Debat

S: Samarbejdet omkring udbud mellem offentlige og private aktører går godt

DEBAT: Der er mange gode takter i den fleksible udbudslov. At der er klager over udbud, er ikke et udtryk for, at samarbejdet mellem offentlige udbydere og private aktører går dårligt, skriver Orla Hav (S).

Det er mit klare indtryk, at der er interesse for – og konkurrence om – de offentlige opgaver, skriver Orla Hav (S).
Det er mit klare indtryk, at der er interesse for – og konkurrence om – de offentlige opgaver, skriver Orla Hav (S).Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Orla Hav (S)
Erhvervsordfører

Et stærkt og konstruktivt samarbejde mellem offentlige og private aktøre kvalificerer udførelsen af velfærdssamfundets opgaver.

Der er set mange gode eksempler på opgaver, som private aktører løser for det offentlige.

Når det offentliges sektorkendskab og erfaring kombineres med private aktørers knowhow, teknologier og ekspertviden, er der basis for at hæve kvaliteten i udførelsen af offentlige opgaver.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg og kronikker kan sendes til [email protected].

Dette kan være en hjælp til at løse de udfordringer, som vi står over for i forhold til eksempelvis at sikre kernevelfærd, når vi bliver flere børn og ældre, og til at indfri klimamål.

Derfor skal vi som politikere være med til at sikre, at samarbejdet kan etableres inden for de bedst mulige rammer.

For at få lidt perspektiv på sagen er det også værd at nævne, at mens der er 2.000 udbud årligt, modtages der 100 klager over udbud om året.

Orla Hav (S)
Erhvervsordfører

Loven har ændret benyttede udbudsformer
Ved årsskiftet afslutter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen deres evaluering af udbudsloven fra 2016.

Loven giver offentlige myndigheder en større fleksibilitet, når de sætter opgaver i udbud. Generelt har der været positive tilbagemeldinger på udbudslovens fleksibilitet, men flere aktører har foreslået konkrete forbedringstiltag.

Derfor er det godt at få fulgt op og få klarlagt, om der er potentiale for forbedringer af udbudsloven.

Ved høringen, der blev igangsat i forbindelse med evalueringen, tegnede der sig et klart billede af, at de, der arbejder med udbud, anerkender, at udbudsloven har øget adgangen til at bruge fleksible udbudsprocedurer.

Samtidig viser opgørelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at brugen af eksempelvis ”udbud med forhandling”, der tillader dialog, og som er én af de fleksible udbudsprocedurer, er steget fra næsten ingenting til knap 20 procent af alle udbud i 2018.

Mange udbud går ikke galt
Det fremhæves ofte, at der er klager over udbud, og det fremstilles som et eksempel på, at samarbejdet mellem offentlige og private aktører går dårligt.

Det synspunkt vil jeg gerne anholde, for det er mit klare indtryk, at samarbejdet er godt, og at der er interesse for – og konkurrence om – de offentlige opgaver.

For at få lidt perspektiv på sagen er det også værd at nævne, at mens der er 2.000 udbud årligt, modtages der 100 klager over udbud om året.

Det betyder, at rigtig mange udbud ikke går galt. Lad det så være slået fast, at set med socialdemokratiske briller så er forholdet mellem den private og den offentlige sektor, at de er hinandens forudsætning.

De har ofte forskellige mål. Men rigtig doseret kan et aktivt og konstruktivt samspil skabe store resultater for vores samfund.

SMV’er beskyttes af loven
Det har også været fremhævet, at udbudsloven tilgodeser store virksomheder, mens små og mellemstore virksomheder (SMV’er) bliver klemt.

Eksempelvis skriver Jeppe Rosenmejer fra SMVdanmark i et indlæg i Altinget 19. september i år, at ”store virksomheder kan lettere afsætte de nødvendige økonomiske og menneskelige resurser og absorbere de omkostninger, der er forbundet med et længere forhandlings- og tilpasningsforløb − end en lille virksomhed”.

Læs også

Repræsentanter for SMV’erne har været med til at udarbejde udbudsloven, og der findes allerede beskyttelseshensyn i loven, som tilgodeser SMV’ernes adgang til opgaverne. Eksempelvis kan ordregiverne vælge at tildele et antal pladser i konkurrencefeltet til netop SMV’er.

Desuden gælder der et ”opdel-eller-forklar”-princip, som betyder, at ordregiverne altid skal overveje, om et udbud skal opdeles.

At SMV’erne alligevel oplever barrierer, giver naturligvis stof til eftertanke, for jeg er meget optaget af, at SMV’erne har mulighed for at deltage i udbud på lige fod med større virksomheder.

Vi må vente på evalueringen
Overordnet set tegner der sig et billede af, at udbudsloven rummer mange gode takter. Vi har dog stadig til gode at se, hvad konklusionen på evalueringen bliver.

Derfor er det også for tidligt at tage hul på drøftelserne om, hvorvidt der skal ske ændringer af loven.

Når evalueringen foreligger, skal vi blandt andet forholde os til effekten af de redskaber, der kan understøtte SMV’ernes adgang til offentlige opgaver samt betydningen af transaktionsomkostninger for SMV’ernes lyst til at byde på opgaverne.

Samtidig bør vi forholde os til, hvordan det offentliges indkøbspolitik kan blive mere grøn.  Jeg ser frem til at tage hul på disse drøftelser i det nye år, når evalueringen foreligger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Orla Hav

Fhv. MF (S)
lærer (Aalborg Seminarium 1976)

0:000:00