Dansk Erhverv: Sæt mål for benyttelse af fleksible udbud

Af Morten Jung
Markedschef, Dansk Erhverv

Under overskriften ”Advokater: Udbudsregler skal ikke blive en labyrint” nævner Peter Dann Jørgensen og Maria Matzen Dansk Erhverv som kritiker af den manglende brug af de nye udbudsformer.

Det kalder på en præcisering og lidt flere nuancer.  

Rum til forbedringer
Fra Dansk Erhvervs side er vi glade for de fleksible udbudsformer, men vi ærgrer os over, at de nye muligheder ikke er bliver brugt mere, end tilfældet er.

På baggrund af data fra Udbudsvagten har Dansk Erhverv analyseret udviklingen i brugen af de fleksible udbudsformer. I 2018 blev fleksible udbudsformer benyttet ved cirka hvert tolvte udbud (8,2 procent) i den offentlige sektor. Det er en lille stigning fra 6,4 procent i 2017.

Alligevel er det stadig de traditionelle udbudsformer, offentligt udbud og begrænset udbud, som anvendes oftest, nemlig i godt fire ud af fem udbud i den offentlige sektor.

Det offentlige køber hvert år ind for milliarder af kroner, og der er derfor et meget stort ,og desværre for en stor andels vedkommende, uforløst potentiale for offentlig-privat samarbejde. 

Morten Jung
Markedschef, Dansk Erhverv

I hele 2018 fandt kun et enkelt offentlig-privat innovationspartnerskab sted.

Det efterlader åbenlyst rum for forbedret dialog og praksis mellem parterne, så den nye udbudsform kan bidrage til at forløse det store potentiale, som vi ved findes derude.

Lav mål for brug af fleksible udbud
De nye udbudsformer blev en realitet efter lang tids efterspørgsel fra det offentlige. Der har altså været et ønske om nye måder og videre rammer for offentlig-privat samarbejde, og derfor giver den begrænsede brug selvfølgelig stof til eftertanke.

Jørgensen og Matzen angiver, at ”...der fortsat er behov for at arbejde med at opbygge et større kendskab til, hvordan de fleksible udbudsformer anvendes, samt hvilke gevinster der kan opnås for både ordregiver og tilbudsgiver.” 

Vi anerkender den positive oplevelse af udviklingen, men tal kan ikke fornægtes. Der er forsat langt til, at man kan sige, at potentialet er forløst.

Lad det imidlertid og i samme ombæring være sagt, at der i kommuner og regioner sidder dygtige indkøbsprofessionelle, der gør deres bedste ud fra de givne ressourcer.

Det offentlige køber hvert år ind for milliarder af kroner, og der er derfor et meget stort, og desværre for en stor andels vedkommende, uforløst potentiale for offentlig-privat samarbejde.