Sådan forankrer civilsamfundet innovative landvindinger fra krisen

GODE RÅD: Under coronakrisen tog organisationer og foreninger på det sociale område innovative syvmileskridt, viser ny rapport fra Mandag Morgen. Få her gode råd til, hvordan din organisation fastholder det nyskabende tankesæt. 

Da Danmark i foråret lukkede ned, stod en række organisationer og foreninger på det sociale område i et stort dilemma. Den gruppe, de er sat i verden til at hjælpe, er særligt udsatte. Nogle er ensomme, andre tumler med psykiske problemer, og atter andre bor i dysfunktionelle familier.

Fælles for dem er, at de er stærkt afhængige af hjælp udefra. Men hvordan løser man den udfordring, når vi ikke må ses, som vi plejer? 

Der kom mange nytænkende - og vaskeægte innovative - svar på det spørgsmål, da coronakrisens første chokbølger havde lagt sig, viser en ny rapport fra Tænketanken Mandag Morgen.

Nyskabelse med varigt potentiale
Rapporten bygger på erfaringer fra 903 organisationer og foreninger på det sociale område. Den viser, at omtrent 7 ud af 10 frivillige foreninger har lavet nyskabelser, mens samme gælder for mere end 8 ud af 10 sociale tilbud.

Find Tænketanken Mandag Morgens rapport her.

Og Ikke nok med det. De innovative løsninger ser også ud til have et mere varigt potentiale.

Eksempelvis mener 85 procent af de sociale organisationer, at deres nyskabelser vil fortsætte på den anden side af coronakrisen, mens 8 ud af 10 (82 procent) vurderer, at de vil justere i deres tilbud eller indsatser på baggrund af erfaringen fra coronakrisen. Og knap halvdelen (47 procent) vurderer, at andre organisationer kan lære af de nyskabelser, de selv har skabt.

Men hvordan forankrer man så de gode tiltag, og hvordan holder man sig på tæerne, hvis man som organisation gerne vil fortsætte de innovative takter? 

Civilsamfundets Videnscenter har spurgt Mathias Kjær Heilesen, der er souschef på Tænketanken Mandag Morgen og projektleder på analysen, samt Anders Folmer Buhelt, chef for Akademiet for Social Innovation. De giver her deres bedste råd. 

1. Hold fast i nye samarbejdsrelationer
Under krisen blev der skabt en række nye samarbejder. Omkring 25 procent af organisationerne meddeler, at de fik kontakt til og samarbejdede med nye aktører, der havde den samme målgruppe, som dem selv. Det nye samarbejde udspillede sig både på lederniveau men også på det mere udførende niveau.

Mathias Kjær Heilesen, Tænketanken Mandag Morgen: 

“Næste skridt må være at få de samarbejder forankret eller måske endda institutionaliseret. Vi ved, at samarbejdet er nødvendigt, hvis vi skal løse komplekse udfordringer for de allermest udsatte. Der er nu et opportunity gap til at holde fast i de nye mennesker, man har lært at kende, i andre organisationer på tværs af sektorer. Det tror jeg er rigtig vigtigt, at organisationerne husker.”

Anders Folmer Buhelt, Akademiet for Social Innovation:

“Der er en tendens til, at organisationer styres og måles på de konkrete aktiviteter og resultater, de selv kan vise frem som organisation. Krisen vendte det hele på hovedet, og organisationerne blev i højere grad styret af fælles formål. Det er fundamentalt vigtigt, at vi tager den læring med: At det er forskellen, der er afgørende, og ikke, om det er dig eller mig, der skal honoreres for den forskel. At vi træder et skridt tilbage og erkender, at vi ikke kan løse det hele selv, og at vi skal samarbejde med andre for at løse komplekse samfundsproblemer.”

Læs her kommentar til rapporten fra direktør i Tænketanken Mandag Morgen, Jonas Keiding Lindholm. 

2. Lær af andre organisationers innovative løsninger og del dine egne
Næsten 80 procent af organisationerne og foreningerne havde lavet nye innovative løsninger for at nå ud til deres målgruppe, og et overvældende flertal på 85 procent vil arbejde videre med de innovative løsninger. Halvdelen mener også, at andre kan lære af de løsninger, man kom frem til. 

Mathias Kjær Heilesen, Tænketanken Mandag Morgen: 

“Man ved fra innovationsforskning, at mange innovationer ikke er helt nye ideer. Ofte har man fået inspiration fra andre og tilpasset løsningen til sin egen organisation. Så inspiration udefra er altså afgørende for at være innovativ. Det er i første omgang organisationernes ansvar at fastholde en nysgerrighed for andres løsninger. Men det ansvar kunne måske også ligge på et højere niveau - som eksempelvis en kommune - der så vil begynde at facilitere spredningen og vidensdeling af gode løsninger.” 

Anders Folmer Buhelt, Akademiet for Social Innovation:

“Vi har en tendens til at hylde den gode idé. Måske skal vi også begynde at hylde dem, der breder den ud eller kopierer den? I stedet for at tænke, at det er finest at finde på den gode idé selv, skal vi lære at være stolte, når vi udbreder andres gode ideer. Det kræver nok, at vi ændrer vores mindset. Vi skal tro på, at vi selv og andre bliver bedre, hvis man deler. Det kræver selvfølgelig, at man mødes og taler sammen. Så det skal man også prioritere.”

3. Gør din organisationskultur mere dynamisk
Forskningen fortæller også, at en innovativ kultur i en organisation fremmer innovative løsninger.

En innovativ kultur er kendetegnet ved, at der i organisationen er en høj grad af tillid og også mod til at begå fejl. At man kan samarbejde på tværs af siloer i egen organisation, og at man er åben for nye ideer og perspektiver. 

Krisen tvang mange organisationer til slippe gammel vanetænkning og netop bevæge sig ud på det mere innovative spor, viser undersøgelsen. Det er derfor afgørende vigtigt, at organisationerne og foreningerne ikke falder tilbage til “plejer”. 

Mathias Kjær Heilesen, Tænketanken Mandag Morgen: 

“En organisationskultur er ikke kun noget, ledelsen tegner. Men at ændre en organisationskultur er også en ledelsesopgave. For det er ledelsen, der kan beslutte, at man vil etablere mere agile teams på tværs af siloer. Det er også ledelsen, der med størst legitimitet italesætter, at det er ok at være mere risikovillig og have mod til at afprøve løsninger, uden alt er fuldstændig gennemtænkt fra ende til anden. Man skaber ofte de rigtig gode ideer ved, at man afprøver ting og retter til hen ad vejen. Det så vi i stor stil ske under coronakrisen, og det ligger der en stor opgave i at holde fast i.” 

Anders Folmer Buhelt, Akademiet for Social Innovation:

“Vi skal jo ikke tro, at vi ikke begår fejl, når vi gør det, vi plejer. Jeg tror, vi fejler akkurat lige så meget til dagligt, som når vi prøver noget nyt af. Coronakrisen gjorde det umuligt at gøre det, vi plejer, og vi blev tvunget til at prøve nye ting af og lære af de fejl, som skete undervejs i stedet for at slå hinanden i hovedet med dem. Krisen gav os licence to doubt, og det rum bør vi aftale, at vi ikke vil slippe. Vi må prøve at videreføre det, selvom der ikke er en krise, og selvom vi ikke har ild under fødderne.”

4. Dyrk samspillet mellem fysiske og digitale fællesskaber
Coronakrisen betød, at mange fysiske aktiviteter blev omstillet til digitale ditto. Faktisk var det på det digitale område, at der skete flest innovationer under krisen.

Men det er ikke alle steder, at digitale mødesteder kan erstatte de fysiske rammer. Derfor bør organisationer lave en systematisk opsamling på, hvad der fungerede, og hvad der ikke fungerede ved den digitale omstilling. 

Mathias Kjær Heilesen, Tænketanken Mandag Morgen:

“De fysiske rammer spiller stadig en stor rolle for nogle brugere. Rapporten viser, at det var vigtigt, at målgruppen kunne afkode steder og de stemninger, de identificerer sig med, også selvom man mødtes digitalt. Så der ligger noget intern opsamling for organisationer: Hvornår skal vi bruge de digitale aktiviteter som supplement til fysiske aktiviteter?”

Forrige artikel Sådan skaber du det gode digitale event Sådan skaber du det gode digitale event Næste artikel Hjælp os med at gøre videnscentret bedre Hjælp os med at gøre videnscentret bedre
“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

BEST PRACTISE: Under coronakrisen omstillede DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, sine aktiviteter, så blandt andet terapiforløb kunne gennemføres digitalt. Det kom der en række uforudsete fordele ud af. Men digitale løsninger er ikke et quick-fix, lyder det også fra direktør Rasmus Grue Christensen. 

Sådan skaber du det gode digitale event

Sådan skaber du det gode digitale event

GODE RÅD: Med coronavirus som underliggende sundhedsrisiko kan vi ikke mødes, som vi plejer. Derfor flyttes civilsamfundets konferencer, workshops og andre faglige events over på digitale platforme. Anna Porse Nielsen, der er direktør i rådgivningsfirmaet Seismonaut og ekspert i oplevelsesøkonomi, giver her sine bedste råd til den digitale transformation. 

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

BEST PRACTISE: Da Nordea-fonden i sidste uge samlede forskere og fagfolk til et webinar om forældreskab, blev der bygget studie og investeret i en digital platform, der samler folk bag hver sin computerskærm. Også når coronavirus covid-19 engang er under kontrol, vil webinarer være et format, Nordea-fonden bruger. 

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa.