Velfærdsteknologi er mere end robotstøvsugere

Af Lone Glarbo (V)
Formand for social- og sundhedsudvalget, Favrskov Kommune

I Favrskov Kommune har vi en udviklingsplan for mange af de borgere, som skal have hjælp i en eller anden udstrækning. Udgangspunktet i planen er, at den enkelte borger skal definere sin egen livskvalitet og støttes til at udvikle sig til, eller oprette, så selvstændigt et liv som muligt.

Indsatsen over for borgeren skal således bygge på samarbejde, fleksibilitet og individuelt tilpassede tilbud. Indsatserne skal sigte på inklusion, medborgerskab og en grundlæggende respekt for den enkelte borger og dennes ønsker og muligheder.


Besparelser skal ikke være fokus
Med planen i bagagen drog Social- og Sundhedsudvalget til Edinburgh i Skotland for at se på velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi er meget andet end robotstøvsugere, og vi ville gerne inspireres. Der fik vi rigtig mange gode input til, hvad vi kan arbejde med fremover i vores kommune.



Det, som gjorde størst indtryk, var et besøg på Stirling University, hvor man forsker en del inden for demensområdet. Udgangspunktet for vores tur var ikke, at der skulle være en økonomisk gevinst ved indførelse af teknologi på demensområdet, men at vi skulle gøre hverdagen bedre for de demente, personalet og de pårørende, og så er det jo fint, hvis vi samtidig sparer penge.

Sparede penge behøver i øvrigt ikke at være direkte besparelser, men mindskede sygedage og øget arbejdsglæde hos personalet er en ikke uvæsentlig gevinst. Det er muligt, at sparede kroner skal bruges på området igen, men det er ingen selvfølge, men må bero på en konkret vurdering, hver eneste gang der omstruktureres, effektiviseres m.m.

Udgangspunktet for vores tur var ikke, at der skulle være en økonomisk gevinst ved indførelse af teknologi på demensområdet, men at vi skulle gøre hverdagen bedre for de demente, personalet og de pårørende, og så er det jo fint, hvis vi samtidig sparer penge.

Lone Glarbo (V)
Formand for social- og sundhedsudvalget, Favrskov Kommune

Inspiration til indsats på demensområdet
På baggrund af det materiale, vi hjembragte fra Skotland, har vi fået opbygget et stort beredskab på det velfærdsteknologiske område i henseende til demens. Vi ligger inde med et bredt udvalg af hjælpemidler til demonstrationsbrug, der enten kan bevilges til eller købes af borgeren. Her i begyndelsen af 2014 sender vi tillige tre medarbejdere til Stirling på kursus for at blive klogere på mulighederne.



For øjeblikket er vi ved at bygge nye demensboliger, og i forbindelse med udbuddet har vi forsøgt at få forberedt så meget som muligt til kommende teknologier. Der er forberedt til automatiske gardiner, åbning af vinduer og til skylletoiletter. Det skal understreges, at lige netop demente som målgruppe forvirres af den slags, så de er ikke standard fra start, men kan opsættes, hvor det findes relevant.

Som noget nyt har vi til gengæld installeret hotel-låse (med en brik), der sikrer, at den demente kan komme og gå i sin bolig, mens uvedkommende ikke kan gå ind. Der bliver installeret normalt kald, der vil blive suppleret med en tablet-løsning, hvor dette findes relevant. Der vil være positionsmeldere på alle yderdøre samt flytbare alarmer. Som du kan se, er der ikke så meget fra starten, men stor mulighed for udbygning svarende til den enkelte borgers behov.



Implementeringen skal være en dynamisk proces
Af "løse" hjælpemidler har vi et stort sortiment, som vi kan tage i brug efter behov:


• It-board fra Abilia kan bruges som interaktiv dagsplanlægger med rød markør om, hvor vi er på dagen. Her kan skrives alt fra menu, vejr, aktiviteter, billeder af medarbejdere m.m. Kan også lagre fotoalbum, som kan køre i ring.


• Simpel fjernbetjening til tv med kun få knapper. Den kan bruges til alle tv-apparater - dette vil gøre det muligt for flere beboere selv at skifte kanal. En super ting i fællesarealet.

  

• Lille bordkalender, som ved tryk på skærmen fortæller dag og klokken, og om det er formiddag, middag, eftermiddag osv.


• Sækkestol med skammel fra Protac. Den kan bruges til at give urolige beboere en tryghed og følelsen af egne grænser.


• En gyngestol, som har en vuggende og dermed beroligende effekt.

  

• En speciel madras, som også har en let omsluttende og beroligende effekt. En tilsvarende er prøvet af i klynge D på Møllegården, og her havde den en mærkbar effekt - bedre søvn og dermed roligere dage.


• Gps. Det er de samme, vi har i hele kommunen
.

• Sælen Paro og andre elektroniske dyr. Vi har hund og kat, som kan skabe en kontakt til borgere med svær demens, som har meget lidt sprog. Der opstår en glæde og omsorg.


• Små huskebrikker til at hænge i nøgler eller taske. Kan man ikke finde genstanden, kan der trykkes på en fjernbetjening, og brikken giver lyd fra sig.

Der er mange andre gode løsninger, som sikkert også skal indarbejdes løbende. Det er vigtigt, at vi er bevidste om, at der er tale om en dynamisk proces.