Et kig ind i maskinrummet: Sådan planlægges Folkemødet 2021

IDEER: Økonomien halter, og færre har meldt sig til. Alligevel er optimismen stor hos Foreningen Folkemødet, der planlægger en digital del af mødet. For Folkemøde i 2021, det skal der være, fortæller Folkemødets direktør.

Sidste sommer var Folkemødet på Bornholm et af de utallige arrangementer, der måtte bukke under for covid-19 og lade sig aflyse. Men sådan bliver det ikke i år, fortæller Folkemødets direktør:

“Vi (Foreningen Folkemødet, red.) har kigget hinanden i øjnene og sagt, at vi vil lave et folkemøde.”

"Da vi aflyste Folkemødet i 2020, var pandemien lige startet, og ingen havde erfaring med at håndtere det. Men det er snart et år siden, og alle har lært meget. Coronaen skal ikke tage livet af de demokratiske samtaler i det her land. Og det er Folkemødets absolutte kerne: at skabe rammerne for at vi mødes på tværs af uenigheder, af civilsamfundsorganisationer, beslutningstagere og borgere og på tværs af sektorer," lyder det fra Camilla Laudrup.

Men landet er stadig lukket ned, smittetallet højt og vaccinerne bliver igen og igen forsinket.

Så hvordan planlægger man et folkemøde med så mange ubekendte?

"Det er både frustrerende og udfordrende, og vi er nødt til at bryde tingene ned i etaper. Men uanset formen er det vigtigt at bevare folkemødets kerne og mission, som er at skabe rammerne for dialog mellem borgere og beslutningstagere og at skabe plads til debatter og nye ideer til at genskabe samfundet. Det er det, der holder gejsten oppe hos os, og derfor må vi tage planlægningsbøvlet med,” siger direktøren.

“Der er brug for Folkemødet i en tid, hvor mange føler sig helt afkoblet fra den offentlige debat"

Planlægning i en uklar fremtid
Men der er – ikke overraskende – en række udfordringer forbundet med at planlægge så stor en begivenhed under en pandemi.

Først og fremmest er usikkerheden stor hos organisationerne, der arrangerer de debatter, som hele Folkemødet er funderet på. For Camilla Laudrup er det derfor vigtigt at være i dialog med og forventningsafstemme med organisationerne.

"Folkemødet bliver skabt af hundredvis af organisationer. Nogle har spurgt mig, om ‘vi ikke kan lave setuppet, og hvis det hele ændrer sig, så aflyser vi bare.’ Men det er ikke sådan, det foregår. Det er i respekt for de organisationer, der har brugt et halvt år på at skabe gode og vigtige debatter. De skal vide i god tid, hvilken form de skal levere i. Man ændrer ikke det hele to dage før Folkemødet, for både vores og mange arrangørers planlægningshorisont er jo måneder, ikke dage.”

Hvor i planlægningsprocessen er I lige nu?

“Vi bruger rigtig mange kræfter på dialog med myndighederne for at finde ud af, hvad forventningerne er til de kommende restriktioner. Vi bruger også mange kræfter på at være i dialog med vores partnere og arrangører omkring, hvordan de kan se sig selv i et folkemøde, som bliver helt anderledes, end det plejer. Om de kan se sig selv i at blive en del af et anderledes og coronatilpasset setup i Allinge med deltagerbegrænsning, men også digitalt, hvis det må komme til det.”

En udfordret forretningsmodel
Usikkerheden, som pandemien bringer med sig, har dog haft konsekvenser.

“Der er omkring en fjerdedel færre tilmeldte organisationer, end der plejer. Der er mange organisationer, der ikke har tilmeldt sig i år på grund af usikkerheden omkring corona, og de kommer dermed heller ikke til at bidrage økonomisk til at få folkemødet til at løbe rundt. Samtidig kan vi jo ikke garantere muligheden for deltagelse for de mange øvrige organisationer, der fortsat ønsker at komme til Allinge.”

Med færre tilmeldte organisationer og udsyn til færre deltagere er den normale forretningsmodel sat ud af spil, og Folkemødet arbejder derfor i øjeblikket på at skaffe alternative indtægtskilder.

Folkemødet har netop modtaget en redningskrans fra Folketinget og Kulturministeriet på 2,9 millioner kroner og sikrer dermed, at folkemødet kan blive en realitet.

Derudover gav Bornholms Regionskommune i december et ekstraordinært tilskud på en million kroner, mens Camilla Laudrup fortæller, at der fortsat er en række gode partnere og lokale bornholmske aktører, der også støtter ekstra op.

Et digitalt folkemøde
Den 17.-19. juni vil der være opbygget et hovedscene-område i Allinge, hvor der vil være partiledertaler, kulturelle og politiske debatter, og dialogprisen vil som vanligt gå til en folkevalgt politiker, der har formået at lytte til og tale med danskerne.

“Vi arbejder derudover med en model, hvor vi vil kunne skalere op og ned, så man som arrangør kan deltage med sine debatter på Bornholm, og vi vil kunne invitere mere publikum til Folkemødet afhængig af myndighedernes restriktioner. De muligheder kræver selvfølgelig et helt andet smitteniveau og lempede restriktioner.”

Sideløbende med den fysiske setting - og for at imødekomme restriktionernes udfordringer - planlægger foreningen et nyt og digitalt aspekt af Folkemødet.

"Vi vil kombinere det fysiske møde i Allinge med digitale debatter. Vi har ingen forhåbninger om, at man til juni kan mødes 65.000 mennesker, som man plejer. Vores forventning er, at man også bliver nødt til at mødes digitalt. Derfor er det vores ansvar at prøve at udvikle de demokratiske samtaler digitalt, skabe muligheder for at lade meninger brydes, mødes og ideer blive født i et digitalt online univers."

Folkemødet har i år måttet hente kræfter udefra til at udvikle den platform, der skal danne ramme om den digitale del af arrangementet, fortæller Camilla Laudrup.

Vi har det seneste år set mange eksempler på, at møder og aktiviteter kan erstattes af digitale løsninger.

Hvorfor vælger I ikke bare arrangere det fuldstændigt digitalt, og så kan I foretage al planlægningen nu?

"Paraderne kommer ned, når man mødes i uformelle fysiske rammer på Bornholm. Det er Folkemødets særkende, og det vil vi holde fast i, på den måde vi nu kan, både nu og fremover, når man forhåbentligt kan mødes flere mennesker.”

Ideernes år
Spørger man Camilla Laudrup, har coronapandemien kun gjort Folkemødet endnu mere presserende. 

"Jeg vil vove den påstand, at det aldrig har været vigtigere at have samtaler mellem beslutningstagere og borgere end lige nu,” siger hun og fortsætter:

“Tit og ofte taler man om ekkokamre. Det kan både være i det nyhedsfeed, man har, og i de medier, man tilgår. Men i det professionelle liv og foreningslivet har vi også en tendens til at mødes med de samme mennesker og tale om de samme ting.”

Og den tendens er ifølge direktøren ikke blevet mindre aktuel af krisen, hvor folk også fysisk har været afskåret fra hinanden.

“Folkemødet er netop der, hvor nye vinkler kan opstå, fordi man mødes på tværs af civilsamfundet, erhvervslivet og politikere - på tværs af skel. Krydset mellem forskellighederne gør, at der kan opstå nye bud på løsninger."

Med det udgangspunkt skal Folkemødet i år handle om ideer. Ideer, der skal bryde ekkokamrene og skabe sammenhængskraft i samfundet.

"Hvis der er noget, vi har brug for nu, så er det at få gode ideer på tværs. Nye ideer til, hvordan vi genstarter vores samfund, kulturliv, åndsliv og erhvervsliv. Vi vil sørge for, at folkemødet i 2021 bliver ideernes folkemøde."

Kan vi være helt sikre på, at der kommer et folkemøde til sommer?

“Ja, vi knokler for, at der kommer et folkemøde til sommer. Det bliver et coronatilpasset, skalerbart folkemøde med en digital udvidelse,” siger direktør Camilla Laudrup og fortsætter: 

“Vi har en deadline, som hedder 1. marts, hvor vi vil beskrive, hvordan Folkemødet i 2021 vil se ud, alt afhængig af, hvordan de kommende restriktioner er. I mellemtiden er vi taknemmelige for alle de tålmodige organisationer, der støtter os, mens de samtidig venter svar på, hvilket setup det bliver. ”

Folkemødet afholdes for tiende gang 17.-19. juni 2021. Følg med her.

Forrige artikel Tre eksempler på corporate volunteering Tre eksempler på corporate volunteering Næste artikel Professor: Vi overvurderer effekten af civilsamfundets kommunale samarbejde Professor: Vi overvurderer effekten af civilsamfundets kommunale samarbejde
Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Komplekse samfundsproblemer kræver fælles og systematisk ledelse på tværs af civilsamfund, det private og det offentlige Danmark. To nye uddannelser sætter ledelse af systemisk forandring og social innovation på programmet dette efterår.

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Bliv bedre til at tage livtag med komplekse samfundsproblemer. Civilsamfundets Videnscenter har bedt Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation og Anne-Mette Steinmeier fra Mobilize om gode råd til, hvordan du som leder tænker social innovation ind i din organisation.