Digitaliseringsministeren har næsten kun ansvar for MitID. Det er en ommer

Det er imidlertid netop disse udfordringer, der nu presser sig på, og som kræver politisk handling i en verden, hvor konsekvenserne ikke kan udskydes, og hvor bordet i sidste ende fanger.

Derfor bør et af de første skridt for en ny regering være at skabe en reel samling af Danmarks digitale politik.

I dag er ansvaret for digitalisering, it og kunstig intelligens spredt ud over en række ministerier uden en samlet retning eller koordination.

Som Alexander Ryle fra Folketingets Digitaliseringsudvalg har påpeget, var digitaliseringsministeren reelt kun minister for MitID, kørekort-appen, Danmarks Statistik og beredskabspuljen, mens de bredere strategiske spørgsmål blev håndteret fragmenteret og uden overblik.

Konsekvensen er et system, hvor cybertrusler hører hjemme i Forsvarsministeriet og dermed konkurrerer med klassiske militære prioriteter som F35-fly, droner og støvler, hvor spørgsmål om AI og digital dannelse er placeret i Undervisningsministeriet, selvom teknologien allerede har ændret fundamentalt på, hvad det vil sige at lære og producere viden.

Digitaliseringsministeren var reelt kun minister for MitID, kørekort-appen, Danmarks Statistik og beredskabspuljen.

Niels Bertelsen

Samtidig håndteres digital infrastruktur som fiberkabler i Transportministeriet, og Justitsministeriet udvikler sine egne løsninger – for eksempel med brug af Palantir i politiet – uden at det nødvendigvis indgår i en samlet national strategi.

Det er svært at se som andet end en fragmenteret tilgang, hvor hver del af staten arbejder ud fra sin egen logik, uden at nogen har det samlede overblik.

Det svarer til, at Uddannelsesministeriet var ansvarlig for al trafikregulering, alle kabler, al togdrift og offentlig service i nærheden af alle skoler og uddannelsesinstitutioner. Forsvarsministeriet ved kaserne. Sundhedsministeriet ved hospitaler. 

Det holder selvfølgelig ikke – for resultatet bliver en styring uden sammenhæng.

Det paradoksale er, at Danmark samtidig opfatter sig selv som et af verdens mest digitaliserede samfund.

Men netop derfor bliver manglen på en samlet retning desto mere problematisk.

For hvordan håndterer vi de grundlæggende spørgsmål om AI-modeller, der trænes på indhold af tvivlsomt juridisk grundlag, om beskyttelse af borgernes data i en tid med stigende geopolitiske spændinger og om teknologiens betydning for demokrati, uddannelse og arbejdsmarked, hvis ansvaret er spredt ud i siloer?

Disse spørgsmål kræver ikke blot tekniske løsninger, men politisk lederskab og strategisk prioritering på tværs af hele staten.

I det lys fremstår det som en alvorlig fejl, at Folketingets formand kort før valget foreslog at nedlægge Digitaliseringsudvalget som selvstændigt udvalg og i stedet placere området under Erhvervsudvalget.

Beslutningen sender et klart signal om, at digitalisering primært betragtes som et erhvervspolitisk spørgsmål, hvilket ikke alene er en forenkling, men en direkte fejllæsning af teknologiens rolle i samfundet.

Digitalisering handler i dag om langt mere end vækst og konkurrenceevne. Det handler om borgernes rettigheder, om sikkerhed og overvågning, om tillid til offentlige institutioner og om de grundlæggende rammer for vores demokrati.

At reducere dette til et spørgsmål om erhverv er derfor ikke blot utilstrækkeligt, men risikerer at svække den politiske håndtering af et af de mest gennemgribende forandringsområder i vores tid.

I det lys fremstår det som en alvorlig fejl, at Folketingets formand kort før valget foreslog at nedlægge Digitaliseringsudvalget som selvstændigt udvalg.

Niels Bertelsen

Det er derfor heller ikke overraskende, at forslaget har mødt kritik fra en bred kreds af aktører, herunder eksperter, brancheorganisationer og dele af erhvervslivet selv.

Kritikken peger i samme retning: Det her er en ommer.

Den kommende regering bør benytte lejligheden til at rette op og tydeligt markere i sit regeringsgrundlag, at digitalisering og it kræver en samlet og stærk politisk forankring. Det indebærer både et selvstændigt udvalg i Folketinget og et ministerium med et klart mandat til at sikre sammenhæng, prioritering og retning.

Alternativet er, at Danmark fortsætter som et af verdens mest digitaliserede samfund – men uden den nødvendige styring, uden en klar strategi og uden et tydeligt ansvar.

Og det er en situation, vi hverken politisk eller samfundsmæssigt har råd til.