Dansk Erhverv: Sæt mål for benyttelse af fleksible udbud

DEBAT: Fleksible udbudformer benyttes i mindre end 10 procent af udbud. Dansk Erhvervs ser gerne, at der laves en målsætning for benyttelse af de fleksible udbudformer på 25 procent, skriver Morten Jung.

Af Morten Jung
Markedschef, Dansk Erhverv

Under overskriften ”Advokater: Udbudsregler skal ikke blive en labyrint” nævner Peter Dann Jørgensen og Maria Matzen Dansk Erhverv som kritiker af den manglende brug af de nye udbudsformer.

Det kalder på en præcisering og lidt flere nuancer.  

Rum til forbedringer
Fra Dansk Erhvervs side er vi glade for de fleksible udbudsformer, men vi ærgrer os over, at de nye muligheder ikke er bliver brugt mere, end tilfældet er.

På baggrund af data fra Udbudsvagten har Dansk Erhverv analyseret udviklingen i brugen af de fleksible udbudsformer. I 2018 blev fleksible udbudsformer benyttet ved cirka hvert tolvte udbud (8,2 procent) i den offentlige sektor. Det er en lille stigning fra 6,4 procent i 2017.

Alligevel er det stadig de traditionelle udbudsformer, offentligt udbud og begrænset udbud, som anvendes oftest, nemlig i godt fire ud af fem udbud i den offentlige sektor.

I hele 2018 fandt kun et enkelt offentlig-privat innovationspartnerskab sted.

Det efterlader åbenlyst rum for forbedret dialog og praksis mellem parterne, så den nye udbudsform kan bidrage til at forløse det store potentiale, som vi ved findes derude.

Lav mål for brug af fleksible udbud
De nye udbudsformer blev en realitet efter lang tids efterspørgsel fra det offentlige. Der har altså været et ønske om nye måder og videre rammer for offentlig-privat samarbejde, og derfor giver den begrænsede brug selvfølgelig stof til eftertanke.

Jørgensen og Matzen angiver, at ”...der fortsat er behov for at arbejde med at opbygge et større kendskab til, hvordan de fleksible udbudsformer anvendes, samt hvilke gevinster der kan opnås for både ordregiver og tilbudsgiver.” 

Vi anerkender den positive oplevelse af udviklingen, men tal kan ikke fornægtes. Der er forsat langt til, at man kan sige, at potentialet er forløst.

Lad det imidlertid og i samme ombæring være sagt, at der i kommuner og regioner sidder dygtige indkøbsprofessionelle, der gør deres bedste ud fra de givne ressourcer.

Det offentlige køber hvert år ind for milliarder af kroner, og der er derfor et meget stort, og desværre for en stor andels vedkommende, uforløst potentiale for offentlig-privat samarbejde.

En af vejene mod bedre offentlig-privat samarbejde er at gøre opmærksom på de mange muligheder, kommunerne har for at stille krav i udbudsmaterialet.

Fra Dansk Erhvervs side anbefaler vi at opsætte fælles mål for brug af fleksible udbudsformer som styringsredskab. Det vil styrke opmærksomheden omkring udbud og brugen af forskellige udbudsformer i forvaltningerne og give en rettesnor for, hvornår indsatsen er tilstrækkelig. 

Vi foreslår konkret som målsætning, at 25 procent af udbud skal være fleksible, og at der ved udgangen af 2025 skal have været minimum 35 nye innovationspartnerskaber. I årene 2016-2018 fandt otte innovationspartnerskaber sted, så målet for 2025 er ambitiøst.

Ønske om national OPS-enhed
I sidste måned løb årets OP-Topmøde af stablen her på Børsen. Som keynote havde vi Per Harbø, programleder for det norske Nasjonalt program for leverandørutvikling, som gjorde os klogere på norske succeser med offentlig-privat samarbejde.

Per Harbø fortalte blandt andet om, hvordan flere er norske kommuner gået sammen om at stille krav om CO2-neutralitet på byggepladser. Det er et stærkt eksempel på, hvordan det offentlige tager klimaopgaven alvorligt og sætter sin indkøbskraft bag, så hjulene virkelig drejer.

På samme vis har det offentlige mulighed for at stille krav til digitalisering, miljøhensyn og andre prioriteter, som man fra politisk hold beslutter at forfølge.  

De nedslående tal kunne tyde på, at der mangler viden om udbud og mulighederne i de forskellige udbudsformer, og at der er processvagheder eller manglende deling af erfaring og viden mellem aktørerne.

Dansk Erhverv har længe haft en national OPS-enhed højt på ønskelisten, og vi rejser selvfølgelig stadig forslaget over for det nye politiske flertal.

En OPS-enhed vil kunne rådgive og vidensdele om best practice og den konkrete brug af også de nye udbudsformer. Mere viden er en af de vigtige veje til bedre udbudskultur og større udbredelse af de fleksible udbudsformer. 

Fra Dansk Erhvervs side bidrager vi som altid gerne til at gøre det lidt bedre, så vi gennem samarbejde kan skabe mere værdi og bedre kvalitet. 

Forrige artikel Advokater: Udbudsregler skal ikke blive en labyrint Advokater: Udbudsregler skal ikke blive en labyrint Næste artikel Lektor: Udbudsloven bør ikke ændres yderligere Lektor: Udbudsloven bør ikke ændres yderligere