Cecilia Bonefeld-Dahl: Derfor er tech-diplomati vigtigere end nogensinde

KOMMENTAR: Hverken pandemier eller digitale teknologier kender fysiske grænser, og den nye regering i USA giver os anledning til at huske på, hvorfor internationalt samarbejde og tech-diplomati er så vigtigt, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.

Placeholder image
Jeg ønsker den nyvalgte amerikanske regering alt det bedst og håber, at vi kan fortsætte det positive samarbejde mellem lovgivere og brancher, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl. Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ligesom Europa betaler USA prisen for coronavirussen både i sundhedsmæssig og økonomisk forstand. Den nye præsident og hans vicepræsident kommer til at tiltræde deres embeder på det værst tænkelige tidspunkt.

Aktiemarkederne buldrede ganske vist af sted i sidste uge på grund af de glædelige nyheder, at en vaccine er på vej, men der er ikke desto mindre meget langt til lysere tider.

Derfor er det helt forståeligt, at den nye amerikanske regering sætter det indenrigspolitiske øverst på dagsordenen. Det kommer til at kræve store, fremadsynede investeringer at genopbygge økonomien.

Vi ved, at Biden-Harris-administrationen allerede har stillet forslag om nationale investeringer på 300 milliarder dollar i nye teknologier såsom kunstig intelligens (AI), samt at de ønsker et fornyet fokus på videnskab og udvikling. I sin kampagne talte den kommende præsident også om 20 milliarder dollar til bredbånd i landområderne.

Fakta
Cecilia Bonefeld-Dahl (født 1972) er generaldirektør i Digitaleurope, som er brancheforeningen for europæiske it-virksomheder.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Det hænger godt sammen med Europas post-covid-19-dagsorden, hvor EU-Kommissionen har øremærket næsten 150 milliarder euro for medlemslandene at anvende på digitale teknologier. Pengene kommer oveni en fire milliarder euro stor forhøjelse af budgettet til forskning og udvikling; en forhøjelse, som forhandlerne kom til principiel enighed om i sidste uge.

“Smart lovgivning” kommer også til at spille en væsentlig rolle i verdens økonomiske genopretning. Ofte er det ikke manglende finasieringsmuligheder, der hindrer mindre virksomheder i at opskalere, men andre ting, såsom tilgængelighed af god data eller usammenhængende lovgivning.

Truslerne mod vores cybersikkerhed er allerede nu særdeles virkelige, og dialog mellem lande og partnere er nu engang den bedste måde at sikre borgerne.

Cecilia Bonefeld-Dahl, Generaldirektør, Digitaleurope

Set med lovgivningsbriller bliver verden mindre. I den digitale sfære er det helt klart tilfældet, her har virksomheder kunder overalt i verden. Et mundheld lyder, at når USA nyser, bliver hele verden forkølet.

Det samme kan man formentlig også påstå om Kina, hvis markedsstørrelse og indflydelse på verdensøkonomien gør det svært at ignorere. Ironisk nok blev mundheldet først anvendt i Europa af den østrigske politiker Klemens von Metternich, og med Europas store indflydelse på tech-lovgivningen, kan man sige, at udtrykket nu har tilendebragt sin rundrejse.

Den nyvalgte vicepræsident kommer fra Californien, USA's technologicentrum og hjemstat for Silicon Valley, hvor mange af verdens største digitale virksomheder bor. Californien har også været en frontløber i forhold til digital regulering de senere år, hvor staten har indført sin egen version af GDPR.

Læs også

Det er et eksempel på det, som professor Anu Bradford har døbt ”Bruxelles-effekten”; altså at EU-lovgivning bliver kopieret overalt på kloden, i kraft af det faktum at virksomhederne rundt omkring ønsker adgang til vores marked. Det kan godt være, EU ikke har nogen hær, men det kan stadig gøre sin indflydelse gældende.

Et andet emne, som vil være tæt på øverst på den transatlantiske agenda i de kommende uger, er fremtidens transatlantiske data-flow. Som jeg skrev i sidste måneds klumme, bør vi betragte data som den moderne økonomis hjerteblod, og deres mulighed for at flyde tilstrækkeligt frit blev alvorligt svækket af en afgørelse i EU-domstolen tidligere på året.

Vi har hårdt brug for at finde en løsning, som både fungerer for de tusindvis af mindre selskaber i Europa, som læner sig op ad de nuværende regler for at drive forretning, og samtidig respekterer de privatlivsrettigheder, vi sætter så højt.

Samarbejde er derfor helt centralt i forhold til vore amerikanske venner. For to uger siden mødtes jeg med Danmarks nye tech-ambassadør, Anne Marie Engtoft Larsen, som repræsenterer os i Silicon Valley. Vi drøftede, blandt andre ting, hvordan vi kunne nå frem til et fælles fodslag i tilgangen til cybersikkerhed og AI på tværs af Atlanten.

Selve indstiftelsen af en egentlig tech-ambassadør og hele konceptet “tech-plomati” er faktisk en dansk opfindelse, og andre EU-lande er begyndt at kopiere det. Danmark er jo med sit indbyggertal på omkring 5,8 millioner noget mindre end San Francisco-området.

Som ”lille land” har vi altid måttet finde på nye måder at få indflydelse på den globale politik. Vores position er et levende bevis på, hvor vigtigt det er at samarbejde på tværs af landegrænser om disse generationsdefinerende temaer.

Nye teknologier kommer også til at spille en afgørende rolle i vores forsvar. Jeg blev for nylig medlem af Natos rådgivergruppe netop med dette emne som opdrag. Det er klogt af alliancen at tænke fremad på denne måde; både fordi man derved sikrer sig, at man er helt med fremme i forhold til den seneste teknologiske udvikling, og fordi det giver mulighed for at samle råd ude fra industrien.

Truslerne mod vores cybersikkerhed er allerede nu særdeles virkelige, og dialog mellem lande og partnere er nu engang den bedste måde at sikre borgerne.

Jeg vil derfor ønske den nyvalgte amerikanske regering alt det bedst og håber, at vi kan fortsætte det positive samarbejde mellem lovgivere og brancher på begge sider af dammen.

Vores villighed til – og ikke mindst nødvendighed af – samarbejde rækker også til andre internationale partnere, som eksempelvis Japan og Kina, som begge er store digitale spillere i deres egen ret.

Vi har brug for at benytte os af de mange internationale fora, vi har til rådighed, til at lære af hinanden og gøre fælles front omkring reglerne, hvor det er muligt. Det kan kun være til fordel for virksomheder og medarbejdere – såvel som for den globale økonomiske genopretning.

-----

Cecilia Bonefeld-Dahl (født 1972) er generaldirektør i Digitaleurope, som er brancheforeningen for europæiske it-virksomheder. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Omtalte personer

Cecilia Bonefeld-Dahl

Generaldirektør, DigitalEurope, medlem af Europæiske Cyberstyrelse og Natos advisory board for emerging technologies
SPRØK (CBS 1999)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser