Et kig ind i maskinrummet: Sådan planlægges Folkemødet 2021

IDEER: Økonomien halter, og færre har meldt sig til. Alligevel er optimismen stor hos Foreningen Folkemødet, der planlægger en digital del af mødet. For Folkemøde i 2021, det skal der være, fortæller Folkemødets direktør.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Sidste sommer var Folkemødet på Bornholm et af de utallige arrangementer, der måtte bukke under for covid-19 og lade sig aflyse. Men sådan bliver det ikke i år, fortæller Folkemødets direktør:

“Vi (Foreningen Folkemødet, red.) har kigget hinanden i øjnene og sagt, at vi vil lave et folkemøde.”

"Da vi aflyste Folkemødet i 2020, var pandemien lige startet, og ingen havde erfaring med at håndtere det. Men det er snart et år siden, og alle har lært meget. Coronaen skal ikke tage livet af de demokratiske samtaler i det her land. Og det er Folkemødets absolutte kerne: at skabe rammerne for at vi mødes på tværs af uenigheder, af civilsamfundsorganisationer, beslutningstagere og borgere og på tværs af sektorer," lyder det fra Camilla Laudrup.

Men landet er stadig lukket ned, smittetallet højt og vaccinerne bliver igen og igen forsinket.

Så hvordan planlægger man et folkemøde med så mange ubekendte?

"Det er både frustrerende og udfordrende, og vi er nødt til at bryde tingene ned i etaper. Men uanset formen er det vigtigt at bevare folkemødets kerne og mission, som er at skabe rammerne for dialog mellem borgere og beslutningstagere og at skabe plads til debatter og nye ideer til at genskabe samfundet. Det er det, der holder gejsten oppe hos os, og derfor må vi tage planlægningsbøvlet med,” siger direktøren.

“Der er brug for Folkemødet i en tid, hvor mange føler sig helt afkoblet fra den offentlige debat"

Planlægning i en uklar fremtid
Men der er – ikke overraskende – en række udfordringer forbundet med at planlægge så stor en begivenhed under en pandemi.

Først og fremmest er usikkerheden stor hos organisationerne, der arrangerer de debatter, som hele Folkemødet er funderet på. For Camilla Laudrup er det derfor vigtigt at være i dialog med og forventningsafstemme med organisationerne.

"Folkemødet bliver skabt af hundredvis af organisationer. Nogle har spurgt mig, om ‘vi ikke kan lave setuppet, og hvis det hele ændrer sig, så aflyser vi bare.’ Men det er ikke sådan, det foregår. Det er i respekt for de organisationer, der har brugt et halvt år på at skabe gode og vigtige debatter. De skal vide i god tid, hvilken form de skal levere i. Man ændrer ikke det hele to dage før Folkemødet, for både vores og mange arrangørers planlægningshorisont er jo måneder, ikke dage.”

Hvor i planlægningsprocessen er I lige nu?

“Vi bruger rigtig mange kræfter på dialog med myndighederne for at finde ud af, hvad forventningerne er til de kommende restriktioner. Vi bruger også mange kræfter på at være i dialog med vores partnere og arrangører omkring, hvordan de kan se sig selv i et folkemøde, som bliver helt anderledes, end det plejer. Om de kan se sig selv i at blive en del af et anderledes og coronatilpasset setup i Allinge med deltagerbegrænsning, men også digitalt, hvis det må komme til det.”

En udfordret forretningsmodel
Usikkerheden, som pandemien bringer med sig, har dog haft konsekvenser.

“Der er omkring en fjerdedel færre tilmeldte organisationer, end der plejer. Der er mange organisationer, der ikke har tilmeldt sig i år på grund af usikkerheden omkring corona, og de kommer dermed heller ikke til at bidrage økonomisk til at få folkemødet til at løbe rundt. Samtidig kan vi jo ikke garantere muligheden for deltagelse for de mange øvrige organisationer, der fortsat ønsker at komme til Allinge.”

Med færre tilmeldte organisationer og udsyn til færre deltagere er den normale forretningsmodel sat ud af spil, og Folkemødet arbejder derfor i øjeblikket på at skaffe alternative indtægtskilder.

Folkemødet har netop modtaget en redningskrans fra Folketinget og Kulturministeriet på 2,9 millioner kroner og sikrer dermed, at folkemødet kan blive en realitet.

Derudover gav Bornholms Regionskommune i december et ekstraordinært tilskud på en million kroner, mens Camilla Laudrup fortæller, at der fortsat er en række gode partnere og lokale bornholmske aktører, der også støtter ekstra op.

Et digitalt folkemøde
Den 17.-19. juni vil der være opbygget et hovedscene-område i Allinge, hvor der vil være partiledertaler, kulturelle og politiske debatter, og dialogprisen vil som vanligt gå til en folkevalgt politiker, der har formået at lytte til og tale med danskerne.

“Vi arbejder derudover med en model, hvor vi vil kunne skalere op og ned, så man som arrangør kan deltage med sine debatter på Bornholm, og vi vil kunne invitere mere publikum til Folkemødet afhængig af myndighedernes restriktioner. De muligheder kræver selvfølgelig et helt andet smitteniveau og lempede restriktioner.”

Sideløbende med den fysiske setting - og for at imødekomme restriktionernes udfordringer - planlægger foreningen et nyt og digitalt aspekt af Folkemødet.

"Vi vil kombinere det fysiske møde i Allinge med digitale debatter. Vi har ingen forhåbninger om, at man til juni kan mødes 65.000 mennesker, som man plejer. Vores forventning er, at man også bliver nødt til at mødes digitalt. Derfor er det vores ansvar at prøve at udvikle de demokratiske samtaler digitalt, skabe muligheder for at lade meninger brydes, mødes og ideer blive født i et digitalt online univers."

Folkemødet har i år måttet hente kræfter udefra til at udvikle den platform, der skal danne ramme om den digitale del af arrangementet, fortæller Camilla Laudrup.

Vi har det seneste år set mange eksempler på, at møder og aktiviteter kan erstattes af digitale løsninger.

Hvorfor vælger I ikke bare arrangere det fuldstændigt digitalt, og så kan I foretage al planlægningen nu?

"Paraderne kommer ned, når man mødes i uformelle fysiske rammer på Bornholm. Det er Folkemødets særkende, og det vil vi holde fast i, på den måde vi nu kan, både nu og fremover, når man forhåbentligt kan mødes flere mennesker.”

Ideernes år
Spørger man Camilla Laudrup, har coronapandemien kun gjort Folkemødet endnu mere presserende. 

"Jeg vil vove den påstand, at det aldrig har været vigtigere at have samtaler mellem beslutningstagere og borgere end lige nu,” siger hun og fortsætter:

“Tit og ofte taler man om ekkokamre. Det kan både være i det nyhedsfeed, man har, og i de medier, man tilgår. Men i det professionelle liv og foreningslivet har vi også en tendens til at mødes med de samme mennesker og tale om de samme ting.”

Og den tendens er ifølge direktøren ikke blevet mindre aktuel af krisen, hvor folk også fysisk har været afskåret fra hinanden.

“Folkemødet er netop der, hvor nye vinkler kan opstå, fordi man mødes på tværs af civilsamfundet, erhvervslivet og politikere - på tværs af skel. Krydset mellem forskellighederne gør, at der kan opstå nye bud på løsninger."

Med det udgangspunkt skal Folkemødet i år handle om ideer. Ideer, der skal bryde ekkokamrene og skabe sammenhængskraft i samfundet.

"Hvis der er noget, vi har brug for nu, så er det at få gode ideer på tværs. Nye ideer til, hvordan vi genstarter vores samfund, kulturliv, åndsliv og erhvervsliv. Vi vil sørge for, at folkemødet i 2021 bliver ideernes folkemøde."

Kan vi være helt sikre på, at der kommer et folkemøde til sommer?

“Ja, vi knokler for, at der kommer et folkemøde til sommer. Det bliver et coronatilpasset, skalerbart folkemøde med en digital udvidelse,” siger direktør Camilla Laudrup og fortsætter: 

“Vi har en deadline, som hedder 1. marts, hvor vi vil beskrive, hvordan Folkemødet i 2021 vil se ud, alt afhængig af, hvordan de kommende restriktioner er. I mellemtiden er vi taknemmelige for alle de tålmodige organisationer, der støtter os, mens de samtidig venter svar på, hvilket setup det bliver. ”

Folkemødet afholdes for tiende gang 17.-19. juni 2021. Følg med her.

Forrige artikel Tre eksempler på corporate volunteering Tre eksempler på corporate volunteering Næste artikel Professor: Vi overvurderer effekten af civilsamfundets kommunale samarbejde Professor: Vi overvurderer effekten af civilsamfundets kommunale samarbejde
To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.