Et kig ind i maskinrummet: Sådan planlægges Folkemødet 2021

IDEER: Økonomien halter, og færre har meldt sig til. Alligevel er optimismen stor hos Foreningen Folkemødet, der planlægger en digital del af mødet. For Folkemøde i 2021, det skal der være, fortæller Folkemødets direktør.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Sidste sommer var Folkemødet på Bornholm et af de utallige arrangementer, der måtte bukke under for covid-19 og lade sig aflyse. Men sådan bliver det ikke i år, fortæller Folkemødets direktør:

“Vi (Foreningen Folkemødet, red.) har kigget hinanden i øjnene og sagt, at vi vil lave et folkemøde.”

"Da vi aflyste Folkemødet i 2020, var pandemien lige startet, og ingen havde erfaring med at håndtere det. Men det er snart et år siden, og alle har lært meget. Coronaen skal ikke tage livet af de demokratiske samtaler i det her land. Og det er Folkemødets absolutte kerne: at skabe rammerne for at vi mødes på tværs af uenigheder, af civilsamfundsorganisationer, beslutningstagere og borgere og på tværs af sektorer," lyder det fra Camilla Laudrup.

Men landet er stadig lukket ned, smittetallet højt og vaccinerne bliver igen og igen forsinket.

Så hvordan planlægger man et folkemøde med så mange ubekendte?

"Det er både frustrerende og udfordrende, og vi er nødt til at bryde tingene ned i etaper. Men uanset formen er det vigtigt at bevare folkemødets kerne og mission, som er at skabe rammerne for dialog mellem borgere og beslutningstagere og at skabe plads til debatter og nye ideer til at genskabe samfundet. Det er det, der holder gejsten oppe hos os, og derfor må vi tage planlægningsbøvlet med,” siger direktøren.

“Der er brug for Folkemødet i en tid, hvor mange føler sig helt afkoblet fra den offentlige debat"

Planlægning i en uklar fremtid
Men der er – ikke overraskende – en række udfordringer forbundet med at planlægge så stor en begivenhed under en pandemi.

Først og fremmest er usikkerheden stor hos organisationerne, der arrangerer de debatter, som hele Folkemødet er funderet på. For Camilla Laudrup er det derfor vigtigt at være i dialog med og forventningsafstemme med organisationerne.

"Folkemødet bliver skabt af hundredvis af organisationer. Nogle har spurgt mig, om ‘vi ikke kan lave setuppet, og hvis det hele ændrer sig, så aflyser vi bare.’ Men det er ikke sådan, det foregår. Det er i respekt for de organisationer, der har brugt et halvt år på at skabe gode og vigtige debatter. De skal vide i god tid, hvilken form de skal levere i. Man ændrer ikke det hele to dage før Folkemødet, for både vores og mange arrangørers planlægningshorisont er jo måneder, ikke dage.”

Hvor i planlægningsprocessen er I lige nu?

“Vi bruger rigtig mange kræfter på dialog med myndighederne for at finde ud af, hvad forventningerne er til de kommende restriktioner. Vi bruger også mange kræfter på at være i dialog med vores partnere og arrangører omkring, hvordan de kan se sig selv i et folkemøde, som bliver helt anderledes, end det plejer. Om de kan se sig selv i at blive en del af et anderledes og coronatilpasset setup i Allinge med deltagerbegrænsning, men også digitalt, hvis det må komme til det.”

En udfordret forretningsmodel
Usikkerheden, som pandemien bringer med sig, har dog haft konsekvenser.

“Der er omkring en fjerdedel færre tilmeldte organisationer, end der plejer. Der er mange organisationer, der ikke har tilmeldt sig i år på grund af usikkerheden omkring corona, og de kommer dermed heller ikke til at bidrage økonomisk til at få folkemødet til at løbe rundt. Samtidig kan vi jo ikke garantere muligheden for deltagelse for de mange øvrige organisationer, der fortsat ønsker at komme til Allinge.”

Med færre tilmeldte organisationer og udsyn til færre deltagere er den normale forretningsmodel sat ud af spil, og Folkemødet arbejder derfor i øjeblikket på at skaffe alternative indtægtskilder.

Folkemødet har netop modtaget en redningskrans fra Folketinget og Kulturministeriet på 2,9 millioner kroner og sikrer dermed, at folkemødet kan blive en realitet.

Derudover gav Bornholms Regionskommune i december et ekstraordinært tilskud på en million kroner, mens Camilla Laudrup fortæller, at der fortsat er en række gode partnere og lokale bornholmske aktører, der også støtter ekstra op.

Et digitalt folkemøde
Den 17.-19. juni vil der være opbygget et hovedscene-område i Allinge, hvor der vil være partiledertaler, kulturelle og politiske debatter, og dialogprisen vil som vanligt gå til en folkevalgt politiker, der har formået at lytte til og tale med danskerne.

“Vi arbejder derudover med en model, hvor vi vil kunne skalere op og ned, så man som arrangør kan deltage med sine debatter på Bornholm, og vi vil kunne invitere mere publikum til Folkemødet afhængig af myndighedernes restriktioner. De muligheder kræver selvfølgelig et helt andet smitteniveau og lempede restriktioner.”

Sideløbende med den fysiske setting - og for at imødekomme restriktionernes udfordringer - planlægger foreningen et nyt og digitalt aspekt af Folkemødet.

"Vi vil kombinere det fysiske møde i Allinge med digitale debatter. Vi har ingen forhåbninger om, at man til juni kan mødes 65.000 mennesker, som man plejer. Vores forventning er, at man også bliver nødt til at mødes digitalt. Derfor er det vores ansvar at prøve at udvikle de demokratiske samtaler digitalt, skabe muligheder for at lade meninger brydes, mødes og ideer blive født i et digitalt online univers."

Folkemødet har i år måttet hente kræfter udefra til at udvikle den platform, der skal danne ramme om den digitale del af arrangementet, fortæller Camilla Laudrup.

Vi har det seneste år set mange eksempler på, at møder og aktiviteter kan erstattes af digitale løsninger.

Hvorfor vælger I ikke bare arrangere det fuldstændigt digitalt, og så kan I foretage al planlægningen nu?

"Paraderne kommer ned, når man mødes i uformelle fysiske rammer på Bornholm. Det er Folkemødets særkende, og det vil vi holde fast i, på den måde vi nu kan, både nu og fremover, når man forhåbentligt kan mødes flere mennesker.”

Ideernes år
Spørger man Camilla Laudrup, har coronapandemien kun gjort Folkemødet endnu mere presserende. 

"Jeg vil vove den påstand, at det aldrig har været vigtigere at have samtaler mellem beslutningstagere og borgere end lige nu,” siger hun og fortsætter:

“Tit og ofte taler man om ekkokamre. Det kan både være i det nyhedsfeed, man har, og i de medier, man tilgår. Men i det professionelle liv og foreningslivet har vi også en tendens til at mødes med de samme mennesker og tale om de samme ting.”

Og den tendens er ifølge direktøren ikke blevet mindre aktuel af krisen, hvor folk også fysisk har været afskåret fra hinanden.

“Folkemødet er netop der, hvor nye vinkler kan opstå, fordi man mødes på tværs af civilsamfundet, erhvervslivet og politikere - på tværs af skel. Krydset mellem forskellighederne gør, at der kan opstå nye bud på løsninger."

Med det udgangspunkt skal Folkemødet i år handle om ideer. Ideer, der skal bryde ekkokamrene og skabe sammenhængskraft i samfundet.

"Hvis der er noget, vi har brug for nu, så er det at få gode ideer på tværs. Nye ideer til, hvordan vi genstarter vores samfund, kulturliv, åndsliv og erhvervsliv. Vi vil sørge for, at folkemødet i 2021 bliver ideernes folkemøde."

Kan vi være helt sikre på, at der kommer et folkemøde til sommer?

“Ja, vi knokler for, at der kommer et folkemøde til sommer. Det bliver et coronatilpasset, skalerbart folkemøde med en digital udvidelse,” siger direktør Camilla Laudrup og fortsætter: 

“Vi har en deadline, som hedder 1. marts, hvor vi vil beskrive, hvordan Folkemødet i 2021 vil se ud, alt afhængig af, hvordan de kommende restriktioner er. I mellemtiden er vi taknemmelige for alle de tålmodige organisationer, der støtter os, mens de samtidig venter svar på, hvilket setup det bliver. ”

Folkemødet afholdes for tiende gang 17.-19. juni 2021. Følg med her.

Forrige artikel Tre eksempler på corporate volunteering Tre eksempler på corporate volunteering Næste artikel Professor: Vi overvurderer effekten af civilsamfundets kommunale samarbejde Professor: Vi overvurderer effekten af civilsamfundets kommunale samarbejde
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?