IT-branchen: Udbudslovens værktøjskasse bruges forkert

DEBAT: Udbudsloven fra 2016 indeholder gode værktøjer, men udbydere skal bryde med den rigiditet og det kontraktparadigme, som leverandørerne ofte oplever, skriver Birgitte Hass.

Af Birgitte Hass
Administrerende direktør i IT-Branchen

Udbudsloven fra 2016 skal evalueres i løbet af efteråret, så vi sikrer, at vi har det rigtige redskab til at styre det offentliges årlige indkøb for omkring 300 milliarder kroner.

Målet med udbudsloven var at give en værktøjskasse, der ikke bare skulle sikre fleksibilitet i udbuddene, men også gøre det nemmere og mindre omkostningsfuldt at gennemføre udbud.

Men vi bruger en hammer til at banke en skrue i, når vi fravælger dialog og laver uligevægtige kontrakter i det offentlige.

Udbud koster stadig mange penge
Sidste år kunne Center for Forskning i Offentligt-Privat Samspil konkludere, at det koster en it-leverandør ni procent af den samlede kontraktsum at byde på et it-udbud.

Da der typisk en lille håndfuld bydere på et it-udbud, kommer branchens samlede omkostninger nemt op i nærheden af halvdelen af den samlede kontraktsum.

Så der er meget, der tyder på, at udbudsloven er en dyr dame for både leverandører og ordregivere.

Men der er langtfra kun udbudslovens skyld, at det er tungt at byde på offentlige opgaver.

God lovgivning, men virkeligheden skræmmer
Faktisk er det vores vurdering, at den danske udbudslov i hele træskolænger er rigtig god og giver de offentlige indkøbere det rigtige værktøj til at gennemføre gode udbud.

Det er mere udmøntning af reglerne i praksis, der er problemet.

Den væsentligste udfordring ved offentlige udbud er den rigiditet og det kontraktparadigme, som leverandørerne alt for ofte bliver mødt med fra ordregivers side.

Samtidig proppes udbudsmaterialet med ufravigelige ubalancerede krav som voldsomme bodsregimer og ubegrænset ansvar, der besværliggør samarbejdet og reducerer konkurrencen på markedet.

Kontraktvilkår, der har fået over halvdelene af it-leverandørerne (56,4 procent) til helt at opgive at byde på opgaver, og to tredjedele mener, at problemet er stigende.

Fokus på implementering og dialog
Bundne retningslinjer og praksisser presser de offentlige myndigheder til at afklare mange forhold forud for en kontraktindgåelse, og de ender derfor ofte med krav og udbudstekster, der ligger alt for langt fra virkeligheden – og som leverandørerne derfor også efterfølgende har svært ved at leve op til.

Flere offentlige myndigheder er begyndt at bruge de værktøjer til dialog, som den nye udbudslov har åbnet op for, men der er fortsat alt for mange, der fortsat fravælger dialogen.

Det skal vi have løst, hvis vi skal indfri det kæmpe potentiale, der ligger i den eksisterende udbudslov.

Vi har den rette værktøjskasse i udbudsloven, men den benyttes ikke optimalt.

Det kræver noget fra begge sider af bordet, hvis vi skal opnå et mere tillidsbaseret samarbejde om it-opgaver og sammen skabe bedre digitalisering.

Og den dialog er vi klar til at tage fra IT-Branchens side.

Forrige artikel Debattør: Bigtech dræner danske medier for fem milliarder årligt Debattør: Bigtech dræner danske medier for fem milliarder årligt Næste artikel SMVdanmark: Brug af fleksible udbudsprocedurer kræver omtanke SMVdanmark: Brug af fleksible udbudsprocedurer kræver omtanke
  • Anmeld

    Esben Wolf · Programleder

    Man skal ikke kaste med æbler...

    ...hvis man selv er et skrog. IT-branchens oplevelser er naturligvis autentiske og pointerne i indlægget valide. Ikke desto mindre bør IT-branchen også tænke på, at når mange af os på kundesiden har været udsat for leverandørers upassende forsøg på at hoppe over, hvor gærderne var rigeligt lave, intimiderende faconer og det, der er værre, kommer fokus i det næste udbud naturligt til at ligge på stram styring og stærk kontrol. IT-branchen kunne måske også se på, hvor fordyrende og tidskrævende de mange, og som oftest urimelige klagesager er - både for ordregiverne og for kollegaerne i branchen.