Advokater: Udbudsregler skal ikke blive en labyrint

DEBAT: Udbudsreglerne er forankret i EU. Vi skal være opmærksomme på, at vi i Danmark ikke egenhændigt får skabt en labyrint af "fleksible regler", skriver Peter Dann Jørgensen og Maria Matzen.

Af Peter Dann Jørgensen og Maria Matzen
Hhv. partner og leder af udbudsteamet, Bird & Bird, og formand, Dansk Forening for Udbudsret, og advokat, Bird & Bird

Da udbudsloven trådte i kraft 1. januar 2016, var det med høje forventninger fra alle.

Allerede fra starten var det gjort klart, at formålet med udbudsloven var, at regelsættet skulle sikre effektiv konkurrence om opgaverne og føre til større klarhed og fleksibilitet med lavere transaktionsomkostninger hos både ordregivere og leverandører.

Kritik af udbudsformerne
Brugen og udbredelsen af "nye" udbudsformer er ad flere omgange blevet kritiseret af Dansk Erhverv, der kaldte udviklingen "særdeles skuffende" i de første år med udbudsloven.

Hos Bird & Bird genkender vi ikke kritikken, da udbud med forhandling typisk bliver anvendt af vores klienter.

Men vi mener, at der fortsat er behov for at arbejde med at opbygge et større kendskab til, hvordan de fleksible udbudsformer anvendes, samt hvilke gevinster der kan opnås for både ordregiver og tilbudsgiver.  

Reglerne skal være ens i Europa
Der er ingen tvivl om, at hos Bird & Bird har de nye udbudsformer gjort en stor forskel i vores rådgivning om og oplevelse af at skabe en tættere dialog med markedet.

Men det er ikke nødvendigvis samme oplevelse for projektlederen, som måske laver et til to udbud om året.

Når vi i Danmark oplever, at udviklingen med brugen af de "nye" udbudsformer ikke tager fart, som vi havde forventet, er det måske, fordi hensigten med de fleksible regler kan virke uoverskuelig for nogen.

Det er en vigtig grundpræmis, at udbudsreglerne er forankret i EU ud fra et formål om, at reglerne for offentlige indkøb skal være ens, uanset hvor i Europa indkøbet foretages.

Denne grundpræmis oplever vi ikke altid kan genkendes, når vi gennemfører udbud på tværs af landegrænser, eller når vi samarbejder med vores kollegaer rundt om i Europa.

Skab ikke en labyrint af regler
Den aktuelle debat om rammeaftalers begrænsninger viser med al tydelighed, at vi i Danmark ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udtalelse om emnet anlægger en stram fortolkning af EU-Domstolens praksis, set i forhold til andre landes fortolkning.

Vi skal være opmærksomme på, at vi i Danmark ikke egenhændigt får skabt en labyrint af "fleksible regler".

For hvem gavner det, hvis udenlandske virksomheder får en oplevelse af, at vi i Danmark har anlagt en uforholdsmæssig formalistisk tilgang til reglerne? Eller hvis samarbejde mellem ordregivere på tværs af landegrænser bliver uoverskueligt, fordi de enkelte landes praksis ikke stemmer overens?

Det er vores forventning, at fremtidens indkøb kommer til at få et langt højere fokus på grøn omstilling og innovation.

Det interessante bliver dog, hvordan udbudsprocesserne kan støtte op om markeder, som er under evindelig udvikling, og hvor nye aktører konstant finder på nye og alternative løsninger.

Det bliver afgørende at kunne understøtte en ligebehandlende og gennemsigtig konkurrence mellem forskellige teknologier, som dækker samme behov – men også konkurrence om helt nye behov, som ingen tidligere har tænkt på.

Udbudsprocesser skal understøtte grøn omstilling
Grøn omstilling og nye innovative behov skal ikke besværliggøres af udbudsprocessen. Vi skal have et fælles fokus på, at udvikling i langt højere grad understøttes af udbudsprocesserne.

Det kan eksempelvis ske ved, at den offentlige sektor anvender udbudsformen dynamisk indkøbssystem i langt højere grad end tidligere.

Denne udbudsform kan være med til at understøtte både innovative løsninger og produkter, da udbudsformen til forskel fra rammeaftaler ikke har begrænsninger på løbetiden, ligesom et dynamisk indkøbssystem kontinuerligt kan optage nye leverandører i takt med udviklingen af behov og løsninger.

Udbudsprocesserne har endelig fået det fokus og den respekt, som reglerne i mange år har manglet.

Derfor er det også endnu vigtigere, at vi ikke får underlagt ordregivere endnu flere regler, så fremtidige indkøb ikke længere bliver tilrettelagt med fokus på behovet, men at det i stedet bliver reglerne og rammen forbundet med udbudsprocessen, som kræver al fokus fra projektleder.

Tema: Hvad skal vi med den fleksible udbudslov?

Forrige artikel Dansk IT: Mulighederne i udbudsloven overskygges af fokus på korrekthed Dansk IT: Mulighederne i udbudsloven overskygges af fokus på korrekthed Næste artikel Dansk Erhverv: Sæt mål for benyttelse af fleksible udbud Dansk Erhverv: Sæt mål for benyttelse af fleksible udbud