Bent Hansen: Værdibaseret styring er vejen frem

Af Bent Hansen
Formand for Danske Regioner

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, stiller 21. februar i Altinget spørgsmålet: ”Værdibaseret styring og værdibaseret afregning er tidens buzz-word, men er det et brugbart styringskoncept til afløsning af alt det, man er utilfreds med ved dagens styringsregime?”

Han konkluderer, at værdibaseret styring ikke kan afløse den nuværende aktivitetsstyring (DRG), og at der er meget lang vej igen, før værdibaseret styring kan gøre sit indtog på danske sygehuse, men også at outcome-delen af værdibaseret styring er et velkomment bidrag.

Danske Regioner er langt hen ad vejen enige. Vi ønsker ikke at afskaffe DRG-systemet. Det er et redskab til at vurdere omkostninger sammenholdt med patienttyngde for hele sygehusvæsenet. Men vi ønsker, at antallet af DRG-point (aktivitet) ikke længere entydigt skal styre finansieringen, eller hvad sygehusafdelingen vurderes ud fra. 

Sygehuse efterspørger styring
Læger og sygeplejersker har den seneste tid efterlyst en ny styring af sygehusene, fordi det skarpe fokus på aktivitet forsømmer at medregne kvalitet.

For eksempel har Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg samlet en lang række ambulante kontrolbesøg på samme dag og formået at omlægge en stor del af behandlingerne fra stationær til ambulant. Det er godt for patienterne og for det travle personale, men skidt for afdelingens økonomi, fordi færre kontrolbesøg og indlæggelser betyder lavere aktivitet og dermed en manglende opfyldelse af kravet om højere produktivitet.

Vi ønsker fortsat at stå på mål for sundhedsvæsenets effektivitet, men vi har brug for friere rammer fra statens side for at blive endnu mere effektive.

Bent Hansen
Formand, Danske Regioner

Også Rigshospitalets hjertecenter har med en ny hjertemåler reduceret antallet af kontrolbesøg, hvilket afføder samme økonomiske problemstilling.

Styring skal skabe værdi for patienter
I november meldte de fem regionsrådsformænd i samlet flok ud, at tiden er løbet fra kravet om en årlig to-procents produktivitetsvækst på sygehusene, og at styringen i stedet bør fokusere på, hvad der skaber værdi for patienten. Det vil sige, at vi skal fokusere på, hvad der kommer ud af behandlingen (outcome), frem for hvor mange ydelser som operationer og kontroller sygehuset producerer.

Opbakningen var entydig fra Lægeforeningen, Yngre Læger, Overlægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Danske Patienter. Altså, dem som hver dag arbejder på og behandles på sygehusene. 

Der skal ikke partout være et detaljeret styringssystem klar, før vi kan sløjfe statens produktivitets- og aktivitetskrav. Patientrettigheder forhindrer allerede ventelister, og otte nationale kvalitetsmål sikrer tæt føling med udviklingen inden for blandt andet kræft- og hjertesygdomme.

Vi ønsker fortsat at stå på mål for sundhedsvæsenets effektivitet, men vi har brug for friere rammer fra statens side for at blive endnu mere effektive.

Er der lang vej, før værdibaseret styring kan gøre sit indtog i Danmark? Nej, det mener vi ikke i regionerne. Vi er allerede på vej med forskellige forsøg, hvor personalet får bedre mulighed for at fokusere på værdi for patienten. Men vi skal videre fra det ensidige fokus på aktivitet.

Vi skal have kvaliteten møbleret bedre ind i den måde, vi styrer sygehusene på. Der er behov for et paradigmeskifte. Vi har ikke en færdig løsning, men i regionerne er vi overbeviste om, at værdibaseret styring indeholder mange af de rigtige byggesten. De sundhedsprofessionelle og patientorganisationerne er enige.