
Drab, overgreb på kvinder, voldsom mobning og svindelannoncer.
Det er ikke noget nyt, at sociale medier flyder med ulovligt og skadeligt indhold. Det har både store konsekvenser for dem, der eksponeres for indholdet, særligt børn og unge, og for de ofre, som retraumatiseres gang på gang, når deres overgreb deles med hele verden.
Mange danskere har måske forsøgt at anmelde den slags indhold til Facebook, TikTok eller Snapchat – blot for at få et automatisk afslag eller slet intet svar. Derfor er det også nærliggende at tro, at mange er af den overbevisning, at det ikke nytter noget at anmelde
ulovligt indhold til sociale medier.
Men sådan er det ikke. I hvert fald ikke længere. Og det budskab er vigtigt at få spredt.
I EU har vi med forordningen om digitale tjenester (DSA), som trådte fuldt ud i kraft i februar 2024, nemlig fået stærkere rettigheder, når det kommer til beskyttelse og sikkerhed online.
Blandt andet skal sociale medier sørge for, at alle nemt kan anmelde indhold, som de anser for at være ulovligt. Ligesom sociale medier skal fjerne ulovligt indhold, når de bliver opmærksomme på, at det ligger på deres tjenester.
Helt centralt er det dog, at sociale medier også er forpligtet til at rapportere, hvor mange anmeldelser de modtager, og hvor meget indhold de fjerner. Det giver EU mulighed for at føre tilsyn og reagere – og sanktionere - hvis platformene i vidt omfang undlader at tage anmeldelser alvorligt.
Men loven virker kun, hvis den bliver brugt. Og det kræver blandt andet, at brugerne anmelder, når de støder på ulovligt indhold.
Derfor er det også bekymrende, at vi i Digitalt Ansvar har dokumenteret i en ny undersøgelse, at en tredjedel af danskerne slet ikke ved, hvordan de anmelder ulovligt indhold på det sociale medie, de bruger mest.
Anmeldelsessystemerne på sociale medier har et ry for at være alt andet end brugervenlige. De er ofte gemt væk, svære at forstå og giver sjældent klare svar på, hvad der sker med anmeldelsen.
Ask Hesby Holm
Blandt brugere over 50 år ved kun knap hver anden, hvordan man anmelder. Derfor viser undersøgelsen også, at hver fjerde dansker mellem 18 og 74 år undlader at anmelde indhold, som de vurderer som værende ulovligt.
Det er en udfordring, men desværre ikke overraskende. For anmeldelsessystemerne på sociale medier har et ry for at være alt andet end brugervenlige. De er ofte gemt væk, svære at forstå og giver sjældent klare svar på, hvad der sker med anmeldelsen. Det underminerer
brugernes tillid og efterlader dem alene i mødet med trusler, chikane og anden ulovlig aktivitet online.
Det har konkrete konsekvenser, når brugere ikke anmelder ulovligt indhold, eller når platformene ikke reagerer tids nok. Ulovligt indhold bliver liggende længere tid, og det betyder, at flere eksponeres for indholdet, og at skaden – især for ofre for ulovlig billeddeling, trusler eller chikane – bliver dybere og mere langvarig.
Det er hverken godt for demokratiet, for den offentlige samtale eller for vores fælles følelse af tryghed og retfærdighed. Derfor handler det om mere end individuelle anmeldelser.
Det handler om at insistere på en digital infrastruktur, der understøtter ret og rimelighed. Alle har selvfølgelig et ansvar for at reagere, når vi støder på ulovligt eller skadeligt indhold online. Men det er de digitale platforme, der har ansvaret for at informere brugerne om, hvordan man anmelder – og de er forpligtet til at sikre, at det er nemt og tilgængeligt at gøre.
Brugeranmeldelser er en central del af den gældende lovgivning og udgør et af de få redskaber, vi aktuelt har til at beskytte brugere og skabe et tryggere digitalt miljø.
EU har givet os rettigheder. Det næste skridt er at sikre, at de bliver brugt. Det kræver, at flere danskere trykker ’anmeld,’ når de støder på ulovligt indhold på sociale medier.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer



















