Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

GUIDE: Fra fonde, bestyrelser og kommunale samarbejdspartnere bliver der i stigende grad stillet krav til civilsamfundets evne til at lede og styre projekter. Birgitte Urban Nielsen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde underviser i projektstyring og introducerer dig her til, hvordan du planlægger et projekt, så du når dit slutmål. 

Der er skrevet mange tykke bøger om projektledelse og med god grund. For projektledelse og -styring er ikke alene med til at få et projekt sikkert i mål. Projektstyring sparer tilmed en organisation tid, penge og kræfter, hvis det udføres rigtigt.

Derfor forventer mange fonde, bestyrelser og kommunale samarbejdspartnere, at civilsamfundets organisationer styrer deres projekter. Nogle gange vil projektledelse endda være et ufravigeligt krav, hvis man som organisation beder om penge hos eksterne partnere.

Birgitte Urban Nielsen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde underviser i projektstyring og giver her en indføring i, hvordan organisationer i civilsamfundet kan drage nytte af projektledelse. 

LINK: Find projektstyringskurset hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde her

Men inden vi kommer til den egentlige planlægning og styring af et projekts forløb, kan det være nyttigt kort at minde om, hvad et projekt er for en størrelse. 

  • Et projekt vil være afgrænset i tid og har således en klar start- og slutdato.
  • Et projekt har et specifikt formål, og vi ved, hvad vi gerne vil have som slutresultat.
  • Ofte vil vi i et projekt betræde nyt land, og som minimum vil dele af projektet være ukendt. 

Når Birgitte Urban Nielsen underviser i projektstyring, vil hendes kursister ofte have en konkret idé med fra den virkelige verden. Når projektet skal planlægges, introducerer hun de samme redskaber, som offentlige og private virksomheder bruger, når de vil lede et projekt i mål.  

"Du kan sammenligne en projektplan med en opskrift i en kogebog. Projektplanen oplister ingredienserne i retten og beskriver, hvornår I skal gøre hvad, for at retten lykkes." forklarer hun. 

Fra idé til realistisk milepælsplan
Så lad os starte ved projektets begyndelse: den gode idé. 

Inden man går i gang med den egentlige planlægning, skal man selvfølgelig have en vision for et projekt. Man skal også gøre sig klart, hvorfor projektet er vigtigt at gennemføre. Det kan eksempelvis være ønsket om at søsætte pårørendegrupper til alvorligt syge, fordi det kan være hårdt, svært og ensomt at være pårørende. 

Et klart formål skal bruges til at navigere efter, når man skal finde vejen gennem et projekt og formulere en projektplan. I arbejdet med for formulere projektplanen skal du forsøge at finde svar på så mange spørgsmål om projektet som muligt, siger Birgitte Urban Nielsen.

I eksemplet om pårørendegrupper kan det for eksempel være spørgsmål som: Hvad skal der til for at drive grupperne? Hvornår skal den første gruppe være i gang? Hvor får vi vores brugere fra? Hvordan rekrutterer vi frivillige til at drive de her grupper? Hvordan kommunikerer vi? Hvor skal vi egentlig være? Er der et sekretariat fra en landsorganisation involveret? Hvis ja, hvordan er arbejdsdelingen? Hvad er dine deadlines og dit budget?

Når du har fundet svar på alle de relevante spørgsmål, er det tid til at systematisere spørgsmålene. Det er her, milepælsplanen kommer ind i billedet. I milepælsplanen prøver man at fremskrive projektets trin ved at bryde det ned i mål og delmål.

Der er forskellige måder at skabe overblik på i denne fase. Nogle bruger mindmaps, andre gule post-it-sedler. 

"På baggrund af de her spørgsmål og deres svar lægger man en plan. Øvelsen er nu at ordne de forskellige delmål, mål og leverancer i en rækkefølge, som giver projektet fremdrift." forklarer Birgitte Urban Nielsen.  

LINK: Det Danske Spejderkorps har nogle værktøjer til projektledelse her.

Lav løbende justeringer
Birgitte Urban Nielsen minder om, at selv om du laver analyser og en lineær planlægning, så vil projekter, når de folder sig ud, bryde med den klassiske linjestruktur:

"Det er ikke sådan, at vi laster vores skib og så sejler direkte i havn. Der vil undervejs være stormvejr, uventede klipper i farvandet, som vi skal sejle uden om, og alle mulige andre faktorer, som vi ikke på forhånd kender til, og som kommer til at påvirke planen."   

I denne fase af projektet sidder du stadig ved dit skrivebord og prøver at forudse, hvordan et projekt udvikler sig. Men virkeligheden vil ofte vise sig at være anderledes, og du skal være forberedt på at foretage justeringer, pointerer Birgitte Urban Nielsen.

"Det er ikke et udtryk for et dårligt projekt eller dårlige ledelse, at man justerer undervejs. Man laver jo projektplanen i begyndelsen, hvor projektet ikke er rullet ud endnu. Når man rammer virkeligheden, vil man måske finde ud af, at det ikke var så nemt at rekruttere frivillige, eller at man alligevel ikke kunne låne et bestemt lokale. Og så må man jo justere." siger hun. 

Når den gode plan er udarbejdet, er du klar til at rykke videre til næste skridt i din projektstyring. Birgitte Urban Nielsen plejer at anbefale yderligere tre værktøjer. Men der findes mange andre måder at gribe det an på, understreger hun. 

1. Interesseanalysen

Her afdækker man, hvem projektet kommer til at have en indflydelse på. Interessenter som brugere, frivillige, bestyrelse, fond med flere kan groft sagt inddeles i fire kategorier: 

  • Dem, der bliver direkte påvirket af projektet.
  • Dem, der bliver indirekte påvirket af projektet.
  • Dem, der kan påvirke projektet.
  • Dem, der ikke kan påvirke projektet.

Sæt dig ned med din projektgruppe og lav din interessentanalyse. Du har brug for input for at komme hele vejen rundt. Når man har overblik over sine interessenter, så ved man også, hvad man skal arbejde med i en kommunikationsplan, som er næste trin i planlægningen.

LINK: Her finder du en guide til, hvordan du laver en interessentanalyse.

Hvis man har projekter, der løber over flere år, er det en rigtig god idé at genbesøge sin interessentanalyse løbende, forklarer Birgitte Urban Nielsen: 

"Verden forandrer sig, og et projekt er ikke statisk. Derfor skal man genbesøge sit arbejde og holde sine resultater opdaterede."    

2. Kommunikationsplan

Med udgangspunkt i din interessentanalyse skal du nu finde ud af, hvilke informationer de forskellige interessenter skal have. 

Planen fastlægger også konkrete budskaber til den enkelte interessent, og hvem der er ansvarlig for kommunikationen. Det er vigtigt, at kommunikationsplanen opdateres i takt med, at interessentanalysen opdateres, og milepælsplanen udvikler sig

LINK: Her har konsulenthuset Mannaz lavet en skabelon til en kommunikationsplan.

3. Risikovurdering

Risikoanalysen bruges til at identificere potentielle risici og til at rangordne dem. Endelig giver risikoanalysen forslag til løsninger, inden det hele ramler om ørerne på dig. 

Projekter er i deres natur fulde af uforudsete hændelser. Hvis du har tænkt over, hvad dine risici kan være, kan du bedre forebygge potentielle problemer i stedet for at skulle ud og slukke brande, der potentielt forsinker dit projekt. 

LINK: Find mere om risikovurdering her.

Tilpas brugen af værktøjer til civilsamfundets virkelighed 
Du er nu klar til at få dit projekt på skinner. Måske er du allerede i gang med dette stadie i planlægningen, og da vil du opleve, at særlige forhold gør sig gældende, når man forsøger at styre et projekt i civilsamfundet.  

For hvor du skal lede ansatte som en del af projektstyringen i en professionel virksomhed, involverer din opgave som projektleder i civilsamfundet typisk også ledelse af frivillige i et team. Det er du nødt til at tage bestik af. Det kræver, at du eksempelvis forventningsafstemmer med de frivillige, der er involveret i projektet, pointerer Birgitte Urban Nielsen: 

"Hvis man har med mindre projekter at gøre, skal man måske ikke rulle det helt store redskabsapparat ud sammen med de frivillige. Det kan jo være, at ens frivillige bliver motiveret af at gøre en forskel og ikke af at lave interessentanalyser. Man skal være loyal over for de frivilliges interesser og arbejde med det, der motiverer dem, så man kan fastholde sine frivillige." siger hun og uddyber: 

"Hvis det er et mindre projekt, kan en projektplan med en god milepælsplan i nogle tilfælde være nok. Men hvis du står i spidsen for et stort og komplekst projekt, der løber over flere år, kommer du ikke uden om at tage flere redskaber i brug."

Det er projektlederens opgave at skabe balance mellem den styring, der ligger i projektplanen, og det, der skal til for at skabe og fastholde engagementet blandt de frivillige. Det betyder for eksempel, at du ikke behøver at indvie de frivillige i alle detaljer i din projektplan. I stedet skal du i ledelsen af de frivillige have fokus på de dele, der er meningsfulde for dem, og som motiverer dem til at løfte deres opgaver så godt som muligt, pointerer Birgitte Urban Nielsen.

Forrige artikel Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team Næste artikel Spritnyt kalendersystem: Nu bliver det nemmere at søge offentlige tilskud Spritnyt kalendersystem: Nu bliver det nemmere at søge offentlige tilskud
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.