Socialdemokraten Benny Engelbrecht bliver ny skatteminister.
44-årige Engelbrecht beklæder i øjeblikket posten som erhvervsordfører og er formand for Folketingets Transportudvalg.
Han er valgt i Sønderjylland og har siddet i Folketinget fra 2007. De seneste par år har han været kendt som en af Thornings allermest loyale støtter.
Rokaden er blevet aktuel, efter Margrethe Vestager (R) lørdag blev udnævnt til ny dansk EU-kommissær. Vestager forlader derfor dansk politik og sin post som økonomi- og indenrigsminister. Hun overlader både sit ministerium og sin post som politisk leder for Radikale til den nuværende skatteminister, Morten Østergaard (R).
Østergaards Skatteministerium går til en socialdemokrat som kompensation for, at Thorning har valgt en radikal kommissær i stedet for en socialdemokrat.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- Psykiatrifonden: Fire ud af ti unge bruger chatbots som terapeut. Det er på tide at sætte et sikkerhedsnet op
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Ugens digitalchef: Sådan bruger vi kunstig intelligens i sundhedsvæsenet


















