Her er de områder, den nye, uafhængige privatlivskommission bør fokusere på

Det føles efterhånden, som om magthaverne forsøger at løbe os trætte. Gang på gang kommer nye forslag om udvidet indsamling af data, udvidet brug af tvangsindsamlet data og indskrænkninger af borgernes digitale frihedsrettigheder.

Hver gang må vi mobilisere kræfterne for at protestere – enkelte gange bliver forslaget forkastet, men alt for ofte ser vi forslaget komme igen i lidt anden form – som eksempelvis ChatControl.

Det er udmattende, og det virker, som om det præcis er pointen: At gøre modstanden så ressourcekrævende, at den til sidst ebber ud. 

Privatlivet er en rettighed – ikke en luksus, man konstant må forsvare sig imod staten for at bevare.

Niels Bertelsen

Det seneste eksempel er det nye lovforslag, der giver Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) mulighed for at installere udstyr hos teleselskaberne og kræve dekryptering af kommunikation på 4G- og 5G-net.

Det er et meget vidtgående indgreb, der udfordrer principperne om proportionalitet og nødvendighed – og det sker uden konkret mistanke mod den enkelte borger.

EU-Domstolen har gentagne gange understreget, at generel og udifferentieret dataindsamling er problematisk, og det samme gælder her. 

Derfor hilser Prosa varmt velkommen, at Folketinget nu har besluttet at nedsætte en uafhængig privatlivskommission, som vi sammen med en lang række andre organisationer har foreslået i forbindelse med forsøget på at give PET tilladelse til at indhente og sammenkøre massive mængder af data om borgerne.

Det er et vigtigt skridt mod at få sat en stopper for det løbende skred i vores rettigheder. 

Vi håber, kommissionen vil tage et grundigt kig på følgende områder – områder, der alle illustrerer, hvordan overvågningen har sneget sig ind i vores hverdag. De kunne blandt andet kigge på: 

Kabelsamarbejdet, hvor vi giver USA mulighed for at tappe vores fiberkabler – et samarbejde, der desværre stadig ikke er prøvet ved menneskeretsdomstolen. 

Logningsbekendtgørelsen – den fortsatte masseindhentning af metadata af teletrafik. 

Hovsa-overvågning og formålsforskydning – hvor data indsamles uden overvågning er formålet, men data senere bruges til masseovervågning (for eksempel elmålerdata til jagt på socialt snyd eller nummerpladegenkendelse).  

Manglende privacy-by-design – som i passagerlister eller andre systemer, hvor privatliv ikke tænkes ind – og hvor løsningen derfor bliver til masseovervågning.  

Den usynlige overvågning – tænk på Forbrugerrådet Tænks tidligere kampagne, hvor en bagerjomfru fulgte efter kunderne, efter de havde været i bagerforretningen og hvor ubehageligt folk syntes det var. Hvis overvågningen var synlig, ville protesterne være massive.  

AI-drevet ansigtsgenkendelse – tidligere var man anonym i offentligheden; i dag kan man identificeres, hvis ens billede findes på nettet. 

Retten til reel kryptering – ikke kun den kryptering, regeringen tillader. ChatControl som eksempel. 

Retten til et privatliv i praksis – har vi det reelt, hvis vi ikke kan leve et normalt liv uden konstant tracking fra vugge til grav? Eller hvor kontantbetaling eller brug af VPN bliver set som mistænkelig opførsel? 

Langsigtede effekter – ligesom med miljøproblemer, viser nogle konsekvenser sig først efter årtier. Hvilke køleeffekter på ytringsfrihed, journalistik og demokratisk debat ser vi allerede? 

Privatlivskommissionen er en chance for at tage et skridt tilbage og spørge: Hvor meget overvågning er nok? Hvornår krydser vi grænsen mellem tryghed og frihed? 

Jeg og Prosa vil fortsætte med at kæmpe for et Danmark, hvor privatlivet er en rettighed – ikke en luksus, man konstant må forsvare sig imod staten for at bevare.

Men vi så egentlig hellere, at staten også kunne se fornuften i at give borgerne frihed, så staten kunne blive vores medspiller og ikke bliver vores modstander. 

Vi ser frem til kommissionens arbejde og håber, det kan skabe en baseline, hvor vi ikke skal forsvare hvorfor vi ønsker et privatliv, men hvor de, der angriber det, skal forklare sig.

Vi har endda tekniske løsninger, så det ikke altid er en balance mellem sikkerhed og frihed – på flere og flere områder kan vi i dag få begge dele. 

Vi har ikke altid de nødvendige kræfter til at imødegå hvert eneste angreb på vores privatliv – derfor har vi brug for en kommission, der kan hjælpe med til at sikre et frit Danmark.