.

Baba betyder far på en række sprog. Og netop Baba er en vigtig grundpille for at familier trives. For forældre er de mest toneangivende vejvisere for børn og deres evne til at finde en plads i samfundet. Desværre føler mange fædre med minoritetsbaggrund sig uden for meget af det, som handler om børnene og familiens trivsel. 

Det er ikke kun manglende interesse, der betyder, at fædre ikke deltager i graviditetsundersøgelser, forældresamtaler i børnehaven eller som frivillig på lejrskoleture. Meget handler i stedet om misforståelser, mistillid og usagte forventninger om, hvad vi som samfund mener, at en moderne far bør stille op til. Derfor ved mange fædre ikke bedre, forklarer Abdirashid Artan, der er konsulent i initiativet Baba under Fonden for Socialt Ansvar. 

“Ofte bliver fædrene set som en stopklods. Men mange fædre vil gerne spille en konstruktiv rolle, de ved bare ikke, hvordan de gør. Vi vil gerne lære fædrene at være aktive medborgere,” siger Abdirashid Artan 

“Farskole” klæder fædre på

Baba tager derfor fædre i en slags “farskole” over 18 moduler. I de første syv moduler møder fædrene repræsentanter fra “systemet” i form af sundhedsplejersker, børnehaveledere og SSP-medarbejdere. Her nedbrydes fordomme på begge side af bordet, forklarer Abdirashid Artan. 

I de følgende seks moduler taler fædrene om, hvordan de gerne vil være i farrollen og de støttes i at udfylde rollen konstruktivt. De sidste moduler handler om, hvad fædrene kan gøre for at spille en positiv rolle i deres nærmiljø, som ofte er et udsat boligområde med kriminalitet højere end gennemsnittet.

“Målet er at forbedre fædrenes samarbejdsevner med “systemet”. Målet er også at gøre dem til aktive medspillere i deres familier og give dem et rum, hvor de kan snakke om alt det, de ikke er vant til at tale om. Det kan være dilemmaer om parforhold, fødsler og hvordan man bedst støtter børn, der kommer i puberteten,” siger Abdirashid Artan. 

Far og “kvarterløfter”

Der er forskel på, hvordan fædre, der har afsluttet et forløb hos Baba, sidenhen bruger den viden, de har opnået. Nogle er med Abdirashid Artans ord “ildsjæle og meget ambitiøse”: 

“Det er meningen, at de skal hjem og kæmpe videre selv. For de kender deres boligområde og ved, hvor der kan være behov for et løft. Mange ender med at lave foreninger, hvor fædrene eksempelvis tager del i boligsociale indsatser.” 

Set med kriminalpræventive briller er netop fædrene en ressource, som blandt andet SSP og det mere etablerede civilsamfund, kan og bør række ud efter, mener Abdirashid Artan. 

“Nogle af de her boligområder, hvor familierne bor, er der uro og kriminalitet. Det skaber utryghed, og det vil fædrene gerne være med til at nedbringe. De føler ikke kun et ansvar overfor deres egne familier, de vil også gerne spille en positiv rolle i nærområdet og vise børn og unge, der laver ballade, en anden vej.”

Forrige artikel Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre Næste artikel Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.