Der har ikke været problemer med at observere borgernes tilstand via skærmen, og medarbejderne har været fri fra den stressfaktor, der ligger i at skulle køre fra hjem til hjem.

Jette Hede Skytte
Udviklings- og implementeringskonsulent, Viborg Kommune

Af Jette Hede Skytte
Udviklings- og implementeringskonsulent, Sundhed og Omsorg - Innovationscenter, Viborg Kommune.

I Viborg Kommune har vi siden slutningen af 2010 arbejdet med at udvikle, afprøve og implementere forskellige velfærdsteknologiske løsninger. Vi udfordrer teknologierne i et perspektiv, der på samme tid favner borgere, medarbejdere og økonomi.

Forudsætningen for, at det har kunnet lade sig gøre, er, at Viborg Kommunes politikere har haft modet til at tænke nyt – og ikke mindst afsat de nødvendige økonomiske midler for at gøre visioner til virkelighed.

I efteråret 2012 søsatte vi det seneste skud på stammen i vores arbejde med velfærdsteknologi: Virtuelle løsninger, der betjener borgere i hjemmeplejen.

Formålet har været, at vi i højere grad både hurtigt og trygt kan understøtte de borgere, der har kontakt med hjemmeplejen, i at mestre eget liv og sygdom. Det gælder ikke mindst borgere med kroniske sygdomme som for eksempel KOL, som ofte – og nogle gange unødigt – akutindlægges på hospitalet.

Et pilotprojekt
Vi havde ikke set en lignende løsning, så vi har selv skabt konceptet i samarbejde med firmaet Viewcare – en rigtig spændende proces, hvor medarbejderne var inddraget.

Vi udvalgte et begrænset antal borgere til at gennemføre et pilotprojekt og etablerede en skærmløsning i deres hjem, så plejepersonalet kunne besøge disse borgere virtuelt på aftalte tidspunkter.

Fra slutningen af februar 2013 og året ud blev mere end 2.000 besøg leveret virtuelt af enten social- og sundhedspersonale eller sygeplejersker. De virtuelle besøg har omfattet hjælp til medicin, hjælp til at planlægge og skabe struktur i hverdagen.

Øget kvalitet og tidsbesparende
De 18 borgere har efterfølgende meldt tilbage, at de oplevede større kvalitet, og at besøgene blev leveret til aftalt tid. De har oplevet en god og nærværende kontakt via skærmen, og flere har givet udtryk for, at de sætter pris på den diskretion, der er i kontakten, når hjemmeplejens bil ikke holder i indkørslen. De punktlige og hyppige opkald fra hjemmeplejen gør det nemmere at bevare struktur i og mestring af hverdagen, mener borgerne.

Også medarbejderne oplever, at der har været høj kvalitet i kontakten med borgerne, men også at der stilles øgede krav til fagligheden. Der har ikke været problemer med at observere borgernes tilstand via skærmen, og medarbejderne har været fri fra den stressfaktor, der ligger i at skulle køre fra hjem til hjem.

Økonomisk kan vi konkludere, at de virtuelle besøg kan leveres på mindre end den halve tid i forhold til de traditionelle besøg. Dertil kommer mindre forbrug af brændstof og mindre slitage på bilparken.

Uforudsete barrierer
Har alle vores erfaringer med brug af virtuelle besøg så været uproblematiske? Nej, selvfølgelig ikke. Men modstanden kom fra en anden kant, end vi havde forventet.

Det har vist sig, at det i højere grad end borgerne faktisk var de pårørende, som var usikre på håndteringen af den nye teknologi – og om deres ældre familiemedlem nu fik den hjælp, som var nødvendig.

Vi har erkendt, at vi fremover skal inddrage de pårørende fra starten, når vi introducerer ny teknologi i hjemmet.

Sundhedssektoren skal undersøge nye metoder
Er vi i sundhedssektoren nysgerrige nok i forhold til at afsøge nye metoder, og ønsker vi reelt at lære af hinanden?

Grænserne mellem aktørerne i sundhedsvæsnet er under nedbrydning. For eksempel leveres mange behandlinger, der tidligere foregik på sygehusene, nu af Viborg Kommunes akut-team. Det kan for eksempel være medicinering med drop. Det er bedre for borgeren, fordi han ikke skal indlægges for at modtage behandling med alle de gener, det kan medføre. Det er også bedre for samfundsøkonomien, fordi de samlede omkostninger mindskes.

Målet må hele tiden være at skabe de bedst mulige rammer for borgeren. Derfor kræver det, at alle aktører i sundhedssektoren er villige til at tænke deres roller og opgaver anderledes. Det kræver også politisk mod og kapital. Og endelig skal vi turde udfordre borgerne, deres pårørende og vores egne forudfattede meninger, når det gælder leverancer af sundhedsydelser.
 
Konceptet skal udvides
Vi er nu gået i gang med at udvide både antal borgere og det geografiske område, vi dækker med de virtuelle besøg. Nyt er også, at vi fra februar 2014 giver borgerne mulighed for at ringe op til en fagperson via skærmløsningen. Det betyder, at medarbejderen får opkald til en tablet, som de har med sig i hjemmeplejebilen.

Målsætningen for den næste fase af virtuel hjemmepleje er at tilpasse og udvide konceptet med nye borgertyper med andre behov end i pilotprojektet. Vi vil også udvide samarbejdet med de praktiserende læger og hospitalslægerne, så borgerne i endnu højere grad kan få glæde af nye velfærdsteknologiske løsninger.